En ny slags gudstjeneste?

Det første oplæg til en gudstjeneste finder vi i Apostlenes Gerninger: ”De holdt fast ved apostlenes lære og fællesskabet, ved brødets brydelse og ved bønnerne” (ApG 2,42). Det er hovedelementerne i en gudstjeneste – det, som man med senere ord kaldte for de 5 b-er. Bibelen, Badet, Bordet, Bønner og Broderskabet. Det er hvad der skal til for at have en gudstjeneste. Nu er jeg præst i en dansk folkekirke – endda i en domkirke, hvor jeg har pålagt mig det åg, at domkirken skal være den kirke i stiftet man ser hen til for at se hvordan gudstjenesten i Den danske Folkekirke skal være. Jeg synes det er dejligt at stå for alteret og lede gudstjenesten – men det er måske kættersk at sige, at det ikke er det mest spændende at være til gudstjeneste som menighed. Når jeg ikke har en opgave. Når jeg bare sidder – det samme mønster med 1 salme, hilsen, bøn, læsning og salme – og så endnu en læsning og trosbekendelsen, for så inden endnu en læsning og prædiken at have en salme. Og salmerne skal helst være efter mønsteret: En længere kendt, en kort, en lang…. (er jeg den eneste, der tænker på sangen: En kort, en lang, en trekant, en stang…?. Jeg havde en provst, der sagde til mig, at hvis han skulle i kirke, så ville han helst være der som præst, for det andet var da en tand for kedeligt. Så kan man lige så godt være i gang. Er den præst den eneste, der tænker sådan? Jeg tror ikke på ”de tomme kirker”, men tæller man antallet af hoveder i kirke, så er det procentvist ikke mange i forhold hvor mange, der kunne deltage. Så måske er jeg ikke den eneste. Hvis man nu skulle opfinde gudstjenesten på ny – hvis man skulle opfinde gudstjenesten i dag ud fra de 5-b-er… hvordan ville den så være? Ville den være som vi f.eks. finder den i Folkekirkens højmesse? Jeg tænker det faktisk ikke. Det her opslag er ikke for at komme med nogle idéer, for jeg aner faktisk ikke hvordan man skal kunne lave en vedkommende, relevant og sand gudstjeneste. Men lad os prøve tænke: Hvordan vil det se ud? Vil vi sidder på bænkerækker – eller måske om caféborde? Vil vi rejse os op i flok, sidde og lytte til en person i en udkigstønde – eller måske en, der stod og fortalte ud fra en bibeltekst, som dagens emne havde sat fokus på og ikke en række af tekster, der måske gav mening, da de blev udvalgt i det første århundrede. Hvor vil det være dejligt at få en ny slags gudstjeneste. Jeg er med.