Sagt lige ud, jeg er fuldstændig ligeglad med hvem, der modtager de årlige Nobelpriser, men derfor kan jeg alligevel godt undre mig, at man vælger en mand som Al Gore og giver ham prisen. Jeg sidder lidt med spørgsmålet: For hvad skal han have den? Hvilket fredsarbejde laver han?
Jo, han flyver jorden rundt i sit private jetfly for at fortælle, at vi skal sætte vores CO2-forbrug ned. Hans eget hus bruger strøm for 6760 kr. om måneden, fordi han iflg. kilder gerne vil have sig en dukkert i sin opvarmede swimming pool.
Naturligvis skal han da ha´ det godt, men lidt sjovt, at man så render rundt og fortælle om hvor galt det står til, og nu skal der gøres noget. Sjovt han ikke gjorde noget, da han sad ved magten som vicepræsident. Men det kan jo være, at han forsøger igen - han er i hvert fald blevet opfordret til det. Men jeg tror nu ikke at han tør - for tænk, hvis han vinder, så er det pludselig ikke bare film og foredrag "Hello, I´m Al Gore, the former-next president of the United States", så skal der pludselig handling på bordet.
Men det er da et vældigt PR-stunt han får foræret sig her af Nobel - en mægtig god platform for et evt. politisk comeback. Men igen: Hvorfor får han prisen? Hvad fred er der i at tale miljø! Naturligvis kan man argumentere at det næste krige sikkert har at gøre med miljø, når nu der bliver problemer med vandforsyningen, men alligevel.... der er der andre, der virkelig kæmper for fred i verden og i deres land. Jeg kunne f.eks. pege på de mange budistiske munke, der blev mejet ned i Burma - garanteret uden at tage til genmæle. Det kunne være med til at presse juntaen i landet, og gøre at fredsprisen virkelig kom til at handle om fred.
Ikke forstået på den måde, at jeg er imod naturen og for global opvarmning - det er da fint, at det kommer på dagsordenen (hvilket det jo bestemt ikke allerede er i forvejen!!! vi kan jo ikke tænde tekst-tv uden at læse, at isen på Nordpolen smelter mere end vi først troede). Spørgsmålet er bare: Er det den rigtige måde at bruge Nobels Fredspris til og er det den rigtige person? Hvorfor ikke bare klima-panelet så, hvis man gerne vil snakke miljø?
Nå, men tilllykke Gore - the next Nobel-prize-winner.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar