Lige et kort overblik over Wittenburgs budskab. Han mener, at det at smide a-bomben var det rigtigste at gøre både for amerikanerne, men altså også for japanerne selv. En almindelig invasion ville have kostet en million døde amerikanske soldater og tre millioner døde på den japanske side. På japansk side var det især militæret, der ikke ville overgive sig og kapitulere betingelsesløst, så derfor var det nødvendigt med bomberne. Den første så ikke ud til at ryste ledelsen, men efter at den sidste bombe var kastet, så greb kejseren ind og japanerne kapitulerede. Dog med den betingelse, at kejseren skulle holdes uden ansvar.
Da man kun havde to atombomber kunne man ikke tillade sig at kaste en af dem ud over havet, da man havde med stålsatte soldater at gøre, der ikke bare sådan ville overgive sig. Bomberne skulle derfor kastes et sted, som virkelig ville gøre indtryk på og presse regeringen. Stedet for bombernes nedkastning blev udvalgt efter at der knap nok var flere byer man kunne bome – de to byer var dem, de var mest intakt. Som sådan havde de ikke nogen taktisk betydning i krigen - de skulle blot være skueplads for amerikanernes bombe og vilje til at vinde krigen.
Så vidt Wittenburg.
Nu er historien jo svær at argumentere mod, for når de først var kastet, så kan man hverken fra den ene eller den anden side i debatten komme med argumenter, der er andet end hypotetiske "hvad-nu-hvis"-agtige. Sket er sket og det er lidt absurd at prøve at tænke tilbage på hvad der ville være sket, hvis nu amerikanerne havde handlet anderledes. Vi aner det ikke - "hvis min farmor var et nåletræ ville hun bærer kogler".
Men vi kan jo analysere og sætte spørgsmålstegn ved det materiale, der var til rådighed på det tidspunkt, og spørge om det også var det mest rigtige at gøre.
Jeg er ikke i en situation, hvor jeg kan vurdere om de tal, som Wittenburg bruger, stemmer overens med virkeligheden. Andre mere onde tunger vil vide, at det ikke var militærets skøn (det skulle iflg. andre steder "kun" være 46.000), og da Truman så havde brug for at retfærdiggøre bomberne, så blev tallet forøget. Et højt tal, men der er alligevel langt op til den million, som er artiklens udgangspunkt. Men 46.000 af sine egne landsmænd ville også i en krigssituation være argument nok til at man ville kaste bomberne. Kort sagt: Står valget mellem, at fjenden skal lide stort eller om vi skal miste soldater/vælgere, så vælger vi det første – naturligvis. Vi skal hjem med så mange soldater som muligt.
Så ud fra den adgang til problematikken var bomberne det mest rigtige. Men det ændrer alligevel ikke på at jeg stadigvæk mener hvad jeg skrev som udgangspunkt. Nemlig, at et par mænd dræbte omkring 100.000 mennesker og at krig er af det onde. Og at jeg stadigvæk håber på at Gud må tilgive os. Der er ingen politisk stillingtagen eller historisk fordømmelse andet end at sige, at et menneske er dødt, der på ordre fra sin regering slog 100.000 mennesker ihjel.
Jeg har det lidt mærkeligt med Wittenburgs kronik, da den virker meget arrogant. Hans udgangspunkt er, at hvis man argumentere imod bomben, så har man en eller anden politisk agenda, som egentlig er ens egentlige drivkraft og ikke hvad der er sandheden (”argumenterne imod har oftest haft en politisk undertone”. Og hans kronik er jo heldigvis hævet over politiske undertoner, men bygger på verificerbare data – f.eks. hans afslutning: ”Historien har givet Truman ret, selv om ikke alle historikere har gjort det samme”. Men de har også en politisk målsætning med deres argumenter.
Lad os nu sige, at tallene er korrekte nok – hvilket i hvert fald jeg ikke er i stand til at hverken be- eller afkræfte, så sidder jeg stadigvæk og spørger mig selv efter at have læst kronikken
Hvorfor var det nødvendigt at holde USSR væk fra Japan?
Hvad var argumenterne for at man ikke kunne acceptere andet end en betingelsesløs kapitulation fra Japan? Trak man ikke bare pinen længere ud en højest nødvendigt? Hvis man nu allerede fra starten havde lagt ud med, at man gerne ville frede nationens helligdom (kejseren), ville det så ikke have været lettere at få en kapitulation i stand? Det endte jo netop ikke med en betingelsesløs kapitulation, da kejseren netop blev holdt udenfor som en af japanernes betingelser.
Det bliver også bragt frem, at man ikke kunne have smidt bomberne andre steder end netop dér, hvor man gjorde det – er det også hele sandheden? Man valgte at lade bomben springe over bykernen, midt i civilt område og ikke over f.eks. industri eller militær-faciliteter. Hvis det var militæret, der var problemet og hvis man vidste det, så ville det være mest naturligt at smide den dér. I stedet over en hårdt prøvet befolkning, som faktisk tog nogenlunde godt imod amerikanerne (som Wittenburg også fortæller). Jeg har læst mig til, at netop i de to angrebne byer havde USA mest sympati og at det var her, at de to største kristne befolkningsgrupper boede – to grupper, der havde lidt ekstra voldsomt under krigen.
Det er nogle af de ting, jeg mangler i den kronik, og som kunne være lidt spændende at høre hans mening om. Hans kronik baserer derfor for mig at se på nogle påståede ting og forudsætninger, som man skal ”købe”. Men gør man det, så kunne amerikanerne ikke have gjort andet.
Well… tak for snakken - den kunne nok have været fortsat, men jeg havde en aftale for 20 minutter siden.... en kop kaffe hos gode venner. Og god weekend og tak for udfordringen
Kærlig hilsen
Kim
1 kommentar:
Hej Kim
Tak for dit indlæg, som jeg er sikker på, vil give dine læsere meget at tænke over. Og det er jo ikke så ringe!
Jeg synes også, det gør det muligt at diskutere det anliggende, du har. Hatten af for det!
Lad mig så komme med et par bemærknigner, for en udførlig diskussion synes jeg, kræver lidt mere plads og tid, end den lille kommentarrude her lægger op til.
1) Jeg undrer mig lidt over, at du siger, at et par mennesker dræber 100.000. Det er da rigtigt, at der var et par eller nogle få piloter involveret, men de handlede på vegne af deres land, og bør vel så ret beset ikke tælles som 2.
2) Hvad mener du med, at krig er af det onde? Jeg mener at kunne huske, at Det nye Testamente omtaler soldater uden at kritisere at de er dét. Der er også tale om at betale skat, og dengang var skatten da i høj grad noget, der betalte for hæren. Og er der ikke noget med, at en af bekendelsesskrifterne taler om, at det er tilladt at føre "retfærdige krige"?
3) Det er naturligvis et retorisk spørgsmål, for svaret er ja. Men var de allieredes krig retfærdig? Mit svar er et ubetinget ja. Det var jo en forsvarskrig mod de japanske, nazistiske, kommunistiske og fascistiske angreb.
Og ja, det er dybt ulykkeligt, når krige koster menneskeliv, men der er visse værdier, som det er værd at kæmpe for, om nødvendigt at føre krig for.
4) Hvorfor det var nødvendigt at holde USSR væk fra Japan? Mener du virkelig, at det er så svært at svare på? Der var da al grund til at holde USSR væk fra så meget som muligt.
5) Du spørger efter argumenterne. Det var jo netop mit anliggende, at spørgsmålet om atombomberne også må inddrage viden og rationalitet. Wittenburgs påstand er, at der var argumenter - og at de i øvrigt var holdbare. Du er usikker på, om han har ret, og du har nogle spørgsmål. Fair nok. Faktisk. Hvorfor ikke rette dine spørgsmål til Wittenburg? Jeg er da sikker på, han meget gerne vil besvare dem.
Tak for snakken og nyd nu kaffen.
Venlig hilsen
Rogge
Send en kommentar