Tak til BT!!!

Det er vist tid til at udslynge en fatwa her fra Horne Præstegård igen!! Møgbladet BT har lokket præsten Per Ramsdal - der er engageret i de irakiske flygtninges skæbne - ud i en fælde. Under dække af at være en privatperson, der ønskede at hjælpe illegale flygtninge til et sted at gemme sig, så ringede de til præsten. Og optog samtalen, hvoraf det fremgår, at præsten er engageret i at gemme flygtninge (læs mere her). Præsten har nu været til samtale hos den nye biskop, der har sendt ham på tre ugers ferie.

Angreb på præsters tillid

Det er jo ikke første gang, at præster er blevet narret af journalister, der udgiver sig for et eller andet, for at lokke en historie frem. Der var en sag for nogen tid siden om djæveluddrivelser, hvor en journalist gav sig ud for at være dæmonbesat for at se, hvad der skete dér. Og resultatet er, at man som præst bliver mistænkelig, når der er nogle, der så ringer og præsenterer en eller anden voldsom historie - for er det her et ægte menneske i nød, eller en storrygende journalist, der bare vil lokke en ud på glatis? I lang tid derefter mødte jeg virkelig fok i telefonen med en lille potion skepsis. Per Ramsdal bliver citeret for at have sagt: "Som udgangspunkt stoler jeg på folk, men det ved jeg ikke om jeg gør mere".

Jeg ved godt, at uanset hvem, der måtte ringe, så skal jeg være klar til at vedgå mig mine ord også selv om de måtte ende på forsiden af BT. Men der er altså forskel på at prøve at hjælpe en person og så tale med en journalist. Der er forskel på om man tør løbe chancer også for måske at provokere en eller anden naturlig og sund reaktion hos en person, for at hjælpe denne frem i en proces - og så sige det til en journalist, der lever af at sælge historier og som kan klippe og forvalte i mine ord.

Har jeg bagtanken, at det her måske er en journalist, så vil jeg virkelig blive hæmmet i mit arbejde. Jeg vil blive hæmmet i min hjælp til andre - og i sidste ende, vil det gå ud over det menneske, som virkelig har brug for hjælp.

Men kan du ikke høre forskel? Det ved jeg jo ikke, for jeg har (tror jeg) kun talt med mennesker, som jeg stolede på. Men på den anden side, har jeg mødt historier, der er så forfærdeligt, at de næsten lød opdigtede - men jeg stolede på dem. Og det vil jeg sikkert også fra i dag af. Men hvad vil jeg gøre, hvis nu der var en, der ringede til mig for at høre om jeg kunne skjule en irakisk flygtning? Nu skal man jo holde landets love - men hvordan vil jeg lige svare? Vil jeg tro på personen eller vil jeg svare som om landets BT-læsere lyttede med?

Jeg stoler ikke på journalister
Dybest set stoler jeg ikke på journalister - heller ikke, når de kommer uden forklædning. BT citerede en gang fra en prædiken - selve citatet var forkert og i det hele taget ville jeg aldrig sige, sådan noget. Jeg frygtede virkelig, at jeg ville få en masse præstekolleger på halsen.... det skete heldigvis ikke.Jeg er meget påpasselig med journalister - de er bestemt ikke sandhedsvidner - har faktisk afvist at snakke med en journalist i forbindelse med rømningen af Brorson Kirke. Det er heldigvis ikke noget, jeg er forpligtet på i mit præsteløfte.

Men tak til BT - nu er vi igen bombet tilbage til mistillidsperioden, hvor man tænker "er det nu en journalist jeg taler med!!".