Ja, jeg må bare fortælle, at jeg er så glad. For første gang i MEGET lang tid - glad. Da jeg her den anden dag sad med hånden lagt på hovedet på min sovende dreng, der lige var kommet ud af sin kuvøse... det boblede simpelthen inde i mig! Wau!!!
Han er min lille dejlige stærke dreng - Josva! Og han er lige kommet ud af sin kuvøse og væk fra kriseafdelingen og til en mere rolig afdeling for børn, der ikke er i akut krise. Vi skal bare have tålmodighed - og stadigvæk forbøn... tak!
