onsdag, november 24, 2021

Din lokale engel


Så er det snart december – julemåneden – og nu er det snart på sin plads ”at pynte op”. Så vi finder den store kasse med julepynt frem og sender en tsunami af rødt og hvidt ud i vores stuer og sætter elpærer op overalt udenfor. Julemåneden er en skøn tid at være i – også for os i kirken, for det er den måned, hvor det er tilladt at tale tro. Man behøver ikke have det, som om man taler om, at man har hæmorider, at man er lidt skamfuld, men man kan tale om ”et barn, der er født i Betlehem” sådan uden at hviske.

Men når det så er skrevet, hvor meget i tsunamien af julepynt bærer præg af kirkens budskab? Vi har hjertet, der fortæller om kærlighed, lysene, der forkynder Jesus som verdens lys, vi har et krybbespil måske? Jo, og så er der englene… men har du mon ikke flere julenisser end du har engle i kassen? Men sådan er det nok bare – nu skal vi jo heller ikke presse det med troen for meget, og engle har uden tvivl en stærkere religiøs aura over sig end nisserne. Og derfor er der vel kun en enkelt eller to engle, der pryder byens gågader.
Engle hører ikke kun til i julemåneden, men hele året. Og især de engle, jeg vil hylde her med denne klumme. Dem møder du onsdag eller torsdag, og de er skyld i, at du kan læse disse linjer. Jeg tænker på reklamebuddet. Selve ordet ”engel” er nemlig ikke et ”religiøst ord”. Da Det nye Testamente blev skrevet, og man skulle navngive disse væsener, så valgte man et almindeligt ord for budbringer, nemlig ”angelos” - som så er blevet til vores danske ”engle”.
Når du møder englene, der kommer med reklamer, så bør du faktisk være glad. Ja, send dem et smil og et ”hej – sikke du slæber” eller noget andet, der viser at de er set og anerkendt i deres arbejde. Her i gågaden i Haderslev ser man et meget flittigt bud – jeg ved ikke hvor mange ruter han har, men har slider i det, og er meget samvittighedsfuld. Sådan tænker jeg at alle buddene er. Selvfølgelig kan der være en øv-dag, hvor man ikke rigtig gider, hvor alle postkasserne er proppet og hvor de tiloversblevne reklamer roder sammen i den lille trækvogn. Og hvor er nummer 34 3. sal midt for? Især i centrum er det meget svært at finde rundt i husnumrene, få åbner døren, når man ringer på den låste hoveddør og ikke på alle postkasser står husnummer og etage. Så de unge mennesker skal manøvre i et ukendt territorium – især, hvis de tager en ny ekstra rute. Så vær glad, når du ser sådan et bud. Lønnen er virkelig ikke noget at skrive hjem om, og nu kan jeg kun skrive for min egen drengs vegne, men han er ikke reklamebud af nød, det er til ”det ekstra”. Men det er en god måde at åbne arbejdsmarkedet på for de unge mennesker. At der er et ansvar, en opgave, der skal udføres. Så lad os prøve at sænke barren lidt for dem, og ikke kræve det samme af dem som af vores kollegaer i Post Danmark. Giv dem gode oplevelser, giv dem et smil. Og er der noget, der er uhensigtsmæssigt, for nej, de må ikke bare smide en ordentlig stak på gulvet, så læg en seddel eller tal med vedkommende og hjælp dem til at blive bedre. Ikke skæld ud – og for alt i verden: Sæt ikke billeder på Facebook. Det hjælper ikke noget – andet end at skræmme potentielle reklamebud væk.
Vær glad, når din lokale engel kommer med et sæt reklamer eller denne fantastiske avis – og især i denne tid, hvor det blæser og regner. Der er det faktisk sjovere at blive hjemme med varm kakao og computer end at gå med reklamer. Men de går alligevel ud. Så en lille hilsen varmer: Godt gået.