Hjemme igen

Så er vi kommet hjem efter en spændende ferie i Berlin - vi kørte næsten lige efter gudstjenesten i søndags og var i Berlin om aftenen klokken halv ni. Det er virkelig spændende at være i Berlin og mærke historiens vingesus.
Vi har en masse billeder, hvoraf en del kommer på hjemmesiden her, men de skal lige bearbejdes først.

Dagens vittighed

En mand kom ind til sin læge:
- Jeg har to dårlig nyheder til dig. Du har fået konstateret kræft - og du har alzheimer.

Derefter udbrød manden:

- Åhhh... jeg havde troet at jeg havde kræft.

-----------
Og nu dagens vittighed: Der har jo været meget debat om hvorvidt vi præster skulle have 12 ekstra friweekender - og biskoppen i Ribe Dons er kraftig modstander af det, for som hun siger: "De vidste jo selv hvordan forholdene var før de blev præster, så kan de ikke bagefter komme og vil ændre dem". JAMEN . hvad tænker hun da på??? Havde de stået udenfor og kritiseret, havde meldingen været, at det kan de slet ikke leve sig ind i hvordan det er, for de har ikke selv skpen på. Og er man inde, så kan man ikke ændre det, fordi man jo vidste hvordan betingelserne er!
Tiderne har ændret sig og så skal præstestilllingen altså også ændres - tænk dengang, hvor man som sygeplejeske skulle bo på sygehuset. "Det kan vi ikke ændre, det vidste de jo, da de gik ind til det". Godt nok er vi præster garant for det hyggeligt gammeldags forældede, som vi alle længes tilbage til, men som egentlig ikke betyder noget for os og som vi ikke gider bruge vores tid på, men derfor kan vi da nok have nogle ordentlig forhold, der gør at vi kan leve som mennesker med familie også længere væk end i nabosognet.
Og nu jeg er i gang, så er det lidt morsomt, at man igennem hele sit virke som præst skal være en levende del af menigheden, have sine venner her, leve og ånde for stedet, men i det øjeblik man går på pension, så synes mange mennesker at man skal flytte fra sognet. Er det ikke urimeligt!? Nu har man givet sig selv og lagt så meget af sig selv et sted, og når man så er færdig så gider sognet ikke at have noget med en at gøre mere - "ud til højre". Så kan man så som gammel flytte til Strib eller til Løgumkloster og bygge sig en ny vennekreds op på et tidspunkt, hvor man måske ikke ligefremmen har den største samling kræfter til den slags. Behandl dog præsterne ordentligt - der er da heller ikke nogen, der forventer at en læge, købmand, taxichaufør eller andet flytter fra området, når vedkommende går på pension?!

God nat

Venlig hilsen
brokhovedet Kim

God og billig middag

Da jeg havde sat det sidste punktum i mine MANGE prædikener til påsken inviterede jeg Judith ud at spise - på restaurant Sason i Hirtshals. Vi fik en kæmpe velsmagende durum og salatbar og drikkevarer for 130 kr (for to personer). Billigt - og da jeg havde betalt spurgte betjeningen om vi ville have en kop almindelig kaffe eller en kop irsk kaffe på husets regning.... det var da dumt at sige nej til det!!
Så alt i alt en rigtig god oplevelse! Det var måske ikke den mest fancy salatbar, men der var det, der skulle være der og salaten var frisk og udstyret til salatbaren var også fin. Så vi kan varmt anbefale det sted. Billig og god mad - og betjeningen var flink og hurtig.
Dog morer vi os over at de i deres reklame reklamere med at de har 120 sidepladser - altså pladser langs siden... mon ikke de mener siddepladser?

Så er vi tilbage igen

Ja, som overskriften viser, så er vi kommet tilbage efter en meget speciel dag i Århus. Det var rigtig godt - og spændende at få et indblik ind i et helt andet univers end det, der ligger her udenfor dørene i Horne. Eller er det - "be happy, stay blind" - er det fordi jeg ikke ser det? Ser det grimme i Horne?
Der kan ligge meget i et enkelt maleri, som man bare i første omgang forkaster, fordi det er for vanvittigt, for... ja, mærkeligt. For Kvium fan eller ej, så tror jeg at man er nødt til at sige, at rent objektivt, så er det mærkelige billeder. Om alle vil gå videre som jeg og sige, at det er en forvrængning af virkeligheden ved jeg ikke - men ikke alle er jo nået op i mit stadium som kunstkender.
Det kan godt være, at jeg bare er lidt fladpandet, men jeg kan nok se at der er et spændende budskab, men jeg sidder alligevel med en fornemmelse efter at jeg har hørt analysen: "Og?"... "Hvad så?". At vi hører sammen uanset hvad - og skiller vi os fra hinanden, så kommer det til at ramme os selv.

Der kommer en masse spændende tolkninger frem fra et billede, men noget sensationelt nyt er det ikke.... ikke andet (og det skal naturligvis heller ikke forklejnes - bestemt ikke) end at det er nyt for mig, at man laver billeder, der udtrykker det. Eller også er det bare fordi jeg med min uddannelse og arbejde hele tiden får malet livets grimme sider op for mine øjne - ser nødvendigheden af fællesskabet etc - at jeg ikke ser det som noget nyt, når jeg ser det malet

Men det er bestemt ikke en oplevelse, jeg vil være foruden - mit møde med Kvium. Jeg synes alligevel at det at kaste et blik ind i den verden har været en øjenåbner... også fordi jeg var det med de rette personer. Jeg kunne nok nævne i hvert fald en af mine venner, som nok hurtigt ville have fundet ned til den Schwama-bar, hvor vi sluttede et lynvisit i Århus.... så spændende ny påvirkning - tak!

Nye oplevelser

Om 45 minutter kører vi sammen med et par gode venner til Århus, hvor vi skal på ArOS kunstmusseum for at se udstilling med den danske maler, Kvium. jeg er meget spændt på denne dag og regner med at være en del horrisonter rigere, når vi igen drager tilbage til Horne. En af hans teser er blandt andet at sandheden - ja, livet er grimt... det er jeg måske ikke helt enig med ham i.

Er det ikke sådan at sjælen er det filter, hvormed man opfatter virkeligheden? Så hvilket filter mon Kvium ser livet igennem? Og hvorfor?Jeg glæder mig til at blive beriget i dag.

Skøn sol-forårsdag

Sikke dog en smuk dag i dag - solen skinner fra en skyfri himmel (man kan dog se et par skyer i det fjerne, men det kan lige så godt være fatamogana). Vi smed et tæppe udenfor og fik os en god middagslur på græsset og drak eftermiddagskaffe derude - hvor er det dejligt at vi igen kan være udenfor uden at være klædt på som til en mindre ekspedition til Nordpolen.

Der er jo kommet en ny navnelov den 1. april - og det har folk i hobetal benyttet sig af. Det er som om Danmark er fyldt med folk, der ikke kan lide deres navn, så nu, når det er blevet lovligt at ændre det, så kan det ikke gå hurtigt nok. Så jeg har brugt det meste af min formiddag på at slå op i kirkebog og lovtekster for at kunne lave navneændringer. Det er ikke lige det, jeg synes er det sjoveste.

Spørgsmål til læserne - Ann Marker

I kender nok den gæve jyske pige, Ann Marker fra Danmarks Radio. Hun er vejr-pige og fortæller gerne og glad om vejrets finurligheder (dog skal hun efter ferien begynde i Viden om, og det er træls alt den stund, at jeg ikke ser de programmer.
Men hvor kommer hun fra? Vi har nemlig en uoverensstemmelse, som jeg gerne vil have løst: Hvorfra kommer hun? Hjælp mig - skriv en lille note her på siden! Tak!!! Jeg kan ikke finde noget på nettet.

Tanker en almindelig mandag-aften

Så er det igen blevet mandag-aften. Det bliver en voldsom uge med en masse programpunkter og det bliver ikke bedre at at man fra regeringens side har bestemt at lave en ny navnelov, som jeg som sognepræst skal sætte mig ind i. Men det er måske nemmere at administrere end før, for nu er alt jo tilladt - simpelthen alt! Jeg kan ikke andet end føle at det er en skam at navnereglerne på den måde glider ud og at man kan få sig et hvilket som helst navn man vil have. Få dig et navn, der passer til din identitet!

Ellers vil jeg gerne fremhæve "min" Maria, der er leder for vores børneklubber - der er simpelthen så fornemt det KÆMPE stykke arbejde hun laver. Med to klubber og det læse ved siden af. Fantastisk - og hun kan rumme de mange børn, så det er virkelig dejligt! Hun bruger meget tid og mange kræfter i sognet - tak! Det var jo også det hun sagde, hun ville, da jeg stødte på hende første gang i telefonsvareren på Anemonevej.

Forårstegn

Så er det blevet forår - sådan rigtig. Ikke bare småtegn på forår, nu skinner solen og der er krokus, der er fuldt sprunget ud. Kryb vælder frem fra undergrunden og indtager med største selvfølgelighed verden igen. Se på et lille billedgalleri på min hjemmeside - tryk her.

Men det, der glæder allermest for en gammel gnier som mig: Vi kan slukke fyret. Dette billede er taget ganske få sekunder efter at fyret blev slukket - dejligt!!! Jeg hader at tænke på alle de penge, vi sender til AP-Møller eller andre bare fordi vi ikke kan have jakke på indendørs! Men nu er det (næsten) slut! Dog kan vi ikke slukke helt, da vi jo nok også skal have varmt vand til vandhanen og bad.

Lidt tanker før en søndag

Så er det søndag igen - dvs. cirka en halv time inde i søndagen! Jeg er klar til gudstjenesten i morgen og jeg glæder mig faktisk til at holde gudstjeneste sammen med mine menigheder. Ikke fordi det er en speciel god prædiken, men der er et eller andet, der siger mig, at det bliver to rigtig gode gudstjenester. Der er to barnedåb - en i hver kirke, så der skal nok blive nok i kirke til at fylde dem begge nogenlunde.
Prædikenen er inspireret en del af Leif Andersens foredrag på min efteruddannelse... ja, det vil sige, at et lille indslag er inspireret af ham. Jeg havde jo skrevet min prædiken inden jeg tog på efteruddannelse, men jeg har lavet den noget om siden jeg okm hjem. I hvert fald slutningen er ændret - og så henviser jeg til næste søndag, hvor jeg så udfolder det noget mere. Det er spørgsmålet om hvad vi skal gøre, hvis vi ikke kan takke Gud. Teksten i morgen er Marias lovsang, hvor jeg siger, at vi skal takke Gud og give ham æren. Men jeg løfter så lige sløret for nøæste søndags emne: Hvad skal vi gøre, hvis vi IKKE kan sige tak til Gud, fordi vores liv er i kludder-mudder.
Teksten er enten indtoget i Jerusalem eller teksten, hvor Jesus får vasket sine fødder - men jeg skal nok få lidt Leif Andersen-tanker ind i det. ¨
Ellers er vi i nærheden af på¨ske og jeg mangler lige at lave en liturgisk langfredag og så prædikenen til 2. påskedag - jeg er godt med i det sidste.'

Nå - jeg er drøntræt og vil gerne snart sove. Judith er til "pige"-fødselsdag - det lyder hyggeligt. Jeg har arbejdet her i aften og ellers lavet lidt hjemmeside - blandt andet har jeg lagt lidt billeder ud fra mit ophold i Løgumkloster.

Sikkert hjem igen

Så er jeg kommet godt til Horne igen - jeg beklager, at jeg ikke har skrevet løbende til jer, men netværket på refugiet i Løgumkloster gik ned tirsdag eftermiddag, og så kunne jeg ikke længere komme i kontakt med omverdenen på denne måde.

På grund af forsinkelser - jeg ville være kommet 1 time og 40 minutter for sent hjem - kom jeg til Horne i en taxa betalt af DSB. Det var sjovt - de gange jeg har kørt Taxa kan tælles på to hænder! Da jeg kom hjem gik vi på restaurant - på Fyrklit for at fejre, at vi i mandags har været gift i 7 år. Det var rigtig godt- de havde mexikansk buffet, og det smagte bare namme-nam. Judith havde bestilt bord, så vi fik et tomands bord lige ved et vindue - det var rigtig dejligt!!

Men ellers er jeg egentlig ved at være glad or det kursus, jeg har været på. Der var nogle gode ting, jeg har lært, men så har jeg også snakket lidt præsterolle og konflikter igennem. Det var godt - også med tanke på at jeg gerne vil en masse med mit arbejde, men jeg kan jo ikke alt. Selv om det lyder lettere blasfemisk, så er præstearbejdet jo kun et 36-timers arbejde og ikke nødvendigvis det meget, som jeg vitterligt bruger på det hver eneste. Og hvad med alle de ting, jeg gerne vil - skal det ligge oveni det, jeg laver nu? Nej! En af oplægsholderne sagde guldsætningen, at "ingen udvilkling uden afvikling" - og det er rigtigt. Jeg må se at få afviklet nogle ting, eller også få det lagt over til nogle andre. Jeg er ansat som præst og ikke som alt det andet, der automatisk bliver lagt over på en. Det tror jeg er vigtigt at holde sig for øje, og det er vel egentlig også det folk forventer dybest set, at en præst laver præstearbejde. Eller tager jeg fejl!?

I morgen skal jeg så igen på prædikestolen - jeg skal have lavet prædikenen færdig. Jeg har lidt forskellige tanker, som jeg lige skal have indarbejdet - og så ellers få den skrevet helt færdig. Jeg har jo ikke haft tid hele ugen.