Så er det igen blevet mandag-aften. Det bliver en voldsom uge med en masse programpunkter og det bliver ikke bedre at at man fra regeringens side har bestemt at lave en ny navnelov, som jeg som sognepræst skal sætte mig ind i. Men det er måske nemmere at administrere end før, for nu er alt jo tilladt - simpelthen alt! Jeg kan ikke andet end føle at det er en skam at navnereglerne på den måde glider ud og at man kan få sig et hvilket som helst navn man vil have. Få dig et navn, der passer til din identitet!
Ellers vil jeg gerne fremhæve "min" Maria, der er leder for vores børneklubber - der er simpelthen så fornemt det KÆMPE stykke arbejde hun laver. Med to klubber og det læse ved siden af. Fantastisk - og hun kan rumme de mange børn, så det er virkelig dejligt! Hun bruger meget tid og mange kræfter i sognet - tak! Det var jo også det hun sagde, hun ville, da jeg stødte på hende første gang i telefonsvareren på Anemonevej.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar