kedelig mandag

Det har været en rigtig kedelig mandag... jeg fik lavet papirnusseriet færdig til de to brylupper på lørdag og fik sat mig ind i et nyt program til behandling af kirkebøgerne. MEGET KEDELIGT!! Og så er jeg bagyndt at lave lidt taler til forskellige sammenhæng, men jeg kan ikke rigtig komme i gang, så jeg har siddet og kigget på en meget tom skærm og bladret en del bøger igennem.... uden noge resultat.
I morgen skal jeg så på et husbesøg i morgen formiddag - ud til en spændende person. Glæder mig!! Kan desværre ikke sige det pga. tavshedspligten.... træls, hva?

Lørdags-småsnak!

Så er det igen lørdag - en speciel lørdag, for det er første lørdag i vores tid som "weekendkærester". Judith er jo startet på journalisthøjskolen og skal have timer hver eneste hverdag fra 9-15, så der skal hun være i Århus. Så kommer hun hjem fredag aften.
Denne weekend er det anderledes, da vi skal til barndåb i morgen, så hun smutter allerede i aften til Århus - selv om det virker lidt tåbeligt at skulle betale for transporten og så skal jeg så tøffe til efter jeg har været til gudstjeneste alene. Nå - sådan er det jo, når man er flyttet væk fra centrum, og vi ikke helt har fået etableret vores eget centrum heroppe endnu. Men måske er det bedre, når vi nu har fået købt et sommerhus. Men jeg glæder mig nu til at komme til fest i morgen - ingen tvivl om det. Men alting bliver nu altid lidt bøvlet, når man er så langt væk.

I morgen skal jeg holde en økomenisk prædiken - dvs. en prædiken, der gerne skulle opfordre folk til at droppe deres angst for at røre ved ikke-folkekirkelige ting. Det er vist meget fremherskende heroppe - det er slået mig efter sidste menighedsrådsmøde.

Starten udsat

Sidder netop og er ved at lave forberedelse til konfirmationsundervisningen - jeg vil meget gerne have lavet en overordnet plan for hele forløbet, men jeg synes det er meget svært at få idéen til en gennemgående tanke... og også en ny idé, som kunne være spændende for mig at lave. Det kommer an på hvad eleverne vil - er de mere til bare at sidde mere eller mindre stille og så gå, når klokken er 9.20 så er det nok ikke sagen. Så må jeg kører som underviser - men kan de være med til aelv at arbejde, så bliver det spændende også for dem. Så kunne man bygge det op med de første par gange som redskabsfag - et minikursus i det faste "pensum": Bibel, salmebog, gudstjeneste etc. og så lade resten gå på nogle temaer, hvor de forskellige redskaber bliver brugt... og så skulle det hele ende med, at hver elev får deres egen bog med biddrag fra dem selv og deres venner. Men det er nok for voldsomt at sætte sådan et projekt i gang.... kommer helt an på eleverne.

Jeg har vundet en uge, da 7. klasserne har "trivselsdag" i morgen, så jeg udskyder hele undervisning-starten til næste uge. Jeg gider ikke have to forløb, der kører forskudt i forhold til hinanden, for det kræver for meget forberedelse til hver time.

øv øv øv

I lørdags havde jeg et bryllup i Videbæk i Vestjylland - nogle gode venner blev viet. Vi havde et dejligt bryllup, selv om vi havde lidt "startbesvær". Judith og jeg havde ikke fået vores invitation med til brylluppet (jeg skulle både vie dem og være med til festen), men da jeg havde vielsesanmeldelsen fra Videbæk Kirkekontor med var der jo ikke det store problem i det, for dér stod alt hvad vi skulle bruge.
Jeg ved så ikke om der har været aftalt et andet tidspunkt end det jeg i første omgang fik, men jeg sad i hvert fald i lørdags med en vielsesanmeldelse, hvor der stod at vielsen skulle begynde klokken 14.00 (det samme, som der står i min kalender). Men desværre regnede alle andre med, at vielsen skulle foregå klokken 13.00!
Så da vi var på vej afsted til kirke rullede der en bil ind på gårdspladsen dér hvor vi overnattede, at de ventede på os i kirken og havde gjort det en halv time! Øv øv!! Vi fik da en god dag alligeel, men det var da noget af en hektisk start.
Jeg ved ikke lige hvor det 14.00 er kommet ind henne. Det var en rigtig træls oplevelse!

Toiletpapir i Fakta

Jeg vågnede ellers op til en meget mærkelig nyhed på dagens DR-internet nyheder. De har åbenbart i Fakta haft fødselsdag og i den lejlighed har de haft tilbud på toiletpapir. Tilbudet lød på 5 kroner, hvor man normalt skulle have betalt 10 kroner. Og folk kom op og skændes/slås, så Fakta to tilfælde måtte ringe til politiet! Jamen hvad sker der?! Tænk at komme op og slås for pga. toiletpapir! Har folk virkelig ikke andet at gå op.
"Det er desværre nok en generel tendens i vores samfund, at folk tænker mere egoistisk", siger Stig Laursen - han er indkøbschef i Fakta. Det er min ret at gå billigt toiletpapir. Det er min ret at få flere end det tilladte pakker. Det er min ret at blive viet i kirken selv om jeg er homofil. Det er min ret, at min barne skal være det totale midtpunkt til konfirmationsgudstjenesten så må de andre børn godt nok bare indordne sig. Det er min ret.... det er min ret.... Hanne Reintofte har kun levet halvt forgæves - hvad er min ret og hvad er min pligt?
Dagen byder på andet end toiletpapir - i dag skal vi have snakket om vores kirke i menighedsrådet. Især om hvordan vi har gudstjeneste og om det lever op til vores tanker. Jeg er spændt på det - også spændt på om det er noget, der bliver til mere end snak - og om det bare betyder, at de ændreinger, der måtte bliver foreslået betyder mere arbejde oven i det eksisterende eller om det betyder, at noget andet glider ud. Det sidste håber jeg er tilfældet - det første er en dødssejler.

Prædikenen er i hus

Så er prædikenen i hus - det blev den faktisk lidt over middag i dag onsdag! Utroligt - men sandt! Den er ikke bombastisk eller storslået eller provokerende eller andet... bare en stille prædiken, der har fokus på noget, som vi alle kender til, men som er vigtigt at få en reminder om: Bed for andre!

Vores ferie

Jeg skrev for lidt siden lidt om vores ferie til mine forældre i en mail. Men det blev llidt voldsomt langt.... så jeg tænkte, at jeg ville delagtiggøre jer i vores ferie, hvis der var nogle af jer, der alligevel ikke har andet at lave end at læse andres dagbøger:

Vores ferie - jo, det er nu nemmere at fortælle, når man har nogle billeder at vise imens, men jeg kan jo forsøge.
Vi begyndte jo med at køre fra jer om morgenen - og havde planlagt at komme frem til bestemmelsesstedet klokken 18.00 om aftenen. Og det gjorde vi så også - lige på slaget!
Stedet var en lille landsby ikke langt fra Chemnitz i Sachsen (nogle km. væk fra Dresden). Der besøgte vi forældrene til hende, jeg skriver sammen med via email. Et lærerpar, der under DDR tiden var i opposition til kommunisterne og som til sidst blev træt af den "Ordnung-Muss-sein"-disciplin, der gjorde arbejdet som lærer meget stift uden plads til andre metoder og andre ting end det, kommunisterne synes var godt. Og det var bestemt ikke noget med kristendom (de er begge evangelisk kristne). Hvis han tog dem med ud i naturen for at male (han underviste i billedkunst) og der på billedet var en kirke, så var det op til skoleinspektøren for at få en snak. Eller tog han dem med ind i en kirke for at se kunst derinde, så var det også en tur derop. Denne skoleinspektør blev forøvrigt fyret, men sidder nu og er borgermester i byen!!!
Var man lærer i DDR-tiden var det ikke til at løsrive sig fra stillingen, men han (Berndt) fik allernådigst lov til det pga. dårligt helbred pga. luftforurening. Det var en special-læge, der anbefalede det og så gik det videre til et råd, der bestod af lutter kommunister, der alle godt kunne se, at det her var bare en snydemåde for at komme ud af skolesystemet. Så hele vejen rundt om bordet stemte de nej til at lade ham forlade lærerjobbet. Alle undtagen én - han var far til en af hans elever, der hver dag kom hjem og fortalte meget godt om ham, så han stemte altså ja til at godkende hans afskedsbegæring. Og heldigvis var denne mand formand for dette råd, så han kunne trumfe sin vilje igennem, så han gik ud af systemet.
Regina (moderen) måtte først skrive under på, at hun var indstillet på kun at arbejde hos sin mand i forretningen og ingen andre steder. Ingen andre måtte ansætte hende, hvis hun forlod lærerjobbet - hun måtte gerne vende tilbage og blive lærer igen, men ikke andet!
De startede en kunstbutik op med gammel træ-håndværk - det var et slid, for der var ingen materialer nogen steder, så han købte øl et sted og kørte hen i den anden ende af landet og byttede øllet til noget andet og det tog han med et tredie sted hen og byttede til noget fjerde osv.. indtil han havde hvad han skulle bruge. Det var en møjsommelig proces, at få bygget en butik op på den måde - der var ingen ting at få.
Russerne har virkelig suget alt af værdi ud af DDR - kul, uran. Ertzgebirge, som landsbyen ligger i, er et af de to steder i verden, hvor der er/var uran og det blev fragtet til USSR det hele. Tyske minearbejdere blev sendt ned i minerne uden at få at vide hvad det var for noget stads de arbejdede med - så de gik rundt med bar overkrop i de varme miner uden beskyttelse, så mange af dem gik også til på den konto. Ja, selv togskinner blev brækket op og sendt til Rusland - de blev virkelig behandlet som et besat folk og selv de menige soldater fra Hitlertiden blev stemplet som krigsforbrydere, der havde kæmpet mo russerne.
Og Regina og Berndt blev så udspioneret af STASI-agenter alle steder. Da de var lærere blev de udspioneret af kollegaer. Når de var hjemme blev de udspioneret af nogle af deres naboer... og alt blev indberettet og skrevet ned, for han var farlig og kritisk overfor systemet. Han har læst sin arkiver der stod blandt andet, at kom den dag, hvor alle fjender af systemet skulle fjernes, så skulle han hen i en bestemt teltlejr. Alt var planlagt...
Nå så langt kom det ikke og vi skulle også videre til Prag og det gjorde vi torsdag og var der til lørdag lidt over middag. Det er en meget hyggelig by med en masse gamle og smukke bygninger. Vi fandt et ret dyrt hotel, da det var svært lige at finde et hotel midt i storbyen, der samtidig lå i udkanten og tæt på en Metro-station. Men vi fandt et ikke langt fra centrum. Man kunne godt have betalt sig til en plads i hotellets p-anlæg eller p-plads, men det ville vi ikke, da det kostede ret meget. I det hele taget synes vi, at det er mærkeligt, at noget sådant ikke bare som en naturlighed og naturligvis gratis eller i det mindste meget billigt bliver stillet til rådighed.
Men vi var jo uheldige og fandt bilen lørdag morgen med knust bagrude og kontaktede politiet. Vi ville så hurtigt have fat i et værksted for at få aftalt hvornår vi skulle komme, men kvinden i resceptionen sagde, at vi skulle vente til vi havde snakket med politiet og det gjorde vi så. Men da var klokken 12.30 og det viste sig så at alle værksteder var lukket og først åbnede mandag igen.
Hvad skulle vi så gøre? Skulle vi blive i Prag - som vi ikke gad mere og som vi havde set. For et er at vi ventede til mandag, men hvem siger, at de kunne hjælpe os om mandage? Deres serviceniveau synes ikke at være så højt. Og vi gad ikke bruge vores ferie på at vente og slet ikke i en by, vi ikke gad være i mere. Så vi fandt noget køkkenfilm og spændte over de sølle rester af vores bagrude og så kørte vi til Østrig. Det føltes som om det var lidt mere hjemmeligt at komme til et vestligt land med en vis vestlig standard - så vi følte, at det næsten var at komme hjem.
Vi havde på forhånd udvalgt os en lille by, der var på kortet Falkenstein. Vi ville gerne ud på landet og bo på en Gasthof - sådan ren idyl. Vi kendte intet til hvad der skulle være dér, men der var faktisk god mulighed for at finde et værelse havde det ikke været fordi der var en fest i byen med overnattende gæster, så alt var fyldt op. Så vi blev sendt videre til en nabolandsby (vi tror da nok at vi kørte rigtigt), hvor vi fandt en vinbonde, der udlejede værelse og havde en del værelser fri. Han skulle have 23 Euro pr. person pr. overnatning med morgenmad så det var ret billigt.
Han var jo vinbonde, så vi fik smagt en masse af hans vin - han viste os sine mange vinkældre og vi smagte af vin direkte fra egetræstønderne. Der var nogle tyskere, der også boede dér og vi fik en tur rundt i vin-markerne i en trækvogn bagefter hans traktor. Hyggeligt. Ud fra hans gård tog vi nogle ture - dels gik vi og dels tog vi bilen til Wien, Bratislava, Ungarn, så vi har været en del rundt omkring.
Bonden kendte mekanikeren i den nærmeste "store" by og ringede og fik aftalt alt omkring vores rude, så tirsdag var der kommet en rudde hjem fra Wien, så kl. 13.30 afleverede vi bilen og kl. 16.00 hentede vi den igen. Dejligt at få ordnet det, men træls, at vi har så høj en selvrisiko, at vi ikke kan få noget fra forsikringen - og havde vi fået noget kan det såmænd aldrig betale sig at få noget, da man jo så bare skal betale det mere i forsikring senere. Men vi fik ordnet ruden.
Torsdag morgen ved 10-tiden kørte vi så hjemad og var hjemme kl. 02:45 natten til fredag.
I sidste uge lavede vi ikke rigtig noget. Vi forberedte vores hus på den store fest, læste lidt, gik en tur i ny og næ, og slappede bare af. Tiden gik mægtigt hurtigt.
Det var lidt om vores ferie - jeg kunne fortælle mere, men nu skal jeg lave noget af det, jeg får penge for at lave.