Uhhh... jeg hygger mig. Jeg er ved at komme mig over min svære forkølelse, men min hoste har jeg fået lov at beholde lidt. Det er da også for kedeligt ellers at skulle være stille meget af dagen, her når Judith er i Århus. Nu har jeg både Magnus-drengen og min hoste til at holde mig aktiv og flå præstegårdens stilhed fra hinanden, som forhænget i tempelet!! Np, nu er jeg vist ved at være en kende for træt... må hellere komme ud med Magnus-drengen på dennes aftenstur. Det plejer at være rigtig hyggeligt.
Nå ja... jeg kom væk fra, at jeg hyggede mig - jeg sidder netop og laver et radioprogram til "Kirkeligt Forum" til den 15. november med overskriften "Religion og politik". Det er vanvittigt spændende at arbejde med. Jeg har støvet en Ole Wæver frem på nettet - han er vist rigtig nok, og skulle være phd. og professor i noget så flot som international politik ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet. Han er vist ikke helt forkert på den....
Dem af jer, der ikke har mulighed for at høre mine rabiate tanker live kan altid downloade dem, når jeg får smidt dem op på MIN NYE HJEMMESIDE!!!
God nat små venner på nettet - og især til jer små grønne mænd! Jeg ved I er dér!
I dag var jeg til KFS´ lejr, discipeltræf for at holde to seminar om Kaj Munk og hans tanker og tro. Det har været et kæmpe arbejde at få det centrale frem og på en måde, som havde en lille chance for at fange folk. Om det lykkes ved jeg ikke.
Jeg kom for sent i gang med forberedelserne, så jeg sad til klokken 3 i nat og lavede kopier og powerpoint-show... så jeg kan godt mærke, at trætheden er ved at melde sig. Men det var en rigtig god oplevelse - også selv om de 6 personer, der havde meldt sig til det sidste seminar, at de ikke mødte op, men på den anden side set, så var det godt lige at få lidt ekstra tid. Jeg har en del arbejde, der skal ordnes inden jeg kan gå til ro i aften, så mon ikke der er arbejde til klokken 0.00? Godt at jeg ikke skal op i morgen og have konfirmander også, men at de har efterårsferie.
Jeg kender ikke meget til Jane Aamund, men jeg så hende tilfældigvis i Godaften Danmark - jeg zappede rundt mellem vores to kanaler på fjernsynet for at slippe for at sætte mig ind foran computeren og arbejde igen.
En journalist fra Godmorgen Danmark havde lavet en bog om hende, der byggede på mere end 30 timers samtale - en meget åbenhjertig bog. Hun har været meget igennem, også med kræft, så at hun lever er måske et under. De talte til hende som om hun var et meget klogt menneske, og det er hun måske også... som sagt kender jeg hende ikke. Det virkede måske lidt for påtaget her klokken 18.50 mellem en masse champagne-pjat i forbindelse med fødslen i lørdags, at man så sidder og taler dybt om "Hvad er livets mening?" - "Det er at være i ballance med sig selv" svarede hun så.... det er jeg ikke helt enig med hende i - livets mening er at kende Gud!
Jeg kan ikke huske sammenhængen, men enden på det hele blev, at de talte om at vi kan bestemme meget i livet, men... og sådan sluttede hun interviewet "skæbnen lægger altid dete sidste kort". Det betyder: Vi kan bestemme meget, men i sidste instans er det det skæbnen, der bestemmer.
Det lyder smukt og godt - men set fra en kristen synsvinkel så lyder det enormt koldt og trøstesløst.... tænk: I sidste ende, når alt kommer til alt, når livet er levet, når alle ens valg er truffet, når alle idealerne er fulgt... så kommer der en kold og blind "skæbne" og lægger det sidste kort, som totalt ændre hele livets spil.
Stakkels Jane Aamund - så klog, men alligevel så langt væk, åbenbart. Får hun fat i en anden mening med livet end at være i ballance med sig selv, får hun Gud som meningen med livet, så kan hun også se, at det er ham, der lægger det sidste kort... ja, ikke bare det sidste kort, men ham, der lægger alle kortene - brolægger vejen hjem ikke med dårlige undskyldninger (det fører et andet sted hen), men med nåde. Han bestemmer - ikke skæbnen.
Så blev den lille prins født... det var godt det blev en prins, for så slipper vi for en grundlovsændring i denne omgang, det er sådan en lang proces!
Vi var ude på Tornby Bjerg, hvor hjemmeværnet havde lavet et stort bål, og så kom der en del mennesker derud, så der var lidt trafikale problemer. Men det var hyggeligt og udsigten over vandet og solnedgangen var pragtfuld - et flot blåt... næsten krystal-blåt hav(er krystaleer egentlig blå?). "På opfordring synger vi ´Der er et yndigt land´. Det burde egentlig være ´Kong Christian´, men den er der ikke så mange, der kender" - sagde en af de øverstbefalende og så blev der sunget alle versene af ´der er et yndigt land´. Men det var ikke alle, der kendte alle vers, så på et tidspunkt gik sangen lidt i sig selv. Men det var stort og hyggeligt.
Jeg sidder lige og læser i Kristeligt Dagblad og en af artiklerne handler om at 10 studerende fra Danmarks Designskole arbejder i denne uge på at markedsføre folkekirken - som der står arbejder de på et projekt "som skal lokke københavnerne tilbage i folkekirken". Det er nok ordet "lokke" jeg ikke rigtig bryder mig om. Skal danskerne virkelig lokkes ind i folkekirken igen? Der er noget negativt ved ordet "lokke", som jeg ikke bryder mig om. Når jeg sætter musefælden op, så forsøger jeg at lokke musen i sin dødsfælde med et stykke pølse. Man lokker vel til noget negativt - man bliver lokket på afveje, men kan man blive lokket på den rette vej igen? Muligvis tager jeg fejl rent sprogligt... men for mig at høre er der nogle negative mislyde i ordet.
Men hvad skal vi så? Hvis "lokke" er det samme som at skabe en kirke, som siger folk noget, så er det ok for mig. Hvis "lokke" er det samme som at "servere" det kristne budskab på en måde, så folk kan forstå, hvad det er vi præster står og fabler om, så er det ok for mig. Hvis "lokke" er det samme som at synliggøre Guds kraft og kærlighed, så er det ok for mig.
Men gider folk egentlig kirken? Vi har verdens bedste budskab - men har folk brug for det? Ja, naturligvis har folk brug for det, men ved de det selv? "Det går ufatteligt godt", men går det så godt, at vi ikke kan se, at vi ikke kan klare os selv, men at vi faktisk har brug for en Gud? Er det mon det, der skal til for at få folk til at se hen til kirken - ikke at det går ufatteligt godt, men at det begynder at gå lidt dårligere? Ikke at man kristendommen bare er en trøsterreligion, for dem det går dårligt for, men hvis velstanden nu har gjort os blinde, så vi ikke kan se Gud for vores egen Gud (musikanlæget, DVD-afspilleren, rødvinen, teaterturene). Er velstanden, vores pengepung og vores høje kultur ikke blevet den gulvkalv, som vi danser omkring? Vi mangler bare en Moses til at komme ned og smadre guldkalven for os - tvinge os til at knuse den og drikke den... bittert?
Nå, så er det blevet tid til ugens bandbulle her fra Horne Præstegård!!! Det drejer sig om vejret - for hvordan kan det tillade sig at blive ved med at være så godt. Vi sidder ude i udestuen og drikker kaffe for åben dør! Det burde være koldt og træls vejret, men hvad sker der? Tværtimod - her er vejret virkelig virkelig flot. Det har været lidt diset frem til lidt før middag, men nu har solen "brændt" det meste væk. Nu var vi ellers lige ved at arbejde os ind i en god vinterdepression, og så bliver vejret så flot... så kan vi jo begynde forfra igen!! Typisk!!
Og ellers god weekend - om en time lukker jeg biksen af og så er det kun vigtige ting, jeg tager mig af. Såsom et glas rødvin...
Jeg sidder netop og ser filmen om Hitlers sidste dage... det er virkelig katastrofalt at så mange mennesker så blindt bare gik i døden? Er det idealisme? Er det satanisme? Er det menneskelig overmod og hovmod? Hvad det end var, så var det vanvid i højeste grad!!
Uhyggelig - og også uhyggeligt godt spillet af alle skuespillerne... man føler sig hensat til førerbunkeren og Berlins sidste dage.
WAUUUU... i lørdags stod Judith og jeg på en mark og kiggede på stjerner, da jeg så et stjerneskud, som jeg aldrig før har set. Det var så flot. Judith stod med ryggen til og jeg råbte med det samme: "Prøv se, Judith". Hun vendte sig om velvidende, at hun nok ikke ville se noget, for stjerneskud kommer lige så hurtigt som de går. Men lige da hun begyndte at vende sig så hun i øjenkrogen et flot flot skue. Det var så flot og varede omtrent 10 sekunder tror jeg. Det kaldes vist nok en ildkugle - og den begyndte med at være hvid og ændrede sig så om til grøn, da den bare forsvandt. Om den forsvandt bag et eller andet, kan jeg simpelthen ikke sige - men væk var den.
Men det var så flot, jeg har aldrig oplevet noget ligndende. Det var flot og lokkende, men tillige synes jeg også, at mit hjerte bankede et par slag ekstra... af frygt, måske. For det er jo kæmpe kræfter, der er på spil sådan et sted. Og så tænkte jeg også, tænk, hvis den ryger ned i Hjørring!!! Den var på vej den vej... men naturligvis er den faldet ned i havet eller på den anden side af England, men det er utroligt alle de tanker man når at tænke. Tænk, hvis man kunne præstere det normalt.
Jeg har ellers besøg af mine forældre - det er dejligt at hhave dem på besøg og jeg nyder at vise Horne og område frem. I morgen skal vi til Skagen og se. Heldigvis er det en uge, hvor der ikke sker det helt store. Det er sjovt at sige - for sådan er det, der kunne være meget mere - men jeg laver meget alligevel. Men præster arbejder jo kun søndag-formiddag.
