WAUUUU... i lørdags stod Judith og jeg på en mark og kiggede på stjerner, da jeg så et stjerneskud, som jeg aldrig før har set. Det var så flot. Judith stod med ryggen til og jeg råbte med det samme: "Prøv se, Judith". Hun vendte sig om velvidende, at hun nok ikke ville se noget, for stjerneskud kommer lige så hurtigt som de går. Men lige da hun begyndte at vende sig så hun i øjenkrogen et flot flot skue. Det var så flot og varede omtrent 10 sekunder tror jeg. Det kaldes vist nok en ildkugle - og den begyndte med at være hvid og ændrede sig så om til grøn, da den bare forsvandt. Om den forsvandt bag et eller andet, kan jeg simpelthen ikke sige - men væk var den.
Men det var så flot, jeg har aldrig oplevet noget ligndende. Det var flot og lokkende, men tillige synes jeg også, at mit hjerte bankede et par slag ekstra... af frygt, måske. For det er jo kæmpe kræfter, der er på spil sådan et sted. Og så tænkte jeg også, tænk, hvis den ryger ned i Hjørring!!! Den var på vej den vej... men naturligvis er den faldet ned i havet eller på den anden side af England, men det er utroligt alle de tanker man når at tænke. Tænk, hvis man kunne præstere det normalt.
Jeg har ellers besøg af mine forældre - det er dejligt at hhave dem på besøg og jeg nyder at vise Horne og område frem. I morgen skal vi til Skagen og se. Heldigvis er det en uge, hvor der ikke sker det helt store. Det er sjovt at sige - for sådan er det, der kunne være meget mere - men jeg laver meget alligevel. Men præster arbejder jo kun søndag-formiddag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar