søndag, oktober 28, 2012

Salige er de fattige?

Som feltpræst skal jeg fra tid til anden sikkerhedsgodkendes – det vil jo være rigtig træls at have en rendende, som man ikke havde godkendt og checket efter i sømmene.

Normalt skal man i sådan en ansøgning skrive en lang liste over ens ferieture 10 år tilbage. Jeg ved ikke med jer, men jeg kan da ikke bare sådan på stående fod huske hvornår jeg var hvor… og hver gang lover jeg mig selv, at lave et dokument med det, så jeg bare kan vedlægge det til min ansøgning. For hvad nu, hvis jeg glemmer turen til Prag for 9 år siden… virker det så ikke mistænkeligt? Nå – men denne gang skulle jeg ikke skrive det – dejligt.

Men her kommer så det, jeg synes på en måde er rigtig træls: Jeg skal vedlægge min kones og min egen skatteopgørelse! Begrundelse: De skal se om vi tjener så meget, at vi er modtagelige for bestikkelse!

For det første, så kan jeg ikke se, at min sikkerhedsgodkendelse har noget som helst at gøre med min kone – for hendes ting bliver endevendt lige så meget som mine.

Men for det andet (og her er mit hovedærinde), så bliver jeg lidt stødt over tankegangen, at jeg som fattig skulle være en dårligere dansker end andre, der har lidt mere penge på bunden af kisten. At en fattig har en mere flosset moral og når som helst kan finde på at angive sit eget land og være til fare for andres liv.

Vil en rig ikke kunne fristes? Der skal sikkert mere til end ved den fattige, men som man siger ”alle har deres pris” (vrøvl!!). Kan man måle ens patriotisme efter hvor høj ens indkomst er?

Og videre: Hvor fattig skal man være, før man ikke bliver sikkerhedsgodkendt? Ja, efter som jeg som præst er blevet sikkerhedsgodkendt, så skal man vist rimeligt langt ned i løn, før man bliver afvist.