De amerikanere...

Kunne være sjovt at lave en sådan test på danskere også!

Nye radiovaner...

Ja, det måtte jo komme! I dag sad jeg og lyttede til radioen på vej i bilen nedefra Hirtshals, og jeg kom ind i et program om børneopdragelse. Normalt ville jeg være zappet forbi, men nej, jeg blev sandelig på kanalen. Ja, jeg sad endda et minuts tid i bilen, da jeg var kommet hjem for at høre hvad vedkommende i radioen svarede på et lytter-spørgsmål. Jamen HALLO!!! Hvad sker der lige!

Wau - hvilket fund!!

Uh... se hvad jeg fandt på youtube?

Hver mandag aften klokken 18.00 på tyske ZDF sendte de Colt Sievers, en ensom stuntman, der bare kunne klare alt. Også inspirere en lille dreng til at han ville da være stuntman også. For det var da et spændende job! At samme dreng så brækkede en arm fori han skulle lave et stunt med sin cykel, er så en anden sag. Her er introen:



Eller hvad med Heidi??? Hvor mange har ikke ligget slænget foran fjernsynet og se det ene Heidi-afsnit efter det andet? Det var den gang man kunne lave tegnefilm.

Så sagde hun ja...

Hun er vist blevet spurgt flere gange, men har sagt nej flere gange også, Birthe Rønn Hornbech. Sådan lyder rygterne i hvert fald, men nu har hun altså sagt ja til at blive kirkeminister. Hun er også integrationsminister - hvilket sikkert er hendes primære ministerium. Det bliver spændende hvordan hun er som kirkeminister - hun er kommet med nogle ok udmeldinger i tidens løb. Nogle præster kalder hende lidt mindre "menighedsrådsfedtende" end Bertel Haarder var det... hvad det så skal betyde.
Nå, men tillykke Birthe og god arbejdslyst. Selv om det ikke er dit primære ministerium, så vil du få ballade og brok som om det var... :-)

Se følgende film....

Men det er så et farvel til den gamle departementschef, Jacob Heinsen, som egentlig har været ok. En af de første, der rigtig har markeret sig med visionæretanker. Det bliver man naturligvis ikke populær på, men det er bedre, at kirken selv laver de fornødne ændringer, end at det bliver dikteret udefra.

Fortids-kribble-krabblere

Som barn var der en tingjeg var hunderæd for... ingen ting kunne matche den frygt jeg havde overfor skorpioner!! De havde klør, et tykt uigennemtrængeligt panser og så havde de en gift-pig på ryggen. Jeg havde set et naturprogram, hvor jeg så havde set, at de giftigste var dem, der havde en næsten gennemsigtig hud. Dens gift lammede en og ødelagde nervesystemet.... puha de var farlige. Der var ingenting man kunne gøre mod dem, og de kunne lige så godt ligge under din sengen om aftenen og kribble frem.

Vendepunktet var, da jeg tvang mig selv til at se et naturprogram, hvor jeg på en eller anden måde havde hørt, at en skorpion ville tabe en kamp mod en edderkop. Så jeg sad og heppede på edderkoppen... og den vandt også! Så var skorpionerne måske alligevel ikke så ubesejerlige!!!

Nå... grunden til at jeg nævner det her er, at jeg lige har læst at man har fundet en klo fra en fortids skorpion, og man regner med at skorpionen var 2,5 meter lang!!! Eneste positive er, at den så ikk kunne gemme sig under et barns seng. Og skulle den leve under et barns seng, så skulle det være en vandseng, for denne skorpion holdt til nede i havet. Du kan læse om dem her.

En eller anden forsker udtaler om forskeninge, at det "er først nu, vi for alvor indser, hvor store disse fortids-kribble-krabblere var". Dejligt videnskabeligt ord: Fortids-kribble-krabblere

Endelig en god nyhed

"Mange afrikanske lande ser ud til at være kommet over det værste økonomisk set og bevæger sig mod større og mere stabil vækst, der er nødvendig for at reducere antallet af fattige på kontinentet"
Noget sådant og mere kan læses på DRs hjemmeside (tryk her). Det må da siges at være en god nyhed!

Sørgeligt

Valget er slut nu... men det er ikke derfor, at jeg skriver, at det er sørgeligt. Nej, tillykke til regeringen og god vind fremover. Nej, jeg ser mere på "De nære ting". Jeg synes faktisk det er sørgeligt, at det i dag var næstsidste gang, at jeg havde minikonfirmander. Vi afslutter dette års minikonfirmander ved gudstjenesten den sidste søndag i kirkeåret - og så er det farvel til en masse dejlige børn! I går var der faktisk nogle, der spurgte om vi ikke kunne fortsætte... hmm... og som noget nyt, så var det endda drenge, der sagde det.

Sikke en kontakt at smide på jorden... er det ikke uanstændigt? Her er et billede fra i dag - Annette fortalte på en spændende måde om Zakæus. Selv dem, der sagde: Det gider vi ikke høre noget om, var med. Tillykke Annette!!

Så har jeg stemt...

Hvad betyder en stemme? Ikke noget, men nu har jeg stemt og gjort hvad jeg ser som min borgerpligt og demokratiske rettighed.
En af konfirmanderne sagde, at hvis hun kunne stemme, så ville hun stemme på hende damen. Nå... Helle Thorning Smith. "Ja, hende, for min mor siger, at hun har boet i Hirtshals". "Nå du mener Lene Espersen" - "Ja, for hun har boet i Hirtshals".
Ok - det må man jo sige er noget af en kvalitet, at hun har boet i Hirtshals (måske endda kommer herfra). Sjovt nok er hun flyttet, hvad det så betyder :-)

Godt valg, Danmark! Og husk - ikke alle kan stemme på folk fra Hirtshals, men vær ikke misundelig på os andre.

Ny afsløring: Krumme og justitsminister...

Vi har længe vidst at Krumme i Hjørring plejede forbindelser til magtens tinde. Men vi vidste dog ikke, at det gik hele vejen op til justitsminister Lene Espersen. Måske er det derfor, at han som den eneste har fået tilladelse til at køre tog inde i gågaden i Hjørring!!! - en rettighed, som DSB har forsøgt at få i flere årtier.

En blank stemme...

Da jeg for ganske nylig var barn, så sagde man, at en manglende stemme og en blank stemme var det samme som at stemme på kommunisterne. Det synes jeg egentlig var lidt skræmmende, for hvordan kunne de få sådan en regel indført, at de kunne alle sofavælgernes stemmer?! Uhyggeligt, men egentlig også ganske smart.

Nu er der jo valg på tirsdag, og jeg aner ikke hvem jeg skal stemme på - egentlig har jeg mest lyst til at blive hjemme og så altså stemme på kommunisterne, men jeg synes jo det er et privilegium at vi overhovedet har et valg. Så derfor VIL jeg stemme. Jeg har den tradition, at jeg er den første, der stemmer i Horne, og det vil jeg se om jeg ikke kan gøre igen i år. Jeg har godt nok konfirmander på det tidspunk, men jeg kan placere en pause på det tidspunkt!!! Det tager jo ikke så lang tid at smutte op og stemme på ungdomsskolen.

Nå... men hvad skal jeg så stemme? Jeg aner det virkelig ikke! Jeg har forsøgt alle disse valg-tests, hvor man bliver stillet en masse spørgsmål, og så kan mas se hvem man er mest enig med. Og på samtlige tests, så er jeg mest enig med Kristendemokraterne. I Politikkens test, var det endda med 78%... så jeg burde jo stemme på dem. Men nu er det jo sådan, at jeg ikke bryder mig om deres nye formand (beklager Bodil Kornbek!), og at jeg heller ikke tror de kommer ind. Mit grundsyn politisk er, at en stemme på et parti, der ikke kommer ind, det er en spildt stemme. Selvfølgelig så er den jo ikke spildt, for den påvirker de andres resultat, men den får ikke en positiv betydning.... så tager vi min barndomsparole med, så er en stemme på Kristendemokraterne, det samme som en stemme på kommunisterne.... og jeg vil altså ikke stemme på Enhedslisten. Så er det sagt.

Nå... jeg er altså stadigvæk i vildrede. Måske skulle jeg stemme på Villy Søvndals parti - han er nu så rar. Er han ikke den person, der har klaret sig klart bedst i dette valg? Måske fordi de andre partier har skudt så meget på hinanden og al fokus har været på Ny Alliance, så derfor har Villy kunne profilere sig i fred og ro.

Nå... det ender nok med en stemme på kommunisterne, men jeg aner det altså ikke endnu. Jeg ved kun, at jeg nu er færdig med min prædiken til på søndag (som jo handler om at give kejseren hvad kejserens er, og Gud hvad Guds er). Altså som handler om at vi som kristne er forpligtet både på verden/samfundet og på himmelen. Vi kan ikke tillade os at forsømme en eneste af dem.

Nonverbal kommunikation

I dette halvår studerer jeg - foruden alt det andet, jeg hygger mig med - kommunikation. Og er kommet til det, der kaldes nonverbal kommunikation. Altså det vi siger uden at åbne munden. Det er faktisk utroligt hvad man kan sige uden at sige noget. I kender sikkert udtrykket: "Jeg kan læse ham som en åben bog".
Det er interessant - men det er faktisk også lidt uhyggeligt, at man faktisk kan lære at styre sin nonverbale kommunikation, så man kan styre hvad andre læser i en. Hvordan man faktisk går ind og manipulerer med de andre, fordi man styre hvad de ser i en. Man kan finde bøger, som lærer en, hvordan et håndtryk kan styre andre....
Der er noget facinerende over den tanke, at ens kropssprog kan kontroleres - men også noget frastødende, at det kan bruges ud over en selv - altså en slags løgn overfor andre mennesker. For man siger noget andet med kroppen, end det man egentlig burde sige.

Nå - bare en lille strøgtanke.

Til Rogge

Denne blog er skrevet i anledningen af en tidligere blog og en kommentar til denne - kan læses her.

Kære Rogge
Tak for dine kommentarer og henvisninger til en interessant kronik (der kan læses ved at trykke her). Tak.

Lige et kort overblik over Wittenburgs budskab. Han mener, at det at smide a-bomben var det rigtigste at gøre både for amerikanerne, men altså også for japanerne selv. En almindelig invasion ville have kostet en million døde amerikanske soldater og tre millioner døde på den japanske side. På japansk side var det især militæret, der ikke ville overgive sig og kapitulere betingelsesløst, så derfor var det nødvendigt med bomberne. Den første så ikke ud til at ryste ledelsen, men efter at den sidste bombe var kastet, så greb kejseren ind og japanerne kapitulerede. Dog med den betingelse, at kejseren skulle holdes uden ansvar.

Da man kun havde to atombomber kunne man ikke tillade sig at kaste en af dem ud over havet, da man havde med stålsatte soldater at gøre, der ikke bare sådan ville overgive sig. Bomberne skulle derfor kastes et sted, som virkelig ville gøre indtryk på og presse regeringen. Stedet for bombernes nedkastning blev udvalgt efter at der knap nok var flere byer man kunne bome – de to byer var dem, de var mest intakt. Som sådan havde de ikke nogen taktisk betydning i krigen - de skulle blot være skueplads for amerikanernes bombe og vilje til at vinde krigen.

Så vidt Wittenburg.

Nu er historien jo svær at argumentere mod, for når de først var kastet, så kan man hverken fra den ene eller den anden side i debatten komme med argumenter, der er andet end hypotetiske "hvad-nu-hvis"-agtige. Sket er sket og det er lidt absurd at prøve at tænke tilbage på hvad der ville være sket, hvis nu amerikanerne havde handlet anderledes. Vi aner det ikke - "hvis min farmor var et nåletræ ville hun bærer kogler".

Men vi kan jo analysere og sætte spørgsmålstegn ved det materiale, der var til rådighed på det tidspunkt, og spørge om det også var det mest rigtige at gøre.

Jeg er ikke i en situation, hvor jeg kan vurdere om de tal, som Wittenburg bruger, stemmer overens med virkeligheden. Andre mere onde tunger vil vide, at det ikke var militærets skøn (det skulle iflg. andre steder "kun" være 46.000), og da Truman så havde brug for at retfærdiggøre bomberne, så blev tallet forøget. Et højt tal, men der er alligevel langt op til den million, som er artiklens udgangspunkt. Men 46.000 af sine egne landsmænd ville også i en krigssituation være argument nok til at man ville kaste bomberne. Kort sagt: Står valget mellem, at fjenden skal lide stort eller om vi skal miste soldater/vælgere, så vælger vi det første – naturligvis. Vi skal hjem med så mange soldater som muligt.

Så ud fra den adgang til problematikken var bomberne det mest rigtige. Men det ændrer alligevel ikke på at jeg stadigvæk mener hvad jeg skrev som udgangspunkt. Nemlig, at et par mænd dræbte omkring 100.000 mennesker og at krig er af det onde. Og at jeg stadigvæk håber på at Gud må tilgive os. Der er ingen politisk stillingtagen eller historisk fordømmelse andet end at sige, at et menneske er dødt, der på ordre fra sin regering slog 100.000 mennesker ihjel.

Jeg har det lidt mærkeligt med Wittenburgs kronik, da den virker meget arrogant. Hans udgangspunkt er, at hvis man argumentere imod bomben, så har man en eller anden politisk agenda, som egentlig er ens egentlige drivkraft og ikke hvad der er sandheden (”argumenterne imod har oftest haft en politisk undertone”. Og hans kronik er jo heldigvis hævet over politiske undertoner, men bygger på verificerbare data – f.eks. hans afslutning: ”Historien har givet Truman ret, selv om ikke alle historikere har gjort det samme”. Men de har også en politisk målsætning med deres argumenter.

Lad os nu sige, at tallene er korrekte nok – hvilket i hvert fald jeg ikke er i stand til at hverken be- eller afkræfte, så sidder jeg stadigvæk og spørger mig selv efter at have læst kronikken

• Hvorfor var det nødvendigt at holde USSR væk fra Japan?
• Hvad var argumenterne for at man ikke kunne acceptere andet end en betingelsesløs kapitulation fra Japan? Trak man ikke bare pinen længere ud en højest nødvendigt? Hvis man nu allerede fra starten havde lagt ud med, at man gerne ville frede nationens helligdom (kejseren), ville det så ikke have været lettere at få en kapitulation i stand? Det endte jo netop ikke med en betingelsesløs kapitulation, da kejseren netop blev holdt udenfor som en af japanernes betingelser.
• Det bliver også bragt frem, at man ikke kunne have smidt bomberne andre steder end netop dér, hvor man gjorde det – er det også hele sandheden? Man valgte at lade bomben springe over bykernen, midt i civilt område og ikke over f.eks. industri eller militær-faciliteter. Hvis det var militæret, der var problemet og hvis man vidste det, så ville det være mest naturligt at smide den dér. I stedet over en hårdt prøvet befolkning, som faktisk tog nogenlunde godt imod amerikanerne (som Wittenburg også fortæller). Jeg har læst mig til, at netop i de to angrebne byer havde USA mest sympati og at det var her, at de to største kristne befolkningsgrupper boede – to grupper, der havde lidt ekstra voldsomt under krigen.

Det er nogle af de ting, jeg mangler i den kronik, og som kunne være lidt spændende at høre hans mening om. Hans kronik baserer derfor for mig at se på nogle påståede ting og forudsætninger, som man skal ”købe”. Men gør man det, så kunne amerikanerne ikke have gjort andet.

Well… tak for snakken - den kunne nok have været fortsat, men jeg havde en aftale for 20 minutter siden.... en kop kaffe hos gode venner. Og god weekend og tak for udfordringen

Kærlig hilsen
Kim

Risto Soramies

Da vi var i Istanbul mødte vi Risto Soramies, en finsk præst, der arbejder i en kirke dér. Læs denne artikel med ham - tryk her.

Tibbets er død

Piloten, der kastede atombomben over Hiroshima, er død - 92 år. Man kan naturligvis ikke bebrejde ham personligt for bomben, for havde han ikke været med til at kaste den, så havde det været en anden. Han fulgte jo bare ordrer (ligesom KZ-vagterne også bare gjorde det).
Men uhyggeligt er det, at et par mænd kastede en bombe, der dræbte et sted imellem 70.000 og 100.000 mennesker og sårede et utal af andre. En mand.... en bombe.

Krig er af det onde - drab er af det onde uanset hvem, der så gør det. Må Gud tilgive os!!