BT omtalte i denne uge den kvindelige præst som ”den pengeglade præst”.
Kort sagt: Nu er debatten om præster, der modtager arv/penge fra folk i sognet igen blusset op – ”der skal klare regler på området”, lyder det nu. ”Efter min opfattelse er [præster] underlagt et skærpet decorum-krav i forhold til andre tjenestemænd”. Stenen ruller – forargelsen er stor. Præster skal helst holde sig for gode til at smudse sig til med denne verdens usle mammon – de får jo også deres fyrstelige løn samt gratis herregårdsagtige præstegård at bo i….
En kvinde har en ældre nabo, som hun begynder at besøge – kigger ind til. Efterhånden bliver der faktisk et venskab mellem dem – også fordi den gamle enke ikke har nogen rigtig relation til sin egen familie – ”de passer jo deres i København”. Og ganske rigtig – der kommer nærmest aldrig.
Her slutter historien – lad os få et par ændringer ind i historien.
Ændring 1
Den ældre kvindes nabo er vant til det med pleje – for hun er faktisk hjemmehjælper og laver faktisk ikke andet hele dagen. Det er godt nok i hendes område, men hun har aldrig været på besøg hos hende som hjemmehjælper – det blev på en måde for tæt på. Ikke at der måske var den store forskel. Men pr. princip. Men havde kvinden været hjemmehjælper hos den ældre kvinde, ville der også være klare regler på området. Men dem overtræder hun ikke ved at være en god nabo. Så ingen ko på isen.
Den ældre kvindes nabo er vant til det med at have med ældre mennesker at gøre – for hun er faktisk den lokale sognepræst og laver faktisk ikke andet hele dagen end at besøge ældre mennesker – når hun ikke lige laver noget andet. Det er godt nok i hendes sogn, men hun har aldrig været på besøg hos hende som sognepræst– det blev på en måde for tæt på, når det vatr naboen. Og vel er den ældre kvinde medlem af folkekirken, men hun har ikke benyttet sig af den, hun er vel en almindelige kulturkristen.
- er der forskel på om personen bor i sognet eller ej?
- Og hvad hvis personen ikke engang er medlem af kirken, men bare bor i sognet?
Ændring 3
Den ældre dames kone er præst – ikke den lokale sognepræst, hun arbejder i et andet sogn. Manden er derimod sognepræst i sognet.
- Gør det en forskel? Må præstefruen, der selv er præst, får del i arven?
- Gør det en forskel om præstefruen selv er præst eller ej?
- Gør det en forskel, hvis kontakten mellem nabo og præstefamile opstod ved at præsten lige var inde med en attest eller for at sige tillykke med de 90 år, og derefter kom i snak?
Hvad vil jeg så sige med det? Jeg vil sige, at det er vanvittigt svært at lave klare regler om det her – for hvornår er man medmenneske og hvornår er man præst? Kan man som præst indgå i et ligeligt forhold til de øvrige mennesker i sognet eller er præsten altid udenfor, fordi præsten altid er præst før noget andet?
”Offentligt ansatte må kun i begrænset omfang tage imod taknemmelighedsgaver fra borgere, de har været i berøring med i tjenstligt medfør”.
Er det at bo og være i sognet i sig selv at være i berøring med en borger i tjenstligt medfør? Man kommer jo ikke bare i et testamente, fordi man er en god præst og udføre det arbejde som man skal som præst (sjælesorg, undervisning og kirkelige handlinger), så er man gået udenfor ens arbejdsområde, og pludselig været en god veninde/nabo. Men altså stadigvæk en offentlig ansat i berøring med borgeren i tjenstligt medfør?