Her på denne side vil du kunne læse lidt løst og fast fra min hånd. Ting jeg oplever, ting jeg går og tænker på - ting jeg er glad for og ting jer er sur over... så der kan også fra tid til anden komme en fatwa her på siden.... Det er naturligvis noget pjat med sådan en dagbog, men på den anden side, så skal der jo være lidt sjovt for at gøre livet lidt sjovere...
torsdag, december 20, 2007
Spegesild
tirsdag, december 18, 2007
Indenfor murene
fredag, december 14, 2007
Tyrkiet 2007
http://www.webpastor.dk/Video/2007/
torsdag, december 13, 2007
Hr Vig og nonnen
Vi ser i filmen også en gammel mand, der nu endelig begynder at få opfyldt sin drøm om at få lavet et kloster på sit slot... men det er ikke nemt, når nu slottet i mellemtiden er gået hen og forfalde og det samme er ens krop også. Men han ville gerne have et eller andet stort stående efter at han var død - han ville gerne have opfyldt sin drøm og vision. Men var det ikke lige lovligt sent?!
Jeg synes dette halvår har været fyldt med hints af forskellige art om ikke at udskyde forandring og ikke udskyde det at leve sin inderste drøm ud, men gøre det nu. "De gode tider kommer nu engang" - "De skal nok blive bedre på et eller andet tidspunkt". Nej, det er altså ikke sikkert - de gode tider kommer først, når vi selv begynder at lave om på vores tilværelse og begynder at lave om på det, som vi ikke er tilfreds med. Så det teenager-agtige slogan "Carpe Diem" igen igen...
Nå - nu vil jeg give mig selv to timer til at skrive prædikenen til på søndag. Jeg skal gerne have skrevet to i dag - i går fik jeg ingen skrevet. Sad bare og kiggede på en tom skærm det meste af dagen. Men i dag.... "carpe diem"
Snydt for 4000 kroner (del 2)
I dag er det lige præcist en måned siden at der var valg - og der kunne alt lade sig gøre. Man gik til valg med sloganet om at gøre det endnu bedre, men så kommer vi en enkelt sølle måned hen i deres periode, og så er der slet ikke noget, der kan lade sig gøre. Man spare endda også en folkeafstemning (det er også meget rart, for så er vi jo fri for at sætte os ind i EU-ting. Det er politikkernes projekt alligevel :-) Det var også en af de ting som man ingenting kunne sige om for en måned siden.
Nå - der går jo nok tre år inden ting igen kan lade sig gøre - for så er vi jo i nærheden af næste valg, og så kan de pege på alt det de har gjort siden sidste valg. Og ingen husker denne noget kiksede start. Og der er jo også sket rigtig meget siden vi havde valg - situationen kan slet ikke sammenlignes.
tirsdag, december 11, 2007
Snydt for 4000 kroner
Jeg kan huske, at Bent Bentsen i valgkampen sagde, at man skal kunne trække udgifter til den private hushjælp fra i skatten. Men det er jo nok også valgflæsk!
Nå... godt det ikke er min regering! Jeg stemte jo på kommunisterne :-)
lørdag, december 08, 2007
Trængsel og alarm
Nu har jeg læst to anmeldelser af stykket. JP var forsigtigt kritisk og gav stykket tre ud af seks stjerner - så hverken fugl eller fisk (se anmeldelsen her). Kristeligt Dagblad var oppe og ringe på de helt store rosende ord - "Tak for, at nogen også viser voksenforestillinger med et helt andet indhold og sigte" (læs det selv her).
Skuespillet var slået op som en komedie... men det var ikke sjovt. Eneste sted, hvor der var lidt der virkede morsomt, var da en homoseksuel mand hoppede feminint rundt i trikot. Men helt ærligt, der skal mere til end det, for at gøre et skuespil til en komedie.
Nå... men stykkets handling? Jo, det foregår juleaften og viser en masse mennesker, der er ensomme og hver især har et eller andet, som de kæmper med og som belaster og tynger dem. Selv om de er sammen, så er de ensomme - de har mistet glæden og livslysten, og er gået fra at leve til at eksistere. Og de kommer ingen steder - deres liv er gået i loop, og skuespillet ender også uden nogen slutning, men bare ved noget, der lige så godt kunne være starten.
Så hvad har jeg lært af skuespilet? Faktisk ingen ting... Men er det ikke en vigtig tematik at få frem? Jo, men i halvanden time??? En halv kunne være nok...faktisk synes jeg bedre om "Niels Klims underjordiske rejse", der ellers var på vores nummer chok, for der var der i det mindste en fortløbende historie.
Men som sagt... skuespillerne var der intet galt med - de klarede det rigtig godt. Men jeg havde ondt af jer!
... dybt at falde ...
Jørgen Poulsen taber på det. Jeg troede virkelig, at Jørgen Poulsen var større end det - har ellers altid set op til ham, men ærligt og ærgerligt talt: Det gør jeg ikke længere!
Ny Alliance taber på det. Den moralske indsprøjtning, som partiet fik med ham er blevet en dødvægt.
Røde kors har tabt på det, for sagen viser, at generalsekretæren for Dansk Røde Kors får en million i løn om året! En million!! Vanvittig mange penge for en organisation, der lever af indsamlede midler. Selfvølgelig skal der en god løn til for at tiltrække kvalificerede folk, men alligevel... En million om året. Det er slut med at give til Dansk Røde Kors for mit vedkommende, jeg vil ikke være med til at financerer en million til en generalsekretær. Jeg giver måske ikke voldsomt meget, men der skal altså rimeligt mange af mig til for at opholde sådan en løn.
Som sagt: Kun tabere... det passer selfvølgelig ikke. Der er også vindere - det er alle dem, der sidder og godter sig nu og siger "Hvad sagde vi... dem, der er frelste er ikke et hak bedre, når det kommer til dem selv".
onsdag, december 05, 2007
Dumme svin eller desperate mennesker?
Vagternes næstkommanderende er meget human i sin bedømmelse af det skete. "Ifølge hans vurdering sker det for at kaste et dårligt lys over de amerikanske myndigheder, som holder mistænkte terrorister indespærret på basen" skriver DR på deres hjemmeside.
Hallo!! Hvad sker der lige oppe i hovedet på sådan en soldat?! I fem år har de siddet indespærret i en fangelejr uden nogen som helst udsigt til at komme fri. Uden nogen rettergang... så enten er denne selvmordshandling endnu et tegn på at vi har at gøre med nogle hæslige forbrydere, der ikke går af vejen for at skade sig selv, når bare de kan skade den store satan, USA... eller også har vi at gøre med nogel folk, der bliver mere og mere desperate og som ikke har noget at leve for længere. Læs mere på DRs hjemmeside.
tirsdag, december 04, 2007
Fedt ord...
Og når jeg nu er i gang med ord, så synes jeg det er sjovt, at der kun findes en side på, der er tilgængelig på nettet, med ordet: "there is a spoon in my soup". Så nu kommer altså den anden side snart på Google... prøv se om den er dukket op allerede nu?