I går så jeg den film, som DR2 viste i mandags om den gamle særling Jørgen Lauersen Vig, der var den tidligere ejer af Hesbjerg Slot lidt udenfor Odense. En speciel udsendelse - men ok også en speciel mand. På mange punkter en mand, som jeg ikke kunne have andet end ondt af visse steder. Blandt andet hans forhold til sine forældre og til kærligheden ("Kærlighed - det kender jeg ikke noget til. Det er bare ord").
Vi ser i filmen også en gammel mand, der nu endelig begynder at få opfyldt sin drøm om at få lavet et kloster på sit slot... men det er ikke nemt, når nu slottet i mellemtiden er gået hen og forfalde og det samme er ens krop også. Men han ville gerne have et eller andet stort stående efter at han var død - han ville gerne have opfyldt sin drøm og vision. Men var det ikke lige lovligt sent?!
Jeg synes dette halvår har været fyldt med hints af forskellige art om ikke at udskyde forandring og ikke udskyde det at leve sin inderste drøm ud, men gøre det nu. "De gode tider kommer nu engang" - "De skal nok blive bedre på et eller andet tidspunkt". Nej, det er altså ikke sikkert - de gode tider kommer først, når vi selv begynder at lave om på vores tilværelse og begynder at lave om på det, som vi ikke er tilfreds med. Så det teenager-agtige slogan "Carpe Diem" igen igen...
Nå - nu vil jeg give mig selv to timer til at skrive prædikenen til på søndag. Jeg skal gerne have skrevet to i dag - i går fik jeg ingen skrevet. Sad bare og kiggede på en tom skærm det meste af dagen. Men i dag.... "carpe diem"
Ingen kommentarer:
Send en kommentar