lørdag, oktober 27, 2007

Stem på Kim (del 2)

Endnu en lille reklamespot i anledningen af valget:

fredag, oktober 26, 2007

Grosbøll går af

En af dagens ikke-valg-nyheder er, at Thorkild Grosbøll forlader sin stilling som sognepræst i Taarbæk næste år. Han er led og ked af at have mundkurv på, og vil så til at tage debatten og spørgsmålene op, som var hans ærinde i sin tid. Læs Politikkens artikel her.

Det kan jo kun glæde mig, at han går, men mon ikke skaden allerede er sket. Jeg tænker det, at han overhovedet kunne blive ved med at være folkekirkepræst, siger noget om at der er noget galt med Folkekirken. Og den fejl bliver jo ved med at være der, også selv om han har forladt embedet.

Vi har lige været i Tyrkiet og hørt stærke vidnesbyrd om hvordan Gud griber ind til omvendelse, helbredelse og frelse. Hvordan de kristne lever med pres, tilsidesættelse og trusler om mord på grund af deres tro på Gud. Og så har vi en kirke, hvor der er plads til en ikke-troende præst kan lede en menighed og forkynde for en menighed. Det kan virkelig gøre mig ked af det - Folkekirken er en vidunderlig platform for evangeliet, og hvad bliver den så brugt til? Selvfølgelig: "Fej for egen dør"... men det er måske også det jeg er i færd med.

Det er Grosbølls ønske at tage debatten op, når han er kommet af med mundkurven. jeg tror ikke den kommer. Pressen vil stå klar med mikrofonen for at få slibrige anklager fra ham om kirken og hans modstandere, men lige så snart han kommer ind på hans teologiske ærinde, så lukkes der stille og roligt af. Det bliver allerhøjest et "Her til sidst kort"-spørgsmål.

Debatten kom i sin tid ikke fordi der er noget stort i at benægte Guds eksistens, men at det netop var fra Folkekirken, at den melding lød. Nu da han får frataget den platform vil hans mening ryge ned på linie med alle andre debatører, der siger deres mening uden den risiko, at de mister deres arbejde. Så jeg tror ikke der komme nogen debat.

torsdag, oktober 25, 2007

Stop overbudspolitikken... nu!

Et lille indspark i en hed debat:

Der skal stemmes ikke tænkes

Jeg læste på TV2s hjemmeside denne ret spændende sætning - ikke blot spændende kirkepolitisk, men politisk i det hele taget. Det siges af Kasper Møller Hansen, der er lektor og valgforsker ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet:
"Kirkepolitik og trossamfundenes retsstilling handler blandt andet om etik og
moral, og det kræver overvejelse og stillingtagen fra vælgernes side. Men i en
valgkamp er der behov for det modsatte. Her ønsker politikerne at bekræfte
vælgerne i de holdninger, de allerede har i forvejen. Der skal ikke tænkes. Der
skal stemmes,"
Vi er jo stemmekvæg, der bare skal malkes - og politikkerne er folk, der op til valget siger det vi gerne vil høre, og så har man glemt det, der er sket i løbet af valgperiodenm, for se hvad han/hun har udrettet nu!!

Gad vide om det så også er tilfældet den anden vej med politikkerne. Jeg kan ikke lade være med at tænke på Arnold Schwarzeneger i Simpsons filmen, der siger: "I was ellected to lead not to read", da han bliver stillet overfor en masse svære valg, der krævede at man satte sig ind i stoffet.
Der er jo stort set ingen forskel på om det bliver de samme, der fortsætter eller om der kommer en ny regering. Eneste forskel er, at nu kan vi stemme på Jørgen Poulsen. Men ellers: Danmark får de politikkere de har fortjent, og det er vi ikke tjent med.

onsdag, oktober 24, 2007

Stem på Kim

Vi har jo ventet lang tid på valget, og nu kører det bare.. jeg synes du skal holde en dør åben for en helt andet kandidat til statsministerposten, nemlig mig - Kim.
Se min valgfilm her - og skælv!

Valg den 13. november 2007

Nå, så skal vi til det igen... valgkamp og overbud! Og gruplerier over, hvem man som kristen kan stemme på med god samvittighed. Det bliver meget svært... det bliver mere og mere svært synes jeg.
Men denne gang kan man nok ikke rende ind i Marianne Jelved i Hjørring en ellers fredelig lørdag. Så lidt godt er der da denne gang :-)

Kommet fra Tyrkiet

Så er jeg kommet til Horne efter en spændende tur til Tyrkiet. Se de første billeder, som jeg allerede lagde på nettet dernede fra. Se her....
Der kommer måske mere til senere. Nu vil jeg i seng.

fredag, oktober 12, 2007

Devaluering af fredsprisen

Sagt lige ud, jeg er fuldstændig ligeglad med hvem, der modtager de årlige Nobelpriser, men derfor kan jeg alligevel godt undre mig, at man vælger en mand som Al Gore og giver ham prisen. Jeg sidder lidt med spørgsmålet: For hvad skal han have den? Hvilket fredsarbejde laver han?
Jo, han flyver jorden rundt i sit private jetfly for at fortælle, at vi skal sætte vores CO2-forbrug ned. Hans eget hus bruger strøm for 6760 kr. om måneden, fordi han iflg. kilder gerne vil have sig en dukkert i sin opvarmede swimming pool.
Naturligvis skal han da ha´ det godt, men lidt sjovt, at man så render rundt og fortælle om hvor galt det står til, og nu skal der gøres noget. Sjovt han ikke gjorde noget, da han sad ved magten som vicepræsident. Men det kan jo være, at han forsøger igen - han er i hvert fald blevet opfordret til det. Men jeg tror nu ikke at han tør - for tænk, hvis han vinder, så er det pludselig ikke bare film og foredrag "Hello, I´m Al Gore, the former-next president of the United States", så skal der pludselig handling på bordet.
Men det er da et vældigt PR-stunt han får foræret sig her af Nobel - en mægtig god platform for et evt. politisk comeback. Men igen: Hvorfor får han prisen? Hvad fred er der i at tale miljø! Naturligvis kan man argumentere at det næste krige sikkert har at gøre med miljø, når nu der bliver problemer med vandforsyningen, men alligevel.... der er der andre, der virkelig kæmper for fred i verden og i deres land. Jeg kunne f.eks. pege på de mange budistiske munke, der blev mejet ned i Burma - garanteret uden at tage til genmæle. Det kunne være med til at presse juntaen i landet, og gøre at fredsprisen virkelig kom til at handle om fred.

Ikke forstået på den måde, at jeg er imod naturen og for global opvarmning - det er da fint, at det kommer på dagsordenen (hvilket det jo bestemt ikke allerede er i forvejen!!! vi kan jo ikke tænde tekst-tv uden at læse, at isen på Nordpolen smelter mere end vi først troede). Spørgsmålet er bare: Er det den rigtige måde at bruge Nobels Fredspris til og er det den rigtige person? Hvorfor ikke bare klima-panelet så, hvis man gerne vil snakke miljø?

Nå, men tilllykke Gore - the next Nobel-prize-winner.

mandag, oktober 08, 2007

Kristendommen som Vejen

Judith og jeg skal i slutningen af året være rejseleder for et lille hold, der skal til Tyrkiet. Vi skal ikke bare ligge i poolen hele dagen og nippe til en kold drink, nej, vi skal rejse rundt i Paulus´ fodspor.
Vi skal se Tarsus, som jo er den by, hvor Paulus blev født. Vi skal se den første egentlig kirke, vi skal besøge underjordiske byer, hvor kristne søgte tilflugt, når forfølgelse truede med at tage livet af kristendommen… og vi skal besøge det sted, som er en af hovedårsagerne til at der er en kirke her i Danmark. Dengang hed stedet Antiokia, den by blev smadret på et tidspunkt, men der er kommet en anden i stedet, Antakya. Men i det første århundrede hed byen Antiokia.

Det var derfra at Paulus tog ud på sine missionsrejser og det var herfra han rejste til Jerusalem for at få en klaring på hvad der skal ske med alle dem, som ønsker at være kristne, men ikke er jøder. Skulle de omskæres – skulle de blive jøder, før de kunne blive kristne… eller hvad? Paulus fik grønt lys til bare at fortælle om Jesus – basiskravet til en person var ikke at blive en jøde, men at tro på Jesu navn. Og så tog Paulus af sted på sine øvrige missionsrejser, og budskabet om Jesus bredte sig så – og en dag var der endda nogle personer, som kom helt til Vendsyssel, for at fortælle om Jesus også her.

Men her i Antiokia blev dem, der troede på Jesus for første gang kaldt kristne. Det er egentlig ikke et ord, der rigtigt bliver brugt i Bibelen, "at være kristen". Det var helts sikkert et navn som folk udenfor kirken brugte om de troende, men hvorfor blev de troende kaldt for kristne? Som jeg kan se det er der tre grunde.
  • Den første forklaring kunne være, at de bekendte sig til Kristus. Dem, der bekender sig til Kristus må jo så være kristne – logik for burhøns.
  • En anden mindre from forklaring er at det var dog en forsamling naive mennesker – mennesker, der tror på en mand, der er død og så pludselig bliver levende igen. Fuldstændig ude i hampen. For ordet kristen kan også komme fra et ord, der betyder god, from, men altså også ”enfoldig”… det vil sige tåbelig og småtkørende.
  • Måske endnu en grund til at vi ikke rigtigt finder ordet kristne i vores bibel, man var ikke kristne, nej, man tilhørte Vejen. Sikkert fordi man troede på Jesus, der sagde, at han er ”vejen, sandheden og livet”. Og fordi vi tror, at Jesus netop er vejen til frelse.
Jeg synes egentlig meget bedre om det ord ”Vejen” end om ordet ”kristendommen” – også på grund af det dynamiske i det, at vi er på vej. På vej mod et mål, himmelen. På vej i en dybere erkendelse af os selv, vores medmennesker og vores Gud. Også med ret til at blive klogere, efterhånden som vi kommer et stykke længere med ham.

Vores gode venner, præsteparret Cramer fra Herne (ikke Horne) i Tyskland, tilhører en kirke, der meget lægger vægt på dette vej-aspekt. At de er "Unterwegs" - der er udtalt en længsel efter Gud. I menighedens beskrivelse af dem selv, så er de "PARTNER DER SEHNSUCHT GOTTES". I kan finde kirkens hjemmeside her

Det er også fra dem jeg har mit lille billede hængt op på døren: Jesus og Emmeuasvandrene. At han er med dem på vejen, ikke synligt, så de ser hvem han er, men han er dér.

fredag, oktober 05, 2007

Cookies

I min browser kan man vælge hvordan man vil forholde sig til cookies. Jeg har valgt "Bloker tredjepartscookies", ydrepunkterne er "Bloker alle cookies" og "accepter alle cookies".
I går var jeg henne og besøg nogle amerikanere, og dér fik jeg "chokolate-ships-cookies", så fra nu af tror jeg, at jeg vil sætte min browser til at "accepter alle cookies", for mums hvor var de gode.

God weekend.

tirsdag, oktober 02, 2007

Var det nødvendigt?

Denne vittighedstegning sendes for øjeblikket rundt blandt præster: