At diskutere...

Jeg har i de sidste dage haft mulighed for at høre nogle programmer, da jeg har været en del ude at køre i bil. Det var i to forskellige sammenhænge, men snakken kom begge på et tidspunkt ind på det at diskutere med hinanden. Det ene var om abort og det næste var om stamcelleforskning.

Den første gang sagde vedkommende (jeg tror - men er ikke sikker - at det var Martin Karsnik) at kirken i USA var blevet bedre til at diskutere uden at bruge religiøse argumenter. Som f.eks. ved abort, hvor man ikke kan diskutere på religiøst plan, da det hurtigt bliver påstand mod påstand. "Abort er mord" - "Nej, det er ikke" - "Abort er mord" - "Nej, det er ikke"... man skal som kirke ikke have diskussionen dér, men på et almentmenneskelig plan, hvor man har argumenter og ikke påstande.
Den næste var om stamcelleforskning, hvor en ledende forsker lagde ud med at sige, at man skulle "se på tingene som de er, og ikke for religiøst". Man skal se på hvad fordele for menneskheden denne slags forskning vil kunne give.

Jeg har det lidt sådan, at så har disse folk jo allerede afsluttet diskusionen, før den overhovedet er kommet igang. Hvis man på forhånd har kridtet banen op og tegnet op dér hvor man vil diskutere, så er det jo ikke en ordentlig diskussion. Tag f.eks. det han siger er en påstand, nemlig at "abort er mord". Jamen så må man jo gå ind i en diskussion for at modbevise den anden om at abort ikke er mord... og modsat. Men ved at sige, at det ikke er noget argument, men en påstand så ligger mistanken i mig, at det er fordi det er et så godt et argument mod abort, at det ikke kan modbevises. Så hellere affeje det inden det bliver bragt i spil.

Og det med stamcelleforskning - lægen var jo utrolig arrogant! Man skal se tingene som de virkelig er... ergo: Jeg ser tingene som de virkelig er. Lyt til mig. Man skal ikke være for religiøs - hvornår er man det? Kirken får ellers at vide, at man ikke kan gradbøje troen, så hvordan bliver man så mere eller mindre religiøs?
Og man skal hellere se på hvad stamcelleforskning kan give menneskeheden... det lyder jo ganske tilforladeligt. Men hvorfor ikke sætte en etisk diskussion ind her og stille spørgsmålet: Er det en etik, der siger "Målet helligere midlet" vi ønsker? Eller er der nogle ting, som vi som mennesker ikke vil gå på kompromis med uanset om det så bringer noget godt med sig?

Det er sjovt, hvordan ellers oplyste mennesker, der er åbne og kan deres argumenter, alligevel kan aflevere sådan en brøler. Det må helt klart være en ommer... eller er det "religionskritikkens tilbagekomst", som man taler om? I så fald: Velkommen tilbage - det var ikke længe du var væk!

Hvorfor flager præsten?

Ja, så flager præsten altså igen. Men hvorfor gør han det mon? Er det
1) fordi hans svigermor alligevel ikke kommer på besøg i dag?
2) fordi TDC-aktierne steg med 2 procentpoint inden middag?
3) fordi præsten og hans kone har bryllupsdag i dag?

Ja... hvem ved? Men vejret er flot og billedet her er næsten lige taget med mit webcam.

Madam Terror

Jeg er netop blevet færdig med Jan Guillous bog Madam Terror og har lagt en boganmeldelse ud på min hjemmeside.

"Jeg har aldrig brudt mig om film om ubåde... jeg ved ikke hvorfor, men de er
bare for kedelige. Eneste undtagelse er filmatiseringen af Jules Vernes En
verdensomsejlninge under Havet... og i bunden - altså af min skala - finder vi
den tyske 2. Verdenskrigsfilm Das Boot, som virkelig formår at cementere min negative holdning til Ubådsfilm.
Men på trods af dette, så gik jeg i gang med en bog om en ubåd, nemlig Jan
Guillous Madam Terror. Selve plottet synes jeg lød spændende, og da han så også
citerer En verdensomsejling under havet som forord til bogen, så var stemningen
jo allerede lagt fra starten."

Læs mere ved at trykke her..... ellers: God weekend!

Aftentanker før en fridag - fej for egen dør

Så er ugen gået - i hovedtræk er den gået, som jeg havde regnet med. Desværre er forkølelse og småsygdom meldt sin ankomst her i præstegården - jeg ligger under dynen og har rigtig ondt af mig selv. Men jeg har faktisk mere ondt af de unge fra Ålborg, som jeg har brændt af i aften. Jeg skulle have talt hos dem om den brede og smalle vej, men med feber og skrøbelig stemme gik det vist ikke. Da jeg stod og havde plejehjemsgudstjeneste i Hirtshals tidligere i dag kunne jeg godt mærke, at det var en god beslutning.

Det var hyggeligt at have gudstjeneste dér. Jeg havde været med til at grave en klasseværelse ned om formiddagen, så jeg havde desværre en ordentlig bunke jord under mine sko. Sikke dog et svineri, jeg efterlod foran "alteret". Så efter gudstjenesten bad jeg om en kost, så jeg kunne feje op... sikke dog folk kiggede. Aldrig havde de set en præst stå og feje... "I kan da ikke sætte en præst til det!" sagde mange af beboerne, men de ansatte måtte så fortælle, at jeg selv havde bedt om det. "Ham kan jeg godt li´ den præst... "var der en, der blev ved med at sige. Kan man tale om billige point? Utroligt hvad en enkelt omgang fejning kan gøre.

Det er forår... det bliver et godt forår, hvor der sker en masse. Gud i vold!!

En ny uge truer

Den kommende uge er nærmest planlagt ned i de dens mindste detaljer - der er blandt andet besøg fra Horne-Asdal Skole, hvor de skal høre om påsken, og så skal jeg torsdag aften til Ålborg for at holde en bibeltime over emnet "Den brede og den smalle vej". Det er godt at få den slags udfordringer - det er den bedste motivation til at holde præsteløftets bud om at få studeret.

Jeg håber I må få en rigtig god uge.

Der er nok noget om det

Instruktøren James Cameron kan åbenbart ikke helt forlade Titanic, i hvert fald befinder han sig stadigvæk på bunden - her tænker jeg i billeder!!

Cameron har lavet en "film", der handler om et vigtigt fund i Jerusalem: Jesu kiste. Det er godt nok fund fra 1980, så det nye i det er bestemt ikke til at få øje på (mon vi dufter lidt konspiration fra Vatikanets side.... uh...), men er det sandt, så mon man jo sige, at det er noget af en afsløring. Ikke mindre end eksistensgrundlaget for den kristne kirke vil falde til jorden.

Men nu tager jeg den nu med ro (jeg er jo også statstjenestemand), for ud fra rent videnskabelig kan man ikke sige, at det skulle være ham. Jesus-navnet var et meget anvendt navn på den tid, så det kunne være det samme, som hvis man fandt "Jens" grav i Danmark, at man så sagde, at det måtte være Jens Vejmand (der i virkeligheden ikke hed Jens, men det er en anden sag).

Jeg har det bare sådan, at det for mig at se er en brik i et større pusselspil, der langsomt undergraver kristendommens autensitet. Vi tror ikke på det, Da-vinci-Mysteriet påstår, men der er nok lidt om det. Vi tror ikke på Judas-evangeliets påstande, men der er nok noget om historien. Og nu har vi så good-old Prof. Svend Andersen fra Århus, der ikke mener at opstandelsen er andet end symboler (nu er Svend Andersen jo ikke NT-er, men så vidt jeg ved, er han professor i Etik og religionsfilosofi, så igen som jeg sagde sidst, han meldte sig på banen: Bland dig udenom) .... Men de bærer alle sammen i en retning, synes jeg: At kristendommen, den er ikke helt tilforladelig. Det er måske ikke det store bluf, men der er nok lidt om det alligevel!

Naturligvis skal vi have en vis portion skepsis også over for kristendommen, og især over for dens præster, men det andet bærer for mig at se ikke i den retning. De ikke bare sætter sunde spørgsmålstegn ved sagerne, men planter en generel mistillid til hele "Projekt Kristendom". Og det er altså noget helt andet. Dryp for dryp udhules tilliden... Man siger: "Mange bække små gør en stor å..." det er så et spørgsmål om hvor strømmen i denne store å fører os hen.

God weekend!

Drop underholdningen

I kølvandet på det økonomiske kaos hos giganten Danmarks Radio, kommer den liberale tænketank Cepos med forslaget om at DR skal droppe deres megen underholdning. Direktøren for tænketanken, Martin Ågerup siger:

"DR skal koncentrere sig om nyheder, dyre dramaer, debat og dokumentar.
Underholdningen skal markedet nok producere til danskerne"

Jeg kan kun sige hørt!!!
Men det siger DR ikke er muligt. Chefen for DR1, Ulla Pors, siger:

"DR1 skal samle danskerne foran tv-skærmen. Hvis vi kun viser oplysende og
undervisende programmer, så mister vi seerne"(Læs hele artiklen her) .

Jeg må først sige: Jeg er imod al form for tvang. Det er min grundholdning - er der tvang, tvinges man til noget, så ser jeg om ikke rødt, så i hvert fald rosa.

Min grundholdning til licens er derfor, at det er noget bavl. Vi er så langt fremme teknisk, at DR nemt kan sorterer sortseerene fra, så kun dem, der betaler for DR kan se DR... eller TV2 eller nogle af de andre licensfinancerede kanaler. Det vil derfor pludselig være lovligt, at se fjernsyn (det store udbud, der dog er)... jeg er derfor også modstander af den nye medielicens, der siger, at har du en computer med en eller anden form for bredbånd, så skal du betale licens. Har du en mobiltelefon, der kan tage DR ned, så skal du betale licens. Vi når derfor ned på at 5-10% af Danmarks befolkning i virkeligheden skal betale licens, for de har sådan et apparat i deres stuer (de bliver så hængt ud som i reklamespots som mærkelig, der sidder og venter på at klokken på deres stueur slår). Får den gamle licens mig til at se rosa, så får den nye medielicens mig til at se helt rødt!

Men ok... DR er en licensbetalt kanal, der så også har væsentlige puplic-service-funktioner. De skal stille de store spørgsmål, de skal informere, de skal være saglige. Og det kan godt være, at det er det samme som kedelig, men det er nu altså deres pligt at være public-service og så gøre det interessant. Og ikke at lave "Husk lige Stomiposen" eller "Træk stikket ud"... eller hvad de nu hedder. Der er nok af andre kanaler, der laver sådanne programmer, som jeg vil sige: Det er ikke public-service. Vi betaler for at få dækket de behov, som ellers ikke bliver dækket andre steder.

Det giver dårlige seertal!? Og hvad så, de er jo ikke afhængige af seertal - det er TV2 og TV3 og hvad de ellers hedder - DR får deres penge ind uanset hvor mange, der slår ind på deres kanal. Og ærligt talt, så er det færre og færre gange, jeg gør det. Stupid underholdning er jo det, der er på den kanal de aftner, hvor vi smider os foran fjernsynet.. og hvor vi ikke sidder og venter på at stueuret slår sine slag.

Så hørt, Cepos!!!

Forberedelse til søndag (del 2)

Som omtalt, så er jeg såmænd allerede i gang med at forberede mig til på søndag. Denne gang har jeg også sagt ja til at levere lidt prædikenvejledning til et andet sted på internettet... men jeg tillader mig at bringe det her på min hjemmeside først. Bare lige lidt ord om den tekst fra Det nye Testamente, der skal læses op på søndag.

2. Korintherbrev 9,6-11
Paulus holder her noget af en kollekttale – en tale, som indeholder nok verdenshistoriens mest citerede kollekt-opfordring: ”Gud elsker en glad giver”. En opfordring, der mere eller mindre heldigt er blevet gentaget lige før ”kurvene” gik rundt ved kristne møder.

Men her gør Paulus altså noget, som ingen nok ville slippe godt fra i dag – han henviste til en gavmildhedens naturlov: Giver du meget, får du meget tilbage. Kirken er en helhed, som er selvforsynende. Lige nu har menigheden i Korinth mange penge, men har brug for det menigheden i Jerusalem kan bidrage med (2 Kor 8,14).

Paulus forudsætter gavmildhed – han har ikke mærket andet, når han har været i Korinth. Nu mangler de bare at afslutte indsamlingen på en ordentlig måde – det ordentlige ligger også i frivilligheden. Det skal ske glad ikke – ikke under nogen som helst pres fra lederes side, men fordi man kan se at her kan jeg hjælpe. Og alle har noget at give af – Gud giver ”al nåde i rigt mål”. Dvs. så stor er han, så stor, at han ikke bare giver det materialistiske, der skal bruges, men også giver, så der er overskud til at give videre. Også åndeligt overskud til at give, for der ligger også villigheden/lysten til at give. Den retfærdige giver. Er ”han” i vers 9 (Bibelcitatet) en kristen, så ligger der også, at gavmildheden er et tegn på, at man har det rette forhold til Gud, at man er retfærdig.

Gud sørger for os kristne, så vi har nok at give videre af. Vi er afhængige af ham hele vejen igennem, og modtager fra ham. Giver vi videre vil det automatisk føre til taknemmelighed hos dem, der modtager gaven. Måske ikke først og fremmest en taknemmelighed til os, men en tak til Gud. Tænk, ved at give af vores penge, kan vi forøge lovsangen til Gud. Der er da ingen dårlig investering!!

Dialogcenteret

Vi har lige haft en spændende aften om religiøse sekter i Danmark - det var lederen af Dialogcenteret, Jens Linderoth, der kom og fortalte frit fra leveren om dette emne. Både sin egen historie - og ud fra det uddrog han nogle generelle tendenser i en sekt, der slår igennem hos Jehovas Vidne, Evangelist, Faderhuset og andre topstyrede sekter. Det var en vældig spændende aften, der fik folk engageret i temaet... Nå - jeg vil gå en tur med hunden og så komme i seng.

Forberedelse til søndag (del 1)

Jeg er såmænd allerede i gang med at forberede mig til på søndag. Denne gang har jeg også sagt ja til at levere lidt prædikenvejledning til et andet sted på internettet... men jeg tillader mig at bringe det her på min hjemmeside først. Bare lige lidt ord om den tekst fra Det gamle Testamente, der skal læses op på søndag.

5. Mosebog 8,1-3
Hele kapitel 8 kan kortes ned til udfordringen: Bliv i ydmygheden.
Også jøderne kendte, trods mange års slaveri i Ægypten, til nærmest nationalistisk hovmod. En af de lektier, folket gerne skulle have lært ved de 40 års vandring i ørkenen, var nemlig ydmyghed. Folket havde tydeligt kunne mærke, hvor voldsomt de var afhængige af andre en dem selv, nemlig af Gud.

De var afhængige af Gud – af det himmelske. Han lod dem sulte i ørkenen, men mættede dem og opretholdte deres liv, ikke ved noget de kendte, men ved noget nyt fra himmelen: Manna. Gud kan skaffe en vej – på trods af det, vi ser som umuligt, så kan han finde en vej. Han er ikke bundet til hvad der er naturligt eller ej. Naturen er hans tjener, der følger hans vilje. Gud sørgede for dem – Gud viste dem, hvor deres hjælp skulle komme fra.

De levede i kraft af ham, og de lever fortsat i kraft af ham – og vil også fortsat, når de rykker ind i det lovede land, leve i kraft af ham. Men ville de blive ved med at følge ham – ville de også åndeligt leve af Guds manna, dvs. de ord, der kom ud af hans mund. Tiden i ørkenen tjente nemlig også som en test om, hvorvidt de virkelig havde ham som deres første prioritet, som ham de ville følge og hvis befalinger de ville adlyde.Den lange ørkenvandring tjente altså ikke bare til transport fra punkt A til punkt B, men tjente til at gøre dem små i deres egne tanker, og Gud tilsvarende stor i deres tanker. Vel ikke fordi Gud havde behov for at vokse, han er den største, men for at de kunne få det rette perspektiv over tilværelsen. Gud havde vist dem på den hårde måde, at mennesket ikke lever af brød alene, men af hans ord.

Humor midt i galskaben

Midt i al den galskab med besættelser og stenkastende autonome ved Ungdomshuset, så er der dog nogle, der tager gas på det hele. F.eks. blev legehuset ved siden af min svigerforældres hus besat en halv time for leden dag - og i København har to unge besat Peblingesøen. Ifølge TV2 sad de sad på en tømmerflåde og så noget forfrosne ud.

"Politiet oplyser, at betjente er på stedet, men har i første omgang tænkt sig at vente på, at de unge selv kommer ind til bredden."

Humor... læs mere her.

Hvorfor skal der overhovedet kastes?

I morgen er der planlagt endnu en demonstration i forbindelse med Ungdomshuset. Men denne gang åbenbart en mere fredelig en af slagsen. DR fortæller følgende:

"Deres våben vil dog være ganske blødt - de vil nemlig kaste nuttede tøjdyr efter politiet." (se mere her)

Jamen hallo... hvorfor i alverden skal der overhovedet kastes med ting? Hvad er det for en holdning at have overfor vores politi, at det er nogle, man skal kaste ting efter.

Det kan godt være, jeg er for gammeldags indrettet - det er naturligvis mere behageligt at få et nuttet tøjdyr i hovedet end en brosten kastet ned fra 4. sal (jeg ved nok hvad jeg ville vælge). Men jeg kan simpelthen ikke forstå idéen med at give sin mening til kende ved at kaste ting efter de folk, som er med til at opretholde lov og ret i Danmark. Det politi, som man jo gerne vil have komme og hjælpe, når tyve eller andet kommer en for nær - men her er de skydeskive for folks frustrationer.

Sådan er vores samfund altså ikke indrettet - vi har ret til at demonstrerer, men det bør ikke øve indflydelse på beslutningstagerne. Det er jo ikke antallet af hoveder på en demonstration, der skal bestemme, men antallet af krydser på stemmesedlerne og antallet af lødige argumenter i den altid igangværende debat. Og det er altså den vej forandringer skal gå.

Straf de rigtige personer med de rigtige metoder - nemlig ved ikke at stemme på dem næste gang. Dem, der sidder der i dag, har folkets mandat til at styre by og land. Er man ikke tilfreds med det, så er det en ommer næste valgdag.

God gave...

I min prædikenforberedelse til på søndag, løb jeg ind i en ret kær historie. Jeg får ikke brug for den, for det er slet ikke i den retning min prædiken kommer til at gå, så derfor har I den her:

“A young successful attorney once said, ‘The greatest gift I ever received was a
gift I got one Christmas when my dad gave me a small box. Inside was a note
saying, “Son, this year I will give you 365 hours, an hour every day after
dinner. It’s yours. We’ll talk about what you want to talk about, we’ll go where
you want to go, play what you want to play. It will be your hour!”’ ‘My dad not
only kept his promise,’ he said, ‘but every year he renewed it — and it’s the
greatest gift I ever had in my life. I am the result of his time.’”

Det var da en smart gave!!!

Konfirmanderne...

I aften er der det, der hedder konfirmandforældreaften her i Horne. Det er den anden af slagsen og den aften, hvor vi gennemgår den forestående konfirmation i detaljer. Dvs. at jeg også skal gennemarbejde den, så alle de praktiske ting er i orden til i aften. Det er en masse småting, men på den anden side set, når det så er overstået, så er der ordnet en masse ting, som ellers skulle ordnes i forbindelse med konfirmationen.

Det er mærkeligt at det allerede snart er færdig med dem - tiden går stærkt.

Nå... der kom vores hund, Magnus, og puffede til mig. Det er rigtig sødt - lige så snart den har spist sin mad, så opsøger den en af os og vil have vores opmærksomhed. Bare lige et øjeblik, så lægger den sig hen eller et eller andet. Som om den lige skal ind og sige tak for maden!! Hyggeligt... nu ligger den under kontorbordet og arbejdsdagen kan begynde. Den slutter en gang sent i aften.

Middelmådighed

Jeg var til temadag om ledelse på Menighedsfakultetet i Århus. Dér var mange ting, der var rigtig spændende at tænke videre over. En af de ting, der er rigtig håndgribelig, var en af foredragsholderne, der sagde lidt om sit eget virke som præst.

Det han sagde var, at han havde fundet ud af, at den måde han arbejdede på var, at han brugte lang tid på det, som han ikke var så god til (i dette tilfælde husbesøg, "som alle præster skal kunne lide og bruge meget tid på") og derfor kort tid på det han var god til (kommunikation og prædiken). Hvad betød det? Jo, det betød, at han ikke fik udviklet det han var god til, fordi det var der jo ikke tid til, når han brugte så lang tid på det andet, som han så aldrig rigtig blev god til. Resultat: Middelmådighed på hele linien!

Nu havde menighedsrådet fået etableret en besøgstjeneste, og han kunne udvikle sine evner som prædikant og et vigtigt diakonalt arbejde blev opprioriteret.

Jeg kan virkelig godt leve mig ind i det - for sådan har jeg det også: At det jeg er god til, det er der ikke tid til at videreudvikle, fordi jeg bruger mit krudt og tid på en masse andet. Jeg har for eksempel let ved at få skrevet prædiken eller en tale, og har lysten til at grave mig ned i nyt stof. Der er desværre ikke tid til at udvikle dette, da der er så meget andet, der kræver min tid, så derfor sker der ikke noget ny udvikling dér. Hvordan ændre det? Der er mange spørgsmål tilbage efter sådan en dag.

De kaldte stedet Dybvad

Jeg er kommet hjem og er ved lige at lave de sidste ting efter endnu en af de dage, som egentlig burde have været løgn. I går aftes, da jeg gik i seng, tænkte jeg "bare der snart var gået 24 time, og jeg lå her igen". Det er der nu gået efter en dag med konfirmander, kirkebogsføring, skrivning af begravelsestale, bisættelse i Asdal, skrivning af prædiken til plejehjemsgudstjeneste, plejehjemsgudstjeneste, skrivning af program til missionærkonvent næste lørdag, dåbssamtale, forberede møde til missionsuge, afsted til møde... ja, ude i bilen med en tændt GPS-er. Kom præcis klokken 19.29 sang et par salmer, talte om "Vores kærlighed til Gud", sang et par salmer og drak kaffe, sang endnu et par salmer og holdt aftenandagt og så ellers afsted igen. Jeg må indrømme - jeg aner faktisk ikke hvor jeg var! Jeg satte GPS-en til, og så kørte jeg lidt til højre, lidt til venstre - en del lige ud og så var jer der lige pludselig. Og det samme hjemad bare modsat (dvs. en del lige ud og så lidt til venstre og så lidt til højre og så var jeg hjemme)- men det var da flinke folk, og de kaldte stedet Dybvad.

Nu skal der lige laves lidt kontorarbejde og så kommer Judith vel hjem efter at have set Jeppe på Bjerget på Hjørring Teater... med Ole Thestrup. Spørg om jeg er misundelig.... nej, lad hellere være, jeg kunne jo svare bekræftende. Men det har sikkert været noget af en oplevelse.