Som omtalt, så er jeg såmænd allerede i gang med at forberede mig til på søndag. Denne gang har jeg også sagt ja til at levere lidt prædikenvejledning til et andet sted på internettet... men jeg tillader mig at bringe det her på min hjemmeside først. Bare lige lidt ord om den tekst fra Det nye Testamente, der skal læses op på søndag.
2. Korintherbrev 9,6-11
Paulus holder her noget af en kollekttale – en tale, som indeholder nok verdenshistoriens mest citerede kollekt-opfordring: ”Gud elsker en glad giver”. En opfordring, der mere eller mindre heldigt er blevet gentaget lige før ”kurvene” gik rundt ved kristne møder.
Men her gør Paulus altså noget, som ingen nok ville slippe godt fra i dag – han henviste til en gavmildhedens naturlov: Giver du meget, får du meget tilbage. Kirken er en helhed, som er selvforsynende. Lige nu har menigheden i Korinth mange penge, men har brug for det menigheden i Jerusalem kan bidrage med (2 Kor 8,14).
Paulus forudsætter gavmildhed – han har ikke mærket andet, når han har været i Korinth. Nu mangler de bare at afslutte indsamlingen på en ordentlig måde – det ordentlige ligger også i frivilligheden. Det skal ske glad ikke – ikke under nogen som helst pres fra lederes side, men fordi man kan se at her kan jeg hjælpe. Og alle har noget at give af – Gud giver ”al nåde i rigt mål”. Dvs. så stor er han, så stor, at han ikke bare giver det materialistiske, der skal bruges, men også giver, så der er overskud til at give videre. Også åndeligt overskud til at give, for der ligger også villigheden/lysten til at give. Den retfærdige giver. Er ”han” i vers 9 (Bibelcitatet) en kristen, så ligger der også, at gavmildheden er et tegn på, at man har det rette forhold til Gud, at man er retfærdig.
Gud sørger for os kristne, så vi har nok at give videre af. Vi er afhængige af ham hele vejen igennem, og modtager fra ham. Giver vi videre vil det automatisk føre til taknemmelighed hos dem, der modtager gaven. Måske ikke først og fremmest en taknemmelighed til os, men en tak til Gud. Tænk, ved at give af vores penge, kan vi forøge lovsangen til Gud. Der er da ingen dårlig investering!!
Paulus holder her noget af en kollekttale – en tale, som indeholder nok verdenshistoriens mest citerede kollekt-opfordring: ”Gud elsker en glad giver”. En opfordring, der mere eller mindre heldigt er blevet gentaget lige før ”kurvene” gik rundt ved kristne møder.
Men her gør Paulus altså noget, som ingen nok ville slippe godt fra i dag – han henviste til en gavmildhedens naturlov: Giver du meget, får du meget tilbage. Kirken er en helhed, som er selvforsynende. Lige nu har menigheden i Korinth mange penge, men har brug for det menigheden i Jerusalem kan bidrage med (2 Kor 8,14).
Paulus forudsætter gavmildhed – han har ikke mærket andet, når han har været i Korinth. Nu mangler de bare at afslutte indsamlingen på en ordentlig måde – det ordentlige ligger også i frivilligheden. Det skal ske glad ikke – ikke under nogen som helst pres fra lederes side, men fordi man kan se at her kan jeg hjælpe. Og alle har noget at give af – Gud giver ”al nåde i rigt mål”. Dvs. så stor er han, så stor, at han ikke bare giver det materialistiske, der skal bruges, men også giver, så der er overskud til at give videre. Også åndeligt overskud til at give, for der ligger også villigheden/lysten til at give. Den retfærdige giver. Er ”han” i vers 9 (Bibelcitatet) en kristen, så ligger der også, at gavmildheden er et tegn på, at man har det rette forhold til Gud, at man er retfærdig.
Gud sørger for os kristne, så vi har nok at give videre af. Vi er afhængige af ham hele vejen igennem, og modtager fra ham. Giver vi videre vil det automatisk føre til taknemmelighed hos dem, der modtager gaven. Måske ikke først og fremmest en taknemmelighed til os, men en tak til Gud. Tænk, ved at give af vores penge, kan vi forøge lovsangen til Gud. Der er da ingen dårlig investering!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar