Kaffe (del 2)

Det største mirakel
Der er noget over det øjeblik, hvor det første vand rammer kaffen. Der kommer en eksplosion af dufte og synsindtryk … blandet med en frygt!! ”Er det denne gang, at kaffetragten vælter og efterlader et rent oprydningshelvede ikke bare på bordpladen, men også ned af skabslågerne. En forurening med kaffegrums og sort sort kaffe!!”

Men altså ikke denne gang.

Vandet kommer over anden gang
Nu er køkkenet fyldt med kaffeduften. Kaffengrumset… kaffen sidder nu i et tykt lag langs kanten af kaffefiltret – det skal rammes med en nænsomhed, så man ikke tipper kaffetragten...

Duften fylder nu hele rummet – og blander sig med duften af håndværkerne i ovnen og den største af drengenes sang fra soveværelset, hvor han leger med baby-lillebror. ”Åh abe, åh abe, gid jeg dog var lig´som dig”.

Nu er der gået hovmod i kaffebrygningen – det KAN ikke gå galt – så jeg forsøger mig med at lave noget andet end bare kaffe: Jeg finder tallerkener frem. Man er nødt til at forblive i køkkenet – for at hælde vand over, så tallerknerne bliver i køkkenet.

Judith råber: ”Hvad laver du, siden det tager så lang tid med maden”
Mit svar ”jeg er ved at skrive en tekst om kaffe-brygning” faldt vist ikke i god jord.

Men nu er kaffen færdig – jeg stiller kaffetragten i vasken. Det bløder at se på det… og den bløder. Kaffegrumset har stadigvæk mere at give og en tynd stribe kaffe baner sig vej hen mod afløbet. Selv her efter at det er slut, bliver kaffen ved med at give – smukt!!

Resten af det kogte kaffevand hældes i en gryde og et par æg følger trop – det varme vand skal ikke gå til spilde, men hjælpe til med at levere et par kogte æg til morgenmaden.

Håndværkerne skubbes hurtigt ud og ned i brødkurven – sådan – uden at brænde fingrene!!

Morgenmadens ukronede dronning
Der er dækket bord – det sidste, der bliver sat på bordet er kaffen. Morgenmadens ukronede dronning, der skal regere hele formiddagen og sende sine velsignelser et godt stykke op af eftermiddagen.

… en sådan dag kan kun blive god… og konen synes også at være blive påvirket af den gode stemning, så selv produktionen af en tekst om kaffebrygning på et malplaceret tidspunkt er glemt.

Kaffen er parat!

Kaffe (del 1)

Jeg drag min første kop kaffe til min storebrors 30 års fødselsdag. Jeg var selv 19 år og stod på springet til at skulle begynde på universitetet et par måneder efter… så det var altså på høje tide, at jeg fik smag for de livgivende dråber.

Jeg forbandt kaffe med den mørke og bitre smag, der kommer fra Ali Kaffe. Det var den… eller er den… min mor og far stadigvæk bruger, og i hvert fald som barn, kunne selv mængder af sukker og mælk ikke gøre den drikbar – i dag er jeg mere hærdet, så frem med Ali-kaffen ;-)
Men jeg holdt mig altså fra det stads, kaffe. Lige til altså min storebrors 30 års fødselsdag i Højby Forsamlingshus. Jublen ville ingen ende tage: ”Nu har jeg lært at drikke kaffe”.
Egentlig et underligt udtryk: Lært at drikke kaffe… som om det var noget, man skulle lære som at cykle eller som at lære den franske bøjning af uregelmæssige verber. Stor var derfor også min forbløffelse, da jeg i år mødte den første konfirmand, der drikker kaffe!! ”Kan jeg ikke få en kop kaffe i stedet for the?” – og præsten tabte underkæben! Troede det var noget man drak meget senere i ens liv J

Kaffen som tyk og tynd
Kaffen har fulgt mig som tyk og som tynd lige siden – men mest som en eller anden form for Nescafe… eller instans coffe – eller som det hedder så kækt på dansk: Pulverkaffe. Jeg kan stadigvæk huske de rækker af tomme x-large kaffe-glas, der skulle smides ud, efter at jeg havde afleveret mit speciale. Wau – alt det billige pulverkaffe fra ALDI, der er blevet slugt dér i læsesalens tørre verden!!
Det er så dejligt nemt lige at varme vand op til en enkelt kop – og kort tid efter kan jeg vende tilbage til kontoret og få arbejdet videre. Og hvor mange halv-fyldte kaffekander har jeg ikke måtte hælde ud dagen efter, fordi jeg så alligevel ikke kunne drikke en hel kande… !!! Selv om jeg jo ret beset kommer fra en familie, der ikke har problemer med varmekaffe (dvs. kaffe fra dagen før, der bliver varmet op i en gryde). Det er derfor både nemmere og mere økonomisk med sådan en omgang pulverkaffe. Men så sker det jo alligevel, at jeg tyer til det gode gamle: At brygge kaffe.

Brygge kaffe
Ikke brygge kaffe med en kaffemaskine – men det at hoppe et par skridt tilbage i den elektroniske udvikling og skubbe kaffemaskinen væk. Hiv kaffetragten ud af maskinen, stil den i kaffekanden og bryg så kaffe på den gammeldags måde.
Der er en tidsmæssig ødselhed over at brygge kaffe på den rigtig gode gammeldags måde. Man skal have god tid – man skal være over kaffen under hele brygningen og kan ikke bare komme til og fra, for så ender det galt.

Tiden står stille – tankerne stormer tilbage.

Og står jeg dér og hælder det kogendende vand over kaffen, så ryger mine tanker tilbage. Tilbage til min gamle faster Mary fra Haarby på Fyn – eller egentlig: Hun var min fars faster… en ældre fin dame, der (så vidt jeg husker) faktisk havde en kaffemaskine stående i køkkenet, men jeg har aldrig set hende bruge den. Nej, hun kogte noget vand på sit gaskomfur, og når den lille fløjte på kedlen satte i med et hyl, så blev de varme stråler hældt ud over kaffen. Selv om jeg ikke brød mig om smagen af kaffe, så var der alligevel en dejlig duft i køkkenet. Det er denne faster og hendes køkken og hendes kaffe, der popper op i mit hoved hver gang, at jeg giver mig i kast med kunsten at brygge kaffe..

God tid
Man skal have god tid, når man brygger kaffe på den måde… det går ikke, at man laver en masse andre ting, for så kan man f.eks. ikke holde øje med at tragten bliver på sin plads – eller om kaffefiltret pludselig bøjer rundt og lader en masse kaffegrums ryge ned til den færdige kaffe.
Nå… men i gang med herlighederne: Først bøjer man siden af kaffefiltret rundt… ved ikke hvorfor, men de skal gøres. Buk den rundt og åben så posen kaffe – tager elastikken af og snus… ahhh… det allerbedste med kaffen, er kaffeduften før og under brygningen. Sikke dog en duft!!
Man skal ikke vide nøjagtig, hvor meget der skal i, men sådan nogenlunde. Og når man har fået det i, som man har beregnet sig frem til, så skal man lige give en the-skefuld mere. Ja, jeg er en ”plus-en-kaffebrygger”!!
Så lukker man kaffen af igen – den skal være i posen og lukkes af sirligt med en elestik. Vandet skal nu gøres klar – det skal ikke være kogende og heller ikke for koldt… igen: Præcision. Og det lærer man kun efter at have dummet sig tilstrækkelig mange gange.

(Fortsættelse om en uge)

Vi, der overlevede "Dommedag"

Dagen i dag skulle slet ikke have eksisteret – altså iflg. radioprædikanten Harold Camping. I går skulle Jesus være kommet tilbage – det hele skulle have været begyndt kl. 18.00 i New Zealand med et kæmpe jordskælv, der så ville brede sig til resten af verden. Eneste overlevende: De troende kristne. Men der var intet jordskælv – eneste registrerede naturfænomen var vel en vulkan på Island – men intet verdensomspændende jordskælv og ingen synlig Jesus på himmelens skyer.
Det har fyldt en del for mig – og har givet grobund for nogle forskellige tanker, som jeg gerne vil dele med jer her på min blog:

God PR forkert budskab
Man må indrømme, radiostationen (eller kirken bag den) har gjort deres PR godt! Jeg tror, at alle nyheds-stationer har bragt budskabet fra den lille kirke/sekt (?) og egentlig forbløffende nok, så har jeg ikke hørt det videregivet på en hånende måde. De sidste mange måneder har en forbløffende lille gruppe mennesker altså formået at slå igennem i alverdens (i hvert fald vestlige) medier. Et fantastisk stykke pr-arbejde.

Om budskabet så var forkert, upræcist og skørt er en helt anden sag. De har rent faktisk fået deres budskab solgt langt bedre end den katolske kirke, de amerikanske mega-kirker og medie-søgende kirker…. Ja, faktisk endda bedre end vores egen folkekirke (surprise, surprise). Helt i Nyhavn gik der unge missionærer rundt, der havde solgt alle deres ejendele for at advare folk om den kommende katastrofe. Og i USA skulle de virkelig havde gået voldsommere til værks med enormt dyre spots og reklamer i nogle af de største aviser. De gik omkring og fortalte budskabet fra en radioprædikant, som vel ingen har hørt noget om før for et halvt års tid siden. De eneste, der sådan er kommet i medierne og overgår dem, er vel den katolske kirke – med deres mange sager om sexødelagte og sexødelæggende præster. Og her gælder sloganet ”dårlig omtale er bedre end ingen omtale” altså bare ikke!!
Den eneste måde at skabe overskrifter på er åbenbart ved at være kriminel, ved at lave en eller anden skandale eller ved at lade en konflikt optrappe til det vanvittige, så kærlighedens repræsentanter smækker med dørene i Guds hus. Det er der PR i… men altså på mediernes præmisser.

Harold Campings PR
Og så kommer der sådan en radioprædikant og rydder overskrifterne worldwide. Hvorfor? Fordi det altid er sjovt at udstille skøre og fanatiske mennesker? Tjo – det er nok også en del af det … men det ville slet ikke være kommet så langt, havde de ikke haft en mediestrategi og en plan for deres PR.
Jeg tror dybest set, så lykkes den opmærksomhed kun fordi disse mennesker troede på deres budskab. Nu ved jeg ikke med Harold Camping selv – onde tunger vil vide, at han virkelig har scoret kassen ved det her og har gjort det på grund af penge. Jeg aner intet om Campings egne bevæggrunde, men dem, der fulgte ham, de troede fuldt og fast på det. Også selv om deres budskab var forkert!
Og at deres budskab var forkert blev bevist i går – og derfor vil deres budskab og deres leder synke ned som en komisk fodnote, når næste sekt pudser dommedagstrompeterne ude i fremtiden. Spørgsmålet lyder lidt: Hvorfor får de forkerte altid mest PR?

Aalborg Stift – det må kunne gøres bedre
Folkekirken i Nordjylland har faktisk satset en del på tv-mediet – sat penge af til det og endda ansat i hvert fald to personer (ved ikke om de er fuldtidsansatte begge to). Men selv om det helt sikkert er folk, der gør deres bedste, så er alene det, at ikke alle kan se det, et problem. De er henvist til en kanal, jeg kun kan tage ned i sommerhuset, og til at lave genudsendelser lørdag sent aften (hvem andet end interesserede præster, der keder sig, sidder sent en lørdag aften og hører om sidste søndags bibeltekst?).
Er det fordi man ikke har råd til andet? Det er faktisk en forkølet omgang, det jeg har set, men man kan jo heller ikke få mere end man betaler for. Intet ondt eller sarkastisk ord om de ansatte, for de gør hvad de kan indenfor de rammer, der er blevet givet til dem. Men det må vi kunne gøre bedre – og det kan vi også, men det koster mere. Men ros til at Aalborg Stift dog har taget fat!

De troede på det
Hvorfor slog sekten igennem med deres budskab? Som omtalt: Sekten troede på deres budskab og når det sker, så er man ikke bange for at bruge sine penge, sin kreativitet, sin lidenskab og sin energi for at sikre, at budskabet påvirker andre menneskers liv. Det er bare en skam at det var det forkerte budskab , der kom frem… men det er endnu mere en skam at vi gør det så dårligt med at få det rigtige budskab ud.
Men sekten troede på det – de havde en indre motivation til at trodse blufærdighed og løftede øjenbryn, fordi de trådte udenfor ”normalen” og ”mainstream” kristendom. Jeg må desværre sige, at meget af det kristne (folkekirkeligt) fjernsyn jeg har set, drejer sig mere om at vise, at vi som kristne jo er lige som alle andre, at vi er indenfor normalen. Eller også handler det om kultur eller om alt det i vores budskab, der er ud over det guddommelige. Opstandelsen, sidste tider etc. er skubbet i baggrunden, så det kristne budskab bliver reduceret til etik og næstekærlighed. Jeg husker med gru gudstjenesten nytårsaften her ind til 2011 – en omgang gamle eventyr!!
Vi har verdens største og bedste nyhed, men vi tør ikke rigtig fortælle det. Eller også har vi ikke blik for hvad det vigtige er.

Vigtigt budskab
Har vi mistet blikke for hvor vigtigt vores budskab egentlig er? Man kan klantre sekten her for meget, men ikke for at have tabt blikket for hvor presserende det kristne budskab egentlig er. Nu kender jeg intet til deres arbejdsmetoder eller om der var et pres på for at gå ud og evangelisere… men skete det frivilligt, så viser det, at dens medlemmer også brød sig om deres medmennesker. Ellers kunne de jo bare have været ligeglad med ”alle de andre”. Men det var de åbenbart ikke… derfor to de af sted… endda helt til Nyhavn!

Hvad der er kernen i gårdagens begivenhed er jo, at Jesus faktisk kunne være kommet tilbage i går kl. 18.00 – det kunne også være i aften eller i overmorgen eller om 20 år. Men Jesu komme eller ej, så er det et faktum, at også i går var der mennesker, der døde uden nogensinde at have hørt om Jesus – eller i hvert fald uden at have taget imod ham som frelseren. Og det betyder at der også i går og i dag døde mennesker, der aldrig nåede at blive forligt med Gud gennem Jesus Kristus, før det pludselig var deres egen ”private” dommedag. Og der er én måde at klare sig igennem denne dommedag på uden at få sig en evig dødsdom på nakken!!
DET er et da et vanvittigt vigtigt budskab, som vi virkelig burde sætte ALLE sejl til for at få ud – ikke bare en halvforkølet omgang eventyrfortælling nytårsaften!

Vi har brug for at finde følelsen frem om at det faktisk haster at få vores budskab ud. Det er naturligvis noget nemmere at holde dampen oppe, når man har en konkret dato foran sig (her den 21. maj 2011) end hvis man ”bare” har et eller andet ”jeg kommer snart” eller døden, som i de fleste (vestliges) hoveder ligger et godt stykke ude i fremtiden. Men ikke desto mindre er det ufatteligt vigtigt, at vi holder dampen oppe alligevel. Budskabet bliver ikke mindre vigtigt af at vi ikke har en dato og et klokkeslæt enten for dommedag eller vores død… på en eller anden måde er det jo nærmest tværtimod. Det bliver meget vigtigere, for så kan en afgørelse ikke udskydes til dagen før…

Dommedag – en frygtens dag?
En anden ting, der ramte mig i går var, at ja – egentlig var jeg lidt glad for at det ikke skete i går. Ikke bare fordi ”den fjer i hatten skulle radioprædikanten ikke have” – det er jo barnligt – men ja.. for ville jeg dybest set være klar, hvis det var sket i går? Det gav mig endnu en grund til selvransagelse, for det skulle jo gerne være en glædelig dag, når Jesus kommer igen.
Ja, dommedag skulle jo gerne være en glædelig dag for den kristne, en dag, hvor vi skal løfte vores hoveder, for vor forløsning nærmer sig (som Jesus siger). Men for nogle er dommedag og tanken om den en kilde til skræk (en mor har været ved at dræbe sig selv og sine børn - klik her).
Kaj Munk fortæller, at han en sommerdag pludselig hørte et ordentligt brag ude fra havet, da han gik i sin have. Og straks troede Munk, at det måtte da være Jesus, der kom igen. Det viste sig så at det var redningsbåden, der afprøvede noget dynamit eller et eller andet… men i stedet for at grine af sig selv og være flov over det, så var han glad. For han lærte noget om sig selv – for der gik et sus af glæde igennem ham: Tænk det kunne være ham!! Hvilken skøn måde at krone en sommerdag på – Jesu genkomst.

Var Jesus kommet igen i går, så havde det været slut med alt ondt. Slut med ondskab. Slut med sult. Slut med undertrykkelse. Slut med forfølgelse. Slut med mord. Slut med mobning. Slut med tyveri… slut med det hele. ”Det gamle er forbi, se noget nyt er blevet til”.
I stedet for vågnede vi op til søndag den 22. maj 2011… en dag som alle andre, hvor der stadigvæk er ondskab, sult, undertrykkelse, forfølgelse, mobning og tyveri. ”Det gamle er her stadigvæk – se det nye udeblev”.

… men det nye kommer.
I stedet for at bruge en masse krudt på at lægge afstand til ”Camping-kirken”, så lad os holde fast i det, som de faktisk havde ret i, nemlig at Jesu kommer igen…. Ikke på en dato, som vi regner ud, fordi vi som de eneste har forstået Bibelens skjulte budskab, for der er ikke noget skjult budskab – det er åbent frit og tilgængeligt for alle. 1) Jesus kommer igen en dag og stopper alt ondt. 2) Du kan blive frelst – også på den ”private dommedag”, som kommer efter vores død. Og hvorfor kan vi det… jo, ”For således elskede Gud verden, at han gav sin søn den enbårne for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have et evigt liv” (Johs 3,16).

IKEA

En kvinde køber et skab i Ikea. For at spare penge, vil hun selv samle det. Da hun har fået det samlet, ser det helt godt ud, men pludselig kommer toget, som går gennem en tunnel lige neden under, hvor kvinden bor. Toget forårsager en del rystelser, og skabet falder derved sammen. Ærgeligt forsøger hun sig igen, og senere står skabet påny samlet og flot, lige til det næste tog kører under hende, og skabet falder igen fra
hinanden...
Hysterisk (som kun kvinder kan være) ringer hun til Ikea, og de beslutter at sende en faglært ud til hende. Han får samlet skabet uden problemer, men da toget kører under dem, begynder skabet lige så stille at falde fra hinanden. Han beslutter at samle det igen, men vil samle det indefra, for så at se, hvad der går galt når toget kører forbi...

Netop som skabet står klart, og ikeamedarbejderen er inde i, kommer manden hjem og ser skabet:
"Sikke et lækkert skab" siger han og åbner skabsdørene.
Til hans forargelse ser han den fremmede mand inde i skabet og spørger "hvad laver du i
mit skab"
"Jeg er din kones elsker .... for du tror vel ikke på mig, hvis jeg siger, at jeg står og venter på toget"

Klæder skaber folk

For to uger siden købte jeg to kortærmede skorter i genbrugsbutikken i Sindal - Inge (det stod der i hvert fald på hans navneskilt) skulle kun have 40 kroner for disse flotte og noble skjorter.

Jeg valgte åbenbart en dårlig dag at have den ene af disse på - en lyseblå. Jeg skulle i A-Z (det er det samme som Bilka, dog her kan man ikke købe mad- og drikkevarer) - køtilbud: Et barnesædde til bilen.
Der er sådan en speciel atmosfære, når A-Z åbner, folk står i en pæn kø og venter på at glasdøren ind til butikken bliver åbnet på slaget 9.30.
Uanset at jeg altid tænker: "Lad dig ikke rive med, lad dig ikke rive med", så sker der et eller andet i det øjeblik, hvor dørene åbnes. Et primitivt skrig lyder i hver eneste muskel i ens krop - "nu skal der bare handles, og alle de andre VIL have det samme som dig, og hvis du ikke kæmper for det, overhaler og virkelig sætter turbo på, så får du aldrig det barnesæde. Og lad dig ikke nare af at de andre ikke ser ud til at have børn, for enten er de sendt i byen for deres egne voksne børn, eller også skal de have et barnesæde til når de skal køre med deres børnebørn. De er potentielle fjender hele bundtet".
Denne gang holdt jeg dog krigsskriget tilbage - og beherskede mig... jeg overhalte kun en eneste på vej ind af slusen ind til selve butikken. Resten fik jeg "kastet" af mig ved at tage andre veje end hovedfærdselsåren ned igennem butikken. Men mærkeligt nok, så var der en ældre dame, der pludselig kastede sig over mig: "undskyld ved du hvor den termo-dims er til "og så sagde hun et eller andet, der ikke sagde mig noget.
Jeg sagtede farten, hun havde hæktet sig på mig... "Arh... er hun i virkeligheden bare ude på at få et barnesæde, og skal holde mig hen, imens hendes mand render i forvejen".
Hun fortsatte med at følge med mig, og nu synes jeg, at jeg burde stoppe op - jeg havde faktisk ikke tid til at snakke med hende, og jeg anede ikke hvad hun talte om. Jeg fik manet gentlemanden op i mig: "Desværre... det ved jeg faktisk ikke hvor ligger.... for jeg er ikke ansat her".
Og så kiggede hun mærkeligt på mig og undskyldte... og jeg fortsatte... nåede frem, fandt et sæde... der var rigtig mange tilbage, og jeg var den eneste, der var i miles omkreds. Lige bortset fra en af de ansatte - der gik rundt i den nobelste blå kortærmet skjorte.

BING - der faldt 10-øren!! Det var derfor den kvinde var så vedholdende: Hun så min blå skjorte og regnede derfor med, at jeg var en af de ansatte!!! Og ganske rigtig - senere ved samme indkøb oplevede jeg det samme, da jeg stod og snakkede med en af de "rigtige" ansatte, at en kom hen og afbrød. Han regnede med at vi bare stod og snakkede sammenm sådan kolleger imellem!

Så dårlig timing - jeg vil aldrig mere tage min noble blå kortærmet skjorte på i A-Z!!!