For to uger siden købte jeg to kortærmede skorter i genbrugsbutikken i Sindal - Inge (det stod der i hvert fald på hans navneskilt) skulle kun have 40 kroner for disse flotte og noble skjorter.
Jeg valgte åbenbart en dårlig dag at have den ene af disse på - en lyseblå. Jeg skulle i A-Z (det er det samme som Bilka, dog her kan man ikke købe mad- og drikkevarer) - køtilbud: Et barnesædde til bilen.
Der er sådan en speciel atmosfære, når A-Z åbner, folk står i en pæn kø og venter på at glasdøren ind til butikken bliver åbnet på slaget 9.30.
Uanset at jeg altid tænker: "Lad dig ikke rive med, lad dig ikke rive med", så sker der et eller andet i det øjeblik, hvor dørene åbnes. Et primitivt skrig lyder i hver eneste muskel i ens krop - "nu skal der bare handles, og alle de andre VIL have det samme som dig, og hvis du ikke kæmper for det, overhaler og virkelig sætter turbo på, så får du aldrig det barnesæde. Og lad dig ikke nare af at de andre ikke ser ud til at have børn, for enten er de sendt i byen for deres egne voksne børn, eller også skal de have et barnesæde til når de skal køre med deres børnebørn. De er potentielle fjender hele bundtet".
Denne gang holdt jeg dog krigsskriget tilbage - og beherskede mig... jeg overhalte kun en eneste på vej ind af slusen ind til selve butikken. Resten fik jeg "kastet" af mig ved at tage andre veje end hovedfærdselsåren ned igennem butikken. Men mærkeligt nok, så var der en ældre dame, der pludselig kastede sig over mig: "undskyld ved du hvor den termo-dims er til "og så sagde hun et eller andet, der ikke sagde mig noget.
Jeg sagtede farten, hun havde hæktet sig på mig... "Arh... er hun i virkeligheden bare ude på at få et barnesæde, og skal holde mig hen, imens hendes mand render i forvejen".
Hun fortsatte med at følge med mig, og nu synes jeg, at jeg burde stoppe op - jeg havde faktisk ikke tid til at snakke med hende, og jeg anede ikke hvad hun talte om. Jeg fik manet gentlemanden op i mig: "Desværre... det ved jeg faktisk ikke hvor ligger.... for jeg er ikke ansat her".
Og så kiggede hun mærkeligt på mig og undskyldte... og jeg fortsatte... nåede frem, fandt et sæde... der var rigtig mange tilbage, og jeg var den eneste, der var i miles omkreds. Lige bortset fra en af de ansatte - der gik rundt i den nobelste blå kortærmet skjorte.
BING - der faldt 10-øren!! Det var derfor den kvinde var så vedholdende: Hun så min blå skjorte og regnede derfor med, at jeg var en af de ansatte!!! Og ganske rigtig - senere ved samme indkøb oplevede jeg det samme, da jeg stod og snakkede med en af de "rigtige" ansatte, at en kom hen og afbrød. Han regnede med at vi bare stod og snakkede sammenm sådan kolleger imellem!
Så dårlig timing - jeg vil aldrig mere tage min noble blå kortærmet skjorte på i A-Z!!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar