Jeg forbandt kaffe med den mørke og bitre smag, der kommer fra Ali Kaffe. Det var den… eller er den… min mor og far stadigvæk bruger, og i hvert fald som barn, kunne selv mængder af sukker og mælk ikke gøre den drikbar – i dag er jeg mere hærdet, så frem med Ali-kaffen ;-)
Men jeg holdt mig altså fra det stads, kaffe. Lige til altså min storebrors 30 års fødselsdag i Højby Forsamlingshus. Jublen ville ingen ende tage: ”Nu har jeg lært at drikke kaffe”.
Egentlig et underligt udtryk: Lært at drikke kaffe… som om det var noget, man skulle lære som at cykle eller som at lære den franske bøjning af uregelmæssige verber. Stor var derfor også min forbløffelse, da jeg i år mødte den første konfirmand, der drikker kaffe!! ”Kan jeg ikke få en kop kaffe i stedet for the?” – og præsten tabte underkæben! Troede det var noget man drak meget senere i ens liv J
Kaffen som tyk og tynd
Kaffen har fulgt mig som tyk og som tynd lige siden – men mest som en eller anden form for Nescafe… eller instans coffe – eller som det hedder så kækt på dansk: Pulverkaff
Det er så dejligt nemt lige at varme vand op til en enkelt kop – og kort tid efter kan jeg vende tilbage til kontoret og få arbejdet videre. Og hvor mange halv-fyldte kaffekander har jeg ikke måtte hælde ud dagen efter, fordi jeg så alligevel ikke kunne drikke en hel kande… !!! Selv om jeg jo ret beset kommer fra en familie, der ikke har problemer med varmekaffe (dvs. kaffe fra dagen før, der bliver varmet op i en gryde). Det er derfor både nemmere og mere økonomisk med sådan en omgang pulverkaffe. Men så sker det jo alligevel, at jeg tyer til det gode gamle: At brygge kaffe.
Brygge kaffe
Ikke brygge kaffe med en kaffemaskine – men det at hoppe et par skridt tilbage i den elektroniske udvikling og skubbe kaffemaskinen væk. Hiv kaffetragten ud af maskinen, stil den i kaffekanden og bryg så kaffe på den gammeldags måde.
Der er en tidsmæssig ødselhed over at brygge kaffe på den rigtig gode gammeldags måde. Man skal have god tid – man skal være over kaffen under hele brygningen og kan ikke bare komme til og fra, for så ender det galt.
Tiden står stille – tankerne stormer tilbage.
Og står jeg dér og hælder det kogendende vand over kaffen, så ryger mine tanker tilbage. Tilbage til min gamle faster Mary fra Haarby på Fyn – eller egentlig: Hun var min fars faster… en ældre fin dame, der (så vidt jeg husker) faktisk havde en kaffemaskine stående i køkkenet, men jeg har aldrig set hende bruge den. Nej, hun kogte noget vand på sit gaskomfur, og når den lille fløjte på kedlen satte i med et hyl, så blev de varme stråler hældt ud over kaffen. Selv om jeg ikke brød mig om smagen af kaffe, så var der alligevel en dejlig duft i køkkenet. Det er denne faster og hendes køkken og hendes kaffe, der popper op i mit hoved hver gang, at jeg giver mig i kast med kunsten at brygge kaffe..
God tid
Man skal have god tid, når man brygger kaffe på den måde… det går ikke, at man laver en masse andre ting, for så kan man f.eks. ikke holde øje med at tragten bliver på sin plads – eller om kaffefiltret pludselig bøjer rundt og lader en masse kaffegrums ryge ned til den færdige kaffe.
Nå… men i gang med herlighederne: Først bøjer man siden af kaffefiltret rundt… ved ikke hvorfor, men de skal gøres. Buk den rundt og åben så posen kaffe – tager elastikken af og snus… ahhh… det
allerbedste med kaffen, er kaffeduften før og under brygningen. Sikke dog en duft!!Man skal ikke vide nøjagtig, hvor meget der skal i, men sådan nogenlunde. Og når man har fået det i, som man har beregnet sig frem til, så skal man lige give en the-skefuld mere. Ja, jeg er en ”plus-en-kaffebrygger”!!
Så lukker man kaffen af igen – den skal være i posen og lukkes af sirligt med en elestik. Vandet skal nu gøres klar – det skal ikke være kogende og heller ikke for koldt… igen: Præcision. Og det lærer man kun efter at have dummet sig tilstrækkelig mange gange.
(Fortsættelse om en uge)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar