Der er heldigvis mange, der hver søndag ser den såkaldte DR-kirke, der er DRs store satsning på kirke-trosområdet og ud fra folks omtale er det en succesfuld satsning. "Ud fra folks omtale" - ja, for jeg har faktisk aldrig nogensinde set en eneste af udsendelserne, selv om de ser ret fantasifulde og inspirerende ud.
Først og fremmest ser jeg det ikke, fordi det er placeret søndag-eftermiddagen, hvor jeg gerne vil ud på tur med familien eller besøge venner. Men så har jeg også en personlig aversion mod selve tanken i programmer, der vokser sig op som en uoverstigelig mur for budskabet - og bare efterlader mig lidt småsur. Og det er naturligvis min egen fejl - men så tager jeg gerne det kors på mig, som det efterlader mig med: Et liv uden DR-kirken.
Jeg kan godt lide tanken om at stramme sig an, og være kreativ, når nu fjernsynet kommer på besøg - og det er skønt, at Kristus bliver forkyndt for rigtig mange mennesker, der ikke gider den normale kirke om søndagen (at jeg så tvivler på at det er den fulde kristendom, der kommer til udfoldelse dér i de udsendelser, er nok bare en fordummende fordom, jeg har...).
DR-kirken er sin egenOg derfor er DR-kirken jo virkelig en insitution i sig selv i det kirkelige landskab - der er DR-kirken og så kirken om formiddagen. Og det kan sagtens være den samme præst, den samme menighed, de samme organister etc der er om formiddagen og derefter om eftermiddagen, men "produktet" er vidt forskellig. Og det er egentlig her min aversion ligger. Nemlig at der ingen forbindelse er mellem de to. Gudstjenesten i DR-kirken afspejler ikke folkekirkens gudstjenester. Møder man op til gudstjenesten om formiddagen vil man se præsten stå på prædikestolen - ikke i korbuen - og præsten står med sit manuskript - og kan ikke som i DR-kirken prædikenen udenad. Organisten sidder alene og spiller på sit orgel - og er ikke ledsaget af en mand, der spiller på vandglas eller et kor af glade amatører. Den folkelige biskop med liturgi og musik "som vi kan li´ det" er en lige så kedelig liturgi-pendant som biskopper normalt er her til lands. I DR-kirken har man på fornemmelsen af at man kappes om at være orginal og opfindsom i at udtrykke det kristne budskab på en moderne og tidssvarende måde - det er ikke det indtryk man får ved at deltage i gudstjenesten om formiddagen. Der er det stadigvæk "lad os alle bede" - og lad os alle finde koralbogen og liturgien frem - og så er vi færdige om 60 minutter.
Vi bliver snydt ikke bedragetSelvfølgelig det er en præmis, som alle er vel-vidende om, så ingen bliver bedraget - sådan er det. Men måske bliver man snydt - snydt for noget godt om formiddagen. Ja, vi kan jo ikke hver søndag have en mand på besøg, der spiller på vandglas... og hvorfor egentlig ikke? Når en præst, menighed og organist (eller hvad gudstjenestens forskellige aktører ellers hedder) har været igennem processen i forbindelse med en udsendelse i DR-kirken, så burde vi jo lade noget af det fortsætte ud i den "normale" gudstjeneste om formiddagen. Man burde have et efterevalueringsmøde hvor man spørger sig selv: Var det her en god oplevelse? Kan vi bruge de erfaringer til noget, som vi har fået i DR-kirken - eller var det her bare en god oplevelse?
Man burde lave en undersøgelse for at se om DR-kirkens besøg i den pågældende menighed og kirke har betydet noget for det videre gudstjenestelig liv. Jeg er rimelig negativ hvad resultatet angår, for jeg tror ikke det betyder noget som helst - alt er ved det gamle allerede søndagen efter.
Ikke med migDet er nok også derfor, at jeg vil takke pænt nej til at blive inviteret ind i DR-kirken. Jeg vil ikke (og sådan vil det være, hvis jeg deltog) forgøgle et eller andet, der ikke havde bund i virkeligheden her i Hobro. Jeg har ikke lyst til at deltage i noget, der i mine onde øjne mest ser ud til at være en konkurrence om at være orginal og nytænkende. Og så længe jeg har det sådan, vil jeg ikke.
Jeg synes det er rigtig godt at nogen vil - og (som skrevet) det er rigtig godt, at mange høre evangeliet i DR-kirken - og det er rigtig godt at DR satser på denne selvstændige institiution i det kirkelige landskab.
InspirationDet kan jo faktisk godt være at DR-kirken på længere sigt bliver en inspirationskilden for gudstjenesten om formiddagen. Det vil da være rigtig godt - men som meget inspiration i kirken er rigtig længe om at bundfælle sig og nå ned til at kunne spire, sådan altså også her. Det tager lang tid - og spørgsmålet er, om DR-kirken med dens mange forskellige udtryksformer giver ro til at det netop kan bundfælle sig. Fordi næste måned er der et helt nyt udtryk - og så ryger den anden i glemmebogen. Og intet ondt ord om det - bare et lille suk at vi ikke får mere ud af det.
For okay - jeg kan altså heller ikke huske hvad jeg fik at spise i sidste måned - men jeg ved jeg fik noget at spise, for ellers havde jeg ikke levet nu. På samme måde med det åndelige - jeg kan ikke huske i detaljer, hvad jeg fik at spise i sidste måned, men noget må jeg have fået, ellers ville jeg åndeligt ikke leve i dag. Jeg kan ikke huske DR-kirken, men jeg må have fået et eller andet fra det alligevel - ellers havde jeg ikke vendt tilbage til det igen denne søndag.
