Nu nærmer vi os snart fasten - vi skal lige have et brag af en fest på søndag, fastelavn, og så kommer forberedelsestiden frem til påsken. De fleste af os nøjes nok med at tage fastelavnsfesten alene med fest og hygge, og dropper så fasten i stedet.
Faste er vel ikke rigtig migFasten er først og fremmest i mit hovede mad. I min famøse tid som tysk-lærer på en efterskole, gik lærerene i en frivillig fasteperiode for at bede og få nogle nye ting til at spire frem i eleverne. Det skete, men det er så en anden historie som indebar op til flere udpumpninger af hovedpinepiller!! Men da fandt jeg ud af, at jeg ikke er så god til at faste ... jeg var også i en hel ny situation som lærer, der krævede en masse energi, så jeg føler mig undskyldt, for jeg listede ind i køkkenet og stjal mig til noget kødpølse, når jeg kunne komme afsted med det.
Men i år... skulle jeg forsøge? Et eller andet tiltaler mig ved det - selv om det er svært, for hvorfor skulle man faste? Er det ikke for at bruge tiden på noget andet, f.eks. bibellæsning og bøn eller er der noget i det, at man tilbageholder noget for kroppen og underkuer kroppens behov i forhold til de åndelige behov? Jeg tænker bare: Hvem tænker mest på mad - den, der er sulten eller den, der er mæt? Og hvis det drejer sig om at bruge tiden på noget andet end at forberede og spise maden... så giver det vel ikke den store bonus, når man har små børn, der bare skal have mad og man også bruger tiden ved middagsbordet på at få den side af familielivet på plads, der hedder det sociale fællesskab. Så er der noget at hente rent tidsmæssigt: Maden skal laves og tiden, hvor Josva spiser skal også bruges. Tid vundet ved at spare: 5 minutter om dagen.
Faste er mere end mad-fravalgDer er så også den mulighed, at man kunne finde noget andet at afholde sig fra. Et eller andet, der fylder meget i ens hverdag og hvor man virkelig kunne få noget tid rykket væk til noget mere væsentligt her i livet. Facebook! Det er i hvert fald den enkelt-ting, hvor jeg bruger en del tid. Kunne man skære Facebook væk i perioden fra fastelavn til påske? Måske holde fast på den del af det, der striks har noget at gøre med mit arbejde, men ellers ikke fortælle, at "Nu spiser jeg frokost".
Ærligt talt, jeg synes ikke om idéen.
1. Dels fordi det jo også er en del af det at være i
kontakt med mine venner på - og også med mine sognebørn (altså at være åben og vise, at præsten også er et slags menneske... et mærkeligt et af slagsen, men dog et menneske). Og virker det ikke lidt mærkeligt at holde faste fra sine venner? Jo! Man holder vel heller ikke faste fra at skrive mails, breve, tage telefonen eller åbne sin dør? "Desværre, jeg taler ikke lige med mine venner, for jeg faster".
2. Er det ikke også at
udstille at man faster - og vil det ikke kunne få folk til at tro, at man er en værre en (på en positiv måde)? Jesus sagde jo noget med, at den venstre hånd ikke skulle vide hvad den højre gør.
3. Spørgsmålet er også: Hvor meget tid vil jeg få ind på den konto? Nok ikke mere end 10... måske 15 minutter om dagen. Javel, jeg er meget aktiv (forholdsvis, der er nok nogle, der er mere aktiv end jeg er) - men så lang tid tager det jo heller ikke af min dag. Hvad tager det at lave en statusopdatering? 30-40 sekunder fra man trykker ordet
www.facebook.com og til man er ude igen? Og så tager det måske 20 sekunder lige at scanne folks opdateringer igennem siden sidst og lige kommen med et par fjollede kommentarer til det. Og når de er spredt ud over dagens timer, så er det pludselig ingen ting sparet og ingen tid, man så har vundet ved at droppe facebook.
Og så alligevel...Det irriterer man alligevel den tanke, som så melder sig: "De tre punkter er kun et forsøg på at undgå det nederlag, som det vil være, at du slet ikke kan gennemføre en fasteperiode fra facebook!" Og det irriterer mig, for så bundet af Facebook er jeg helle ikke... så jeg tror faktisk, at jeg vil tage fasteperioden fra Facebook alligevel - der er ikke vundet noget rent åndeligt (tror jeg ikke), men om ikke andet, så for at vise for mig selv, at Facebook ikke betyder mere for mig, end at jeg når som helst kan lægge det til side.
Så venner - når den sidst fastelavnsbolle er spist på søndag, så logger jeg mig på Facebook for at sige på gensyn til påskedag. Jeg går ind og opdaterer kirkens facebook-side, men det private er det slut med i den periode. Det bliver sikkert hårdt - ikke mindst for jer :-) - men jeg er nødt til at gøre det, også for at vise for mig selv, at jeg godt kan. Og hvem ved - måske de få minutter, der spares om dagen, alligevel kan give tid til et eller andet bedre - så det måske alligevel bringer en eller anden åndelig gevinst med sig.
