Den gamle erfarme præst

Jeg har rundet de 50 år så godt og grundigt, at jeg er blevet 51 år. Og egentlig er det ikke noget, jeg går og tænker så meget på. Jeg har fået noget hælespor, så jeg humper afsted… men et eller andet sted, så er det et eller andet excentrisk over en præst, der halter. Man tænker lidt: Hvad har han dog oplevet. Og tænker ikke, at det bare er fordi han er blevet lidt småfed.

 Ved mit første embede var jeg præst sammen med en gammel præst med en masse erfaring. Han sagde de gode ord til mig, at jeg kunne lære af hans erfaring og han ville lade sig smitte af mit ungdommelige gåpåmod.

 Jeg har siddet og regnet på det. Da jeg synes, han var en gammel mand, da havde han den alder, jeg har nu. Og da jeg anså ham for at have en kæmpe erfaring, havde han været præst noget, der ligner det samme antal år som mig.

 Men det gode ved at være nået dertil, hvor man er gammel og burde have meget erfaring, er at så behøver man ikke have ungdommeligt gåpåmod. Man behøver ikke være ung med de unge – men kan være gammel med de unge. Også lidt kikset måske. Det er ok – for jeg er sådan en præst, der går og halter og ser excentrisk ud.

 Jeg behøver ikke lave videoer, hvor jeg gør grin med sakramenterne, men kan nøjes med at lave videoer, der gør grin med mig selv. Viser, at jeg ikke tager mig selv højtideligt – godt kan grine af mig selv og mine fejl og mangler. At jeg er fuld af fejl – og tvivl – og jeg har ikke et svar på alle ting, men måske kan vi snakke os frem til noget. Kigge i Bibelen og sammen blive klogere.
 En præst, der er sammen med dem, også når de har mistet en af deres kære – måske jævnaldrende.

 Og et eller andet sted tror jeg, at det er det, de unge gerne vil have. De vil ikke snakkes ned til af en præst, der giver nadver-shots. De vil ikke snakkes efter munden. De vil ikke tales ned til hverken på tictoc eller fra prædikestolen, men have en at vandre med. At de vil have en mentor og ikke en kontrollør.

Det håber jeg i hvert fald. For det er det eneste, de kan få hos mig. Og kan de ikke bruge mig, så er jeg heldigvis nået op i den alder, hvor jeg godt kan tåle en afvisning. Det gode ved at jeg er så gammel, er at jeg har opøvet evnen til at kunne sige "nå - pyt". At jeg nu kan være ligeglad. Det er ikke uden grund at min pytknap er løbet tør for strøm.
Meget erfaring giver også evnen til ikke bare at gå til i den dårlige samvittighed eller i det affald, der bliver lagt foran min dør af folk, der ellers ville brække ryggen af selv at bære det på deres skuldre. En gang ville jeg drukne i det, men den erfarne præst har lært, at flyde hen over det hele. Floating on crap, som det hedder på nudansk.

Nå - dette blog-indlæg fik en lidt mærkelig drejning her til sidst. Det var ikke meningen,

Men mon ikke, at der er en eller to, der kan bruge mig - ung eller gammel eller derimellem. Et eller andet sted derude. Ikke at jeg føler mig som gammel og helt faldefærdig - bortset fra den hælespor, men det går vel over.

Jeg er ikke rigtig gammel
jeg er ikke rigtig ung
Jeg er både og og hverken enten eller
Jeg for ung til pensionen  
og for gammel til Tic-Toc
håber der er en, der bruge en som mig.