lørdag, januar 03, 2026

Kongens nytårstale 2025


Jeg tror, jeg har hørt regentens tale hvert eneste år i hele mit 51 årige liv. Nogle gange med mere trodsighed end andre. Så vidt jeg forstår, så startede det med at være en uformel nytårstale - skåltale - i en lille kreds af rigets spidser (kongens venner), som så blev åbnet og institutionaliseret til at være regentens største og vigtigste tale i løbet af året - ja, en slags knald eller fald, der er hele monakiets vigtigste opgave og eksistensberetigelse. Så der er meget på spil i det 5-10 minutter talen varer.

Sidste års tale (31. december 2025) var hverken den anden, som den nuværende konge holdt. Den første tale var båret af at folk ville ham det godt. Den anden bevæger han sig ud i at han selv skulle holde sig oppe. Og det gjorde han da vist egentlig meget godt. Nogle kalder den for kold og fortænkt - andre manglede omtalen af at det er blevet dyrere at være dansker... andre så den for politiske eller i hvert fald uset politisk. Præster og bevidst kristne klapper i hænderne over det kristne budskab, der var naturligt i talen.  
Vores kristne kulturarv byder os at være kærlige – ikke kun mod vores nærmeste, men mod vores næste. 
Dén næste, som både er dem, vi har valgt til i livet, og dem, vi har forbigået eller taget afstand fra. Deri ligger udfordringen. 
Vores opgave er at forsøge at finde rum i vores hjerter til at være nænsomme – også når det falder os svært. 
Det har fået mange til at sige, at han omtaler centrum i den kristne tro - ja, jeg har endda læst: Dette er centrum i det kristne evangelium.  Om det er centrum i den kristne tro - det kan man diskuterer, men det er i hvert fald ikke centrum i det kristne evangelium. Centrum i evangeliet er Jesus og har sit indhold i Jesus. Evangeliet er Guds kraft til frelse for enhver, som tror (Rom 1,16). Evangeliet handler om tro og frelse fra fortabelsen - "For således elsked Gud verden, at han gav sin søn den enbårne, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have et evigt liv" (Johs 3,16 frit efter hukommelsen).

Evangeliet er ikke derfor et moralsk program - "at være kærlige - ikke kun mod vores nærmeste, men mod vores næste". Så nej, kongen omtalte ikke centrum i evangeliet.

Er det så centrum i den kristne tro? Ja, hvis centrum i den kristne tro er "Elske din næste som dig selv", det dobbelte kærlighedsbud. Eller om det er Johs 3,16, der er centrum i den kristne tro.

Jeg vil mene, at kongen omtalte centrum i den kristne etik - og det er rigtigt godt at han gør det. Og på den måde holder han sig også indenfor hvad alle på en eller anden måde kan tilslutte sig. Det er egentlig ikke specielt kristent - det kan selv humanister tilslutte sig. 
Her talte han som alle danskeres konge - ikke som kirkens "overhovede". For så havde han slået ind på en forkyndende linje, som ville være (med rette?) kritiseret. Som præst i den kongelige danske folkekirke, så mangler jeg stadigvæk at se ham som kirkens konge også på en større offentligt platform end f.eks. hans bog med kongeord, som kun læses af folk, der virkelig vil det her - eller kristne, der gerne vil kunne klappe i hænderne over småkrummer fra deres herres bord.

Godt nytår - og kongen længe leve.

Ingen kommentarer: