Efter valget i går er det virkelig Hjørring, der sluger alt og alle til sig - vi er jo egentlig lagt ind under Hjørring nu. DR skriver: "Det er kandidater fra den eksisterende Hjørring Kommune, der kommer til at dominere byrådet i Ny Hjørring Kommune. Af de 31 nyvalgte medlemmer kommer de 17 fra Hjørring Kommune." og et andet sted om valgets stemmemæssige sejrherre: "Tilbage til de ni mandater fra Knud Størups Kommuneliste bliver et tilbud om formandsposten for Hirtshals Havn".
Jeg er egentlig ligeglad - mit hjerte brænder stadigvæk for Odense, og der røg min favoritmand ud, Anker Boye. Tænk jeg begræder, at vi har fået en socialdemokrat i Hjørring, imens jeg begræder at Odense mister sin.
Det jeg synes er mest trælst, det er at det ligner et mordforsøg på selv borgerliste-tanken - den var jo under angreb allerede i valgkampen. Og nu har de så mulighed for at holde dem uden for indflydelse og folks interesse, så de helt ryger ud næste gang der er valg... eller i hvert fald begynder nedstigningen. Vi må jo nok erkende, at Størup må ende med ikke at få ret, når han i valgkampen slog fast, at "kommunalpolitik er lokalpolitik" - det er jo topstyret det hele, især når vi nu får en god partisoldat, der springer rundt sammen med sin Helle.
Her på denne side vil du kunne læse lidt løst og fast fra min hånd. Ting jeg oplever, ting jeg går og tænker på - ting jeg er glad for og ting jer er sur over... så der kan også fra tid til anden komme en fatwa her på siden.... Det er naturligvis noget pjat med sådan en dagbog, men på den anden side, så skal der jo være lidt sjovt for at gøre livet lidt sjovere...
onsdag, november 16, 2005
Supplement til "Elendigt"
onsdag, november 09, 2005
Fanget!!!
Tænk, at det skulle overgå mig! Jeg er blevet fanget af en dum amerikansk serie, Amys Ret. Jeg aner virkelig ikke hvem målgruppen er, men jeg sidder dér næsten fast og kigger med... og ender altid med at sidde med våde øjne, når de slutter. Jeg er jo uhelbredelig fortids-romantiker, og den spiller virkelig på folk, der lever nu, men som hele tiden på en eller anden måde har fortiden med sig. Det er nok også lidt mig.
Men hold da op, hvor er det latterligt!!! Tænk - jeg er faldet så dybt!
Smidt ud af Jyske Bank
Jeg er lige blevet smidt ud af Jydske Bank, fordi jeg ikke har rørt min konto siden den 31. maj 1999... gad vide hvad jeg lavede den dag. Det må jeg finde ud af!
Men jeg fik en check på de 29,36 kr. der var på kontoen... hvor skal jeg indløse den? Jeg tror jeg opretter en konto i Jyske Bank og sætter dem ind dér!!
lørdag, november 05, 2005
Kære Wendy
Jeg har netop været afsted til filmfestival i Frederikshavn - det viste sig, at der faktisk ikke var ret mange flere end os, der kom. Så vi sad 10 stk. i en kæmpe sal med plads til cirka 500. Men det var rigtig hyggeligt alligevel og filmen var gratis.
Jeg må nok erkende, at jeg nok ikke forstod filmen - Kære Wendy, men den endte da lykkeligt alligevel, hvor alle blev skudt, og hovedpersonen blev skudt af den pistol, han aller helst ville blive skudt af. Nå, jeg forstod den vist ikke rigtig.
torsdag, november 03, 2005
Havefesten, der gik amok
Hvor er det dog latterligt!! Nu er det ulovligt at skyde fyrværkeri af i andre måneder end december fordi der skete en ulykke på et fyrværkeridepot i Seest ved Kolding for lige et år siden!! HALLO - HALLO!!!! Hvad foregår der dog - hvor latterligt kan et folkestyre da gå hen og blive! Hvorfor skulle det dog forebygge en ulykke på et fyrværkeridepot, at jeg ikke må fyre lidt krudt af på min eller min kones fødselsdag. HALLO!!! Det var jo ikke det, der gik galt - eller er der noget, jeg ikke lige har hørt - at det i virkeligheden var en havefest i Seest, der gik amok, men at PET dækker over det, fordi det var en leder, derfra, der havde kikket lidt ddybt i flasken. HALLO!!!
Det har intet at gøre med ulykken i Seest, men med garanti er det Danmarks populistiske parti, der igen har fået vind i sejlene, for pensonisterne synes det larmer så meget med alt den fyrværkeri. "Og så er det ikke engang nytårsaften".
Jeg kan godt afsløre, at jeg ikke bare vil modsætte mig den regel, men også handle i direkte modsætning til den. I aften vil jeg sende en raket afsted og sende nogle gode tanker til Christiansborg. Heldigvis går politiet jo hjem klokken 16.00 i Hirtshals, så der sker ikke noget... men hvad så. Så må jeg sidde den af - så får jeg også mødt nogle nye mennesker. Fængselspræsten hvem det så end er gider jeg ikke snakke med.
Nu kan jeg ved siden af sognepræst, amatør croupier og trendforsker kan jeg også skrive småkriminel på mit visitkort. Jeg siger bare "Carpe Diem" gør jeg....