Så smutter jeg på friweekend! Vejret er vidunderligt, så det er dejligt, at vi skal i sommerhus. Flot blå himmel og faktisk varm solskin.
Jeg havde besøg af efterskolen i kirken, der skulle høre lidt om kirken og gudstjenesten.. der var rigtig mange søde unger. Dejligt at snakke med dem... det føles tillokkende at være lærer, men nej... det er ikke sagen for mig.
Nå - nu vil jeg smutte... god weekend
Hvor er der meget, der kan tage fokus fra det egentlige... der er vildt meget. Men fokus skal ALTID være opad for mig at se - fokus skal altid være rettet mod vores frelser, Jesus. Der er så meget, der kan tage fokus fra ham - bekymringer, problemer med arbejdet eller med at få nogle af sine idéer i kirkens arbejde ført ud i livet, manglende tid, intetsigende møder, som ikke handler en døjt om det, der gør, at vi er kirke. Men hold!! Hvad er det egentligt - hvad er det, der gør, at jeg er sat her som præst?
Her den anden dag var jeg ved at blive lidt frustreret over at jeg oven i det hele jeg har gang i også skulle skrive en prædiken til på søndag... hold lige en gang! Det er jo det vigtigste!! ALT andet.... ALT andet er sekundært. Mit hovedområde er at skrive en god prædiken til om søndagen og danne rammerne om folks møde med Gud dér søndag - alt det andet er bare kommet til med tiden og med embedets forfængelighed.
Jeg ved ikke hvorfor jeg lige skriver disse linier her - måske er jeg bare træt... måske gider jeg ikke lige lave det, jeg sidder med nu... måske burde jeg gå en aftentur med Magnus-drengen. I morgen har jeg ikke konfirmander - de er på virksomhedsbesøg i Hjørring, så jeg kan sove længe.... mem gør det nok ikke.
Nu har Indre Missions hovedbestyrelse taget det skridt at give plads i Indre Mission til dem, der måtte træde ud af Folkekirken og ind i en frikirke eller valgmenighed. Er det et godt skridt eller et dårligt skridt? Jeg ved det ikke, men det virker for mig til at være et halvt skridt.
Jeg ved ikke selv, hvor jeg befinder mig i det kirkelige landskab - det må andre bedømme og gøre med hvad de vil, bare de vil lade mig være i fred med deres mening - men det mærkes forkert at IM ikke snart siger det modsatte, at det er tilladt at være en del af Folkekirken og så være med i IM. Der er ikke meget respekt fra kirkens side overfor IM - de er bare nogen, man tåler. Det er nogen, der nyder godt af Folkekirkens beskyttelse og værn om mindretal - og IM vil lukke sig om sig selv og til sidst forsvinde, hvis de træder ud af folkekirken og danner nyt. Så er de i hvert fald selv ude om det!! Træder IM ud skal de ikke synke tilbage til Hjemlandstoner og orgelspil og bare kopiere hele det gamle system fra Folkekirken... nej, så skal der laves et livskræftigt alternativ til Folkekirken. Ind med menighedens behov - ind med menigheden i funktion - ind med musik, der batter og lever op... så tror jeg, at der vil komme folk til kirken. Og så skal navnet måske også skiftes ud - for det er i vejen. "Vor arv vi kendes ved"... ja, men ikke den del af arven, som man ikke bryder sig om - sådan må det være i alle kirkesamfund, eller er det en pakkeløsning: Enten det hele eller ingenting?
Men måske har IM været for tålmodig, så det til sidste har drænet bevægelsen for bæredygtigt liv, fordi man har været nødt til at lave det ene kompromis efter det andet. Hver gang har man slået i bordet og sagt "Nu forlader vi kirken". Men nu, når vennerne siger "Nu forlader vi kirken", så er der tilbageholdenhed - sig mig, hvad venter man på? Venter man på bedre tider, vækkelse i kirken? Eller venter man på at der skal komme et autoriseret vielsesritual for homofile... det er her jo allerede! Det kaldes ikke autoriseret, men det er godkendt af en række ... biskopper, deriblandt ham i Ålborg... så hvad er forskellen? Forskellen er meget lille, men hvis det er det man bruger til at hænge sin folkekirke-hat på, så er det vel også i orden.
Det er bare SÅ lækkert. Jeg hørte lige Maria (sognets fantastiske ildsjæl) at der var kommet 12 til vores børneklub. Hvor er det bare "halleluja-lækkert". Det er simpelthen bare så dejligt og jeg tror virkelig dette er begyndelsen på en vidtforgrenet arbejde og måske også den vækkelse, som vi alle sammen beder om!
Hvor kunne det være dejligt om kirke og menighedshus blev samlingstedet for sognets liv og åndelige vækst.
Mandag den 5. september efterlyste jeg her i min dagbog en tjekkisk-sprogkyndig - og han har meldt sig kan jeg se under de kommentarer, man kan ligge her på siden. MEN det ser dog ud til at han/hun har skrevet på tjekkisk, så mon ikke vi kan få en oversættelse af det? Eller er der en eller anden spøgefugl på nettet?!
Jeg har længe ville skrive et par linier om det fantastiske valg af Steen Skovsgaard til ny biskop i Lollands Stift... for hvor er det bare fedt! Hvor er det dejligt med en udskiftning, så vi får nyt blod og ny teologi ind i de stivnede og fordærvede bisperækker. Jeg håber det er en tendens, der vil brede sig, at vi unge ikke gider mudderkast og tomme floskler, men have indhold og dialog - samtale. Ikke bare det ungfyr-agtige og "vi vil give hvad folk ønsker" - og så er de håbløst bagefter og har ikke opdaget, at de levere en sten, når der råbes på et brød. Jeg håber at Steen vil kunne levere et brød - flere brød, så det kan sprede sig til hele landet og så vi kan få væltet alle de genstridige og magtliderlige biskopper, som måtte sidde rundt omkring (sidste sætning er kun for ikke at blive slæbt i retten).
Det er mit håb og min bøn, at det her er et kæmpeskridt i den rigtige retning - vækkelse i Danmark. Lad folket indtage kirkerne - ikke på en Steen Riber-agtig måde, men på en Jesus-måde. Lad chokbølgerne brede sig fra Maribo Domkirke - sikke en fremtid vi så går i møde.
Men igen, jeg er blevet så skuffet så tit... skal vi igen skuffes? Jeg tror det oprigtigt ikke - hvornår har en fynbo sidst snydt nogen? Jeg tror ikke Steen vil skuffe - men manges øjne vil være rettet mod Lolland, lad os bede om medgang og styrke, så han må kunne stå fast på sine principper og sin tro i bispekollegiet. Vi gider ikke faneflugt - men samling under en fane - Kristi banner.
Så meget var ordene og bandbullen fra Horne Præstegård... jeg følker mig virkelig vigtig, når jeg tør skrive sådanne ord, men internettet er dejligt taknemmeligt - det sluger det hele. Nu vil jeg lade mig opsluge af min seng. God nat!
Jeg synes at mandag morgen er lidt speciel - jeg forsøger altid at få lagt en masse aftaler mandag-morgen, for så er man i gang helt automatisk. Men gør jeg ikke det, så er det svært at få at få sig selv skubbet i gang. Så skal man lige have en kop kaffe, så skal man lige læse en enkelt artikel, så skal man lige læse næste prædiketekst igennem, så skal man lige... lutter sådanne småting, som bare fylder tidsmæssigt, men som sjældent bringer konkrete resultater. Sådan en dag er i dag... nu skal jeg en masse "personlige" ting - jeg har egentlig et princip, der hedder, at dagen består af to afsnit: morgen, eftermiddag og aften - og jeg må kun arbejde i to af disse tre afsnit. Det er svært at få det princip til at blive til virkelighed... måske udvides det endda også, så det også hedder: Efter natmaden.
Nå - jeg vil ud og hente lille Magnus-dreng - den har været i pension fra i går morges... spild af penge egentlig, fandt vi ud af , for så længe skulle den heller ikke have været alene hjemme. Men nå... så fik den da selskab de timer.
Jeg har haft en vild uge - en rigtig dejlig uge med en masse spændende udfordringer og opgaver. Men jeg har det desværre også sådan, at nu da jeg skal finde ro til at skrive min prædiken til på søndag, så er hovedet tomt. Ingen idéer, ingen synsvinkel... ingen ting. Jeg er fuldstændig blæst for idéer. Så jeg tænkte: Kunne du finde en gammel prædiken frem som kick-starter? Så frem med mappen og der stod "15. søndag efter trinitatis" og efter den stod der "17. søndag efter trinitatis"... men intet derimellem. Pladsen mellem de to søndage er altså lige så tom som mit hovede er lige nu.
Nå - lidt læsning og bøn kan måske få tingene sat på plads... en gang. Men lige nu - øv!!!
Hvis der er nogle, der kan tjekkisk, der læser disse linier, så hører jeg gerne fra jer.
I sommers var vi i Prag, og oplevede dér, at en person smadrede vores bagrude. Politiet var indblandet (naturligvis, da det jo var en kriminel handling, der lå bag.... eftersom personen ikke havde efterladt sit visitkort og heller ikke efterladt vores telte og mad). Politiet ville skrive til os - enten for at fortælle, at nu havde de ham eller også for at fortælle, at de nok aldrig fandt ham.
I lørdags fik vi et brev fra politiet i Prag, men der stod ikke en dyt på engelsk eller tysk. Bare tjekkisk - så hvad kan vi bruge det til. Så derfor: Hvis du kan lidt af dette meget mærkelige sprog, så sig endelig til.
