Nu skal jeg naturligvis ikke komme for godt i gang, men vidste I, at toldere også har en faglig stolthed? Det er ganske nyt for mig, men på DRs hjemmeside, kan man læse, at der kun er ganske få toldere til at dække hele Nordjylland. "Det batter ikke meget, og det går ud over den faglige stolthed" siger en af tolderne, Helle Lundquist. (Læs artiklen her)N
Hånd på hjertet - jeg havde virkelig ikke troet, at toldere havde en faglig stolthed. Selv om vi jo er glade for dette værn imod organiseret kriminalitet, så ser vi jo disse mørkklædte folk med deres lange pegefingre, som en ond trussel. En flok, der godt kan lide at udstille deres magt, når man krumbøjet går forbi dem i lufthavnen, og selv om man har den bedste samvittighed i verden, så frygter man disse knejsende folk. Men nu skal man pludselig se dem som en flok embedsmænd, der ikke mener, at det kan gøre det, de er bedst til?
Nå, men naturligvis skal de da have de folk, der er nødvendigt for at opretholde et værn mod smuglerbander, men behøver de virkelig at give mig en bøde for den halve liter sprut, jeg har købt for meget med hjem? (Tænkt eksempel :-)
mandag, december 29, 2008
onsdag, december 24, 2008
Glædelig jul
Jeg håber, at I alle må få en rigtig glædelig jul - men også en jul, hvor vi tør følge sporene fremad til grunden til at Jesus blev født i en krybbe.
Velkommen fra din himmelsal
til denne verdens tåredal,
hvor man dig intet andet bød
end stald og krybbe, kors og død
mandag, december 22, 2008
Dilemma?!
Inden jeg går i seng, vil jeg lige delagtiggøre jer i et ikke-særligt-juleagtigt dilemma.
Vi har en rigtig god baby-alarm, så vi kan sidde i god ro og mag nede i stuen og høre, når Josva vågner og grædende kalder efter sin mor (det sker yderst sjældent, heldigvis). MEEEN de sidste par aftner har vi løbet forgæves - han havde åbenbart klaret tingene selv, og var faldet i søvn igen.
Men her i lørdags græde han pludselig som han aldrig har grædt før - det lød slet ikke som ham, ja, det lød faktisk så hjertensskærende, at vi smed alt i hænderne og løb derud, for der måtte da være et eller andet dyr nede ved ham, der plagede ham. Men da hans far med den dårlige kondi kom løbende derud, lå han sødt og sov... mystik.
Nu er det sådan, at den babyalarm har rigtig mange kanaler - af snirklede veje fandt jeg frem til, at det slet ikke havde været Josva, der græd, men en anden i området med en babyalarm. Og ganske rigtigt, selv om jeg slukkede Josvas babyalarm, så lyste den alligevel som om der var en anden i nærheden. Jeg valgte en anden kanal og dermed er det problem overstået....
MEEN det er her, at dilemmaet rejser sig, for hvad nu, hvis vi fik ikke bare en anelse om, at det barn, vi hørte, at det blev mishandlet.. ja, at vi faktisk var ganske overbevist om det? Hvad så? Vi sidder inde med en viden om et mishandlet barn, men har fået det ved at lytte til en sender, som de har indenfor deres hjems fire vægge (eller hvor mange de nu har af vægge). Hmmm.... tænk lige over den, makker!
Vi har en rigtig god baby-alarm, så vi kan sidde i god ro og mag nede i stuen og høre, når Josva vågner og grædende kalder efter sin mor (det sker yderst sjældent, heldigvis). MEEEN de sidste par aftner har vi løbet forgæves - han havde åbenbart klaret tingene selv, og var faldet i søvn igen.
Men her i lørdags græde han pludselig som han aldrig har grædt før - det lød slet ikke som ham, ja, det lød faktisk så hjertensskærende, at vi smed alt i hænderne og løb derud, for der måtte da være et eller andet dyr nede ved ham, der plagede ham. Men da hans far med den dårlige kondi kom løbende derud, lå han sødt og sov... mystik.
Nu er det sådan, at den babyalarm har rigtig mange kanaler - af snirklede veje fandt jeg frem til, at det slet ikke havde været Josva, der græd, men en anden i området med en babyalarm. Og ganske rigtigt, selv om jeg slukkede Josvas babyalarm, så lyste den alligevel som om der var en anden i nærheden. Jeg valgte en anden kanal og dermed er det problem overstået....
MEEN det er her, at dilemmaet rejser sig, for hvad nu, hvis vi fik ikke bare en anelse om, at det barn, vi hørte, at det blev mishandlet.. ja, at vi faktisk var ganske overbevist om det? Hvad så? Vi sidder inde med en viden om et mishandlet barn, men har fået det ved at lytte til en sender, som de har indenfor deres hjems fire vægge (eller hvor mange de nu har af vægge). Hmmm.... tænk lige over den, makker!
søndag, december 21, 2008
fredag, december 19, 2008
Jeg skammer mig over Damark...
Regeringens omstridte tuneserlov er i dag vedtaget i Folketinget med et smalt flertal. Der var 59 stemmer for og 51 stemmer imod. Det betyder, at udlændinge der er på tålt ophold i Danmark, for fremtiden skal overnatte i Sandholmlejren. Også selv om de aldrig er blevet dømt ved nogen dansk domstol, men bare er mistænkt for f.eks. at ville dræbe tegneren Kurt Westergaard - og det skal foregå iSandholmlejren selv om hele ens familie bor i Århus.
Jeg skammer mig ved Danmark - skammer mig over, at mit land er i hænderne på en flok racister, for jeg kan virkelig ikke se Dansk Folkeparti som andet end et racistisk parti. Har de nogensinde tilføjet lovgivningen noget som helst, der på alle punkter positivt hjalp flygtningene og indvandrende? For ogle år siden var vi i Dresden, og dér måtte vi forsvarer, at Danmark ikke var styret af et racistisk parti... det kan jeg ikke længere gøre.
Der skal virkelig et oprydningsarbejde i gang, når Dansk Fplkeparti forhåbenligt snart bliver vippet af pinden, og den del af deres kernevælgere, der holder dem ved magten enten er kommet til fornuft eller...
-----
Tilføjelse den 20 december kl. 8.20
Jeg har egentlig gået og fortrudt mit indlæg - mest på grund af selvcensur. der er mange gange, jeg har lyst til at "fare i blækhuset", men kan det betales sig? Og rammer det ikke en på et eller andet tidspunkt, når man skal have et nyt arbejde?
Jeg lader det her indlæg stå, især efter, at jeg har læst dagens Jyllandsposten, hvor der står at som følge af stramning af kravene til indvandrere (vedtaget af Danmarks regering og Dansk Folkeparti), så skal indvandrere, der har bestået indfødsretsprøven, gå om. Prøven var simpelthen for nem (læs mere her).
En 20 årig pige fra Irak siger:
Så jeg sletter ikke posten. Jeg skammer mig ikke over at have skrevet det, men jeg skammer mig over Danmark - det her er ikke det Danmark, der er mit. Det er ikke fordi jeg er "rød" - jeg holder som regel altid med de partier, der er i opositionen - men fordi jeg synes, at vi skal behandle alle fair og på samme måde. Kravene til indvandrere skal ikke være strengere end dem, vi stiller til os "etniske danskere" (et rigtigt nazi-ord).
Jeg skammer mig ved Danmark - skammer mig over, at mit land er i hænderne på en flok racister, for jeg kan virkelig ikke se Dansk Folkeparti som andet end et racistisk parti. Har de nogensinde tilføjet lovgivningen noget som helst, der på alle punkter positivt hjalp flygtningene og indvandrende? For ogle år siden var vi i Dresden, og dér måtte vi forsvarer, at Danmark ikke var styret af et racistisk parti... det kan jeg ikke længere gøre.
Der skal virkelig et oprydningsarbejde i gang, når Dansk Fplkeparti forhåbenligt snart bliver vippet af pinden, og den del af deres kernevælgere, der holder dem ved magten enten er kommet til fornuft eller...
-----
Tilføjelse den 20 december kl. 8.20
Jeg har egentlig gået og fortrudt mit indlæg - mest på grund af selvcensur. der er mange gange, jeg har lyst til at "fare i blækhuset", men kan det betales sig? Og rammer det ikke en på et eller andet tidspunkt, når man skal have et nyt arbejde?
Jeg lader det her indlæg stå, især efter, at jeg har læst dagens Jyllandsposten, hvor der står at som følge af stramning af kravene til indvandrere (vedtaget af Danmarks regering og Dansk Folkeparti), så skal indvandrere, der har bestået indfødsretsprøven, gå om. Prøven var simpelthen for nem (læs mere her).
En 20 årig pige fra Irak siger:
Ganske rigtig: Du er ikke velkommen, sådan er det. vi har godt nok brug for dig, for vi står overfor at mangle arbejdskraft til at tage hånd over den kæmpe årgang, der snart går på pension (og inden da har sørget for at udskyde forringelser af ældreservicen til efter deres tid). Men de er jo ikke os, så derfor er de ikke velkommen."Når man nu annullerer prøven, får jeg helt klart den følelse, at jeg ikke
er velkommen i Danmark, selv om jeg har boet her i næsten halvdelen af mit liv
og gerne vil føle, at det er her, jeg hører til"
Så jeg sletter ikke posten. Jeg skammer mig ikke over at have skrevet det, men jeg skammer mig over Danmark - det her er ikke det Danmark, der er mit. Det er ikke fordi jeg er "rød" - jeg holder som regel altid med de partier, der er i opositionen - men fordi jeg synes, at vi skal behandle alle fair og på samme måde. Kravene til indvandrere skal ikke være strengere end dem, vi stiller til os "etniske danskere" (et rigtigt nazi-ord).
tirsdag, december 16, 2008
Juletid
Vi nærmer os jul, og derfor skal der skrives julebreve og hygges - også med knap så kristne islæt, som denne nissehue, der er Josvas første.
Hvor er det dog mærkeligt, at sidde og skulle skrive julekort igen, og skulle gennemleve det sidste års begivenheder. Og det er også mærkeligt, at 7 af dem, der står på listen, ikke længere skal have et kort, fordi de nu ligger under mulde. Det er på en konkret måde et tegn på, at tiden virkelig flyver, og slægt følger slægters gang, som det hedder i salmen "Dejlig er jorden".
Jordskælv i Danmark
Hvor er det dog pusseløjerligt, at folk i Danmark har oplevet jordskælv! Det er da virkelig noget at skrive hjem om... men der er dog noget, jeg ikke forstår. På de fleste nyheds-hjemmesider står der, at det medførte telefonstorm på alarmcentralen, hvor bekymrede borgere ringede ind. Hvorfor?
For at få at vide hvad der var sket? Jamen så gå da på nettet eller se tekst-tv.
For at få redningsfolk ud for at se om ens hus har taget skade? Jamen står det endnu, så er der vel ingen grund til at ringe nu, men gå ud og checke selv om der er noget galt.
"Vi har ingen anmeldelser fået om skader, men vi har fået mange anmeldelser fra folk, der har mærket det" udtaler en vagtleder fra Københavns alarmcentral.
Jeg må indrømme, at jeg ikke forstår hvorfor folk ringer ind. Selvfølgelig bliver folk da forskrækket, og så må nogen gøre et eller andet. Vi er i en lille krise her, så samfundet må komme og redde os. Man er ude i en situation, som man ikke selv kan håndtere, så man hiver ud efter den eneste livline, som man har tillid til: 112.
OK - men var der nu virkelig sket noget, ville det så ikke være katastrofalt, om de ægte tilskadekommende ikke kunne komme igennem, fordi der var nogle, der lige skulle fortælle, at de da også havde mærket skælvet? Og mon ikke alarmcentralen i en katastrofe ville være overbelastet i forvejen af folk, der virkelig var kommet galt afsted, så man bare forplumrede billedet med ens pseudo-katastrofe?
Nå, men det siger naturligvis noget om fredelige Danmark - vi er ikke vant til at der sker noget, så når der sker det, der i verdensperspektiv kunne kaldes "ingenting", så ringer vi efter myndighederne, der så skal komme ud og berolige os.
Længe leve fredelige Danmark - og god tirsdag.
For at få at vide hvad der var sket? Jamen så gå da på nettet eller se tekst-tv.
For at få redningsfolk ud for at se om ens hus har taget skade? Jamen står det endnu, så er der vel ingen grund til at ringe nu, men gå ud og checke selv om der er noget galt.
"Vi har ingen anmeldelser fået om skader, men vi har fået mange anmeldelser fra folk, der har mærket det" udtaler en vagtleder fra Københavns alarmcentral.
Jeg må indrømme, at jeg ikke forstår hvorfor folk ringer ind. Selvfølgelig bliver folk da forskrækket, og så må nogen gøre et eller andet. Vi er i en lille krise her, så samfundet må komme og redde os. Man er ude i en situation, som man ikke selv kan håndtere, så man hiver ud efter den eneste livline, som man har tillid til: 112.
OK - men var der nu virkelig sket noget, ville det så ikke være katastrofalt, om de ægte tilskadekommende ikke kunne komme igennem, fordi der var nogle, der lige skulle fortælle, at de da også havde mærket skælvet? Og mon ikke alarmcentralen i en katastrofe ville være overbelastet i forvejen af folk, der virkelig var kommet galt afsted, så man bare forplumrede billedet med ens pseudo-katastrofe?
Nå, men det siger naturligvis noget om fredelige Danmark - vi er ikke vant til at der sker noget, så når der sker det, der i verdensperspektiv kunne kaldes "ingenting", så ringer vi efter myndighederne, der så skal komme ud og berolige os.
Længe leve fredelige Danmark - og god tirsdag.
søndag, december 14, 2008
torsdag, december 11, 2008
søndag, december 07, 2008
2. søndag i advent
En uge er gået siden sidste søndag - i dag er vi i sommerhus og vi når ikke tilbage til Horne til gudstjenestetid (og heller ikke til risengrødsspisning). Nå, hvad gudstjenesten angår, så det er godt at vi har radioen. Og der skal da også lige tændes to lys.
Anden søndag i advent handler om Jesu andet komme. Jeg sidder faktisk lige nu og studerer Johannes Åbenbaringen (er ikke nået længere end til kapitel 1 vers 9, men det går fremad). Det er ritig spændende læsning - mit håb er at lave en studiekreds om den meget forsømte bog i Det nye Testamente.
Anden søndag i advent handler om Jesu andet komme. Jeg sidder faktisk lige nu og studerer Johannes Åbenbaringen (er ikke nået længere end til kapitel 1 vers 9, men det går fremad). Det er ritig spændende læsning - mit håb er at lave en studiekreds om den meget forsømte bog i Det nye Testamente.
søndag, november 30, 2008
søndag, november 23, 2008
Søndagstanker - 7
I dag er det sidste søndag i kirkeåret - og jeg har det faktisk sådan, at jeg mener, at det er kirkeårets største søndag. Jeg ved godt, at det sikkert er teologisk uholdbart, for hvad med de tre store højtider? Hvad med Alle helgen? Hvad med St. Bededag?
Det er rigtigt - men søndagen i dag samler på en måde alle disse højtidsdage og festsøndage i en dag. Her er summen af hele kirkeåret, hvor vi sætter et stort udråbstegn, inden vi på næste søndag starter et nyt kapitel i kirkens historie med en ny tekstrække og med nye øjne. Vi ryster posen - som til et andet andespil.
Og det er også det, teksten til i dag lægger lidt op til - nu skal der opsumeres (Math 11, 25-30). Jesus takker Gud for budskabet om frelsen "Jeg priser dig, fader, himlens og jordens Herre, fordi du har skjult dette for vise og forstandige og åbenbaret det for umyndige".
Egentlig noget mærkeligt noget, at takke for. At Gud har skjult evangeliet for vise. det kan der sikker spændes en masse teologi ud fra, men det er jo knap så interessant - for så har man jo sådan set allerede sat sig selv udenfor den kategori af mennesker, der har fået dette åbenbaret.
Men jeg forestiller mig, hvordan Gud har sænket sig så langt ned, at evangeliet nu kan forståes af alle. Evangeliet er så simpelt, så et barn kan forstå det, fordi Gud har ønsket, at det ikke er IQ-en, der skal åbne døren ind til himmelen, men at døren allerede er åbnet. Har ønsket, at vi bare skal stole på ham, og tage imod det han har gjort og givet, og ikke selv komme med IQ og lærde dogmatikbøger, som om Gud havde brug for det.
Og samtidig, med at evangeliet er så simpelt, så et barn kan forstå det, så er det så dybt og ophøjet, at selv det klogeste menneske ikke vil nå helt i bund i det. For Guds dårskab er visere end menneskets visdom... som Paulus sagde det.
Og alt dette er åbenbaret for os - om et par timer ringer klokkerne i din kirke, hvorfor ikke tage imod invitationen i dag. Gud kommer til at mangle din stemme i menighedens sang i dag, hvis du ikke går. Og du kommer til at mangle at synge - lytte og bed. Det er rigtigt - du kan nok gøre det hjemme også med lige stor autensitet, men hvorfor snyde dig selv for den ekstra dimension... og snyde din menighed for det.
God søndag!
Tak for kirke-vej og hvile
og for bønnens Himmel-gang,
for de brudte syndens pile
og for håbets salmesang!
Tak, at du lod hjertet såre
ved det skarpe ordets sværd,
tak for hver aftørret tåre,
verdens trøst er intet værd!
Herre Kristus, hør os bede:
Styrk fremdeles ved dit ord
alle dem, du lod berede
dåbens bad og nådens bord!
For os alle året bære
troens høst af kraft og fred!
Lad hver dag og time være
levet for din evighed!
(Den danske salmebog - søndagens salme, 431
Det er rigtigt - men søndagen i dag samler på en måde alle disse højtidsdage og festsøndage i en dag. Her er summen af hele kirkeåret, hvor vi sætter et stort udråbstegn, inden vi på næste søndag starter et nyt kapitel i kirkens historie med en ny tekstrække og med nye øjne. Vi ryster posen - som til et andet andespil.
Og det er også det, teksten til i dag lægger lidt op til - nu skal der opsumeres (Math 11, 25-30). Jesus takker Gud for budskabet om frelsen "Jeg priser dig, fader, himlens og jordens Herre, fordi du har skjult dette for vise og forstandige og åbenbaret det for umyndige".
Egentlig noget mærkeligt noget, at takke for. At Gud har skjult evangeliet for vise. det kan der sikker spændes en masse teologi ud fra, men det er jo knap så interessant - for så har man jo sådan set allerede sat sig selv udenfor den kategori af mennesker, der har fået dette åbenbaret.
Men jeg forestiller mig, hvordan Gud har sænket sig så langt ned, at evangeliet nu kan forståes af alle. Evangeliet er så simpelt, så et barn kan forstå det, fordi Gud har ønsket, at det ikke er IQ-en, der skal åbne døren ind til himmelen, men at døren allerede er åbnet. Har ønsket, at vi bare skal stole på ham, og tage imod det han har gjort og givet, og ikke selv komme med IQ og lærde dogmatikbøger, som om Gud havde brug for det.
Og samtidig, med at evangeliet er så simpelt, så et barn kan forstå det, så er det så dybt og ophøjet, at selv det klogeste menneske ikke vil nå helt i bund i det. For Guds dårskab er visere end menneskets visdom... som Paulus sagde det.
Og alt dette er åbenbaret for os - om et par timer ringer klokkerne i din kirke, hvorfor ikke tage imod invitationen i dag. Gud kommer til at mangle din stemme i menighedens sang i dag, hvis du ikke går. Og du kommer til at mangle at synge - lytte og bed. Det er rigtigt - du kan nok gøre det hjemme også med lige stor autensitet, men hvorfor snyde dig selv for den ekstra dimension... og snyde din menighed for det.
God søndag!
Tak for kirke-vej og hvile
og for bønnens Himmel-gang,
for de brudte syndens pile
og for håbets salmesang!
Tak, at du lod hjertet såre
ved det skarpe ordets sværd,
tak for hver aftørret tåre,
verdens trøst er intet værd!
Herre Kristus, hør os bede:
Styrk fremdeles ved dit ord
alle dem, du lod berede
dåbens bad og nådens bord!
For os alle året bære
troens høst af kraft og fred!
Lad hver dag og time være
levet for din evighed!
(Den danske salmebog - søndagens salme, 431
onsdag, november 19, 2008
Jesus´ blood never failed me yet
Jeg har lige bestilt lidt musik på nettet. En af dem er er Gavin Bryar "Jesus´blood never failed me yet".
Tilfældigt optog Bryar en gammel tigger, der sad i London og sang en enkelt sang om at Jesu blod ikke har slået fejl for ham - endnu. Og det ved han med sikkerhed, for Jesus elsker ham.
Bryar gik hjem med optagelsen og lavede et loop med tiggerens sang, og lavede musik til orkester og lagde det hen over - samtidig med, at han fik en anden slags "vagabond", nemlig det syngende askebæger, Tom Waits til at synge med også. Og det er der blevet dette flotte værk ud af. Jeg glæder mig til at høre resten af CD-en der er forskellige udgaver af dette.
Tilfældigt optog Bryar en gammel tigger, der sad i London og sang en enkelt sang om at Jesu blod ikke har slået fejl for ham - endnu. Og det ved han med sikkerhed, for Jesus elsker ham.
Bryar gik hjem med optagelsen og lavede et loop med tiggerens sang, og lavede musik til orkester og lagde det hen over - samtidig med, at han fik en anden slags "vagabond", nemlig det syngende askebæger, Tom Waits til at synge med også. Og det er der blevet dette flotte værk ud af. Jeg glæder mig til at høre resten af CD-en der er forskellige udgaver af dette.
tirsdag, november 18, 2008
Han gik vist i stå...
Noget af det værste jeg ved, er at være ude og holde en tale, og der så bagefter er spørgsmål til talen... for tænk nu, hvis jeg ikke kan svare på spørgsmålet. Vil jo være lidt træls at stå i sådan en situation her:
søndag, november 16, 2008
Søndagstanker - 6
Denne søndag er virkelig en slags bonus-søndag, for det er meget sjældent, at der overhovedet er en 26. søndag efter trinitatis. Ja, det er så sjældent, at de højhellige kirkefædre (eller halvgamle nisser - alt efter synsvinklen), som har valgt teksterne, at de slet ikke har gedet at vælge tekster til denne tid, men bare har henvist til en lige sjælden søndag: 5. søndag efter helligtrekonger. Egentlig noget rod, for temamæssigt er der vel forskel på trinitatis og helligtrekonger... men nå ja, det er jo nok bare os teologer, der er mærkelige, at vi går op i sådan noget. Det det gælder om er at Guds ord skal forkyndes og Jesu navn æres og vejen til frelsen tegnes op, så der slet ikke føles at være noget alternativ.
De højhellige kirkefædre (eller.... ja, eller de halvgamle nisser) har heller ikke valgt hvilken tekst det skal være, men givet os præster den valgfrihed, at vi kan vælge mellem to evangelietekster. Der burde være frit tekstvalg hver søndag... men vi får altså en luns fra tid til anden af frihed - og altså også i dag. Hvilken skal jeg så vælge? Jeg vælger teksten fra Matthæus 13,24-30.
Marken og den ødelæggende fjende
Det er en lignelse, der handler om en mand, der såede god sæd i sin mark, men en fjende kom og såede ukrudt. Og da kornet kom frem kom også ukrudtet frem. Arbejderne undrer sig, og spørger om de skal gå ind i marken for at fjerne ukrudtet... men "niks... dårlig idé" siger ejeren "for så vadder I jo ind og ødelægger også godt korn og kommer til at rive noget godt op også. Lad os vente til det bliver høsttid, for så kan høstfolkene først tage ukrudtet fra - det skal brændes - imens kornet bliver lagt i laden".
Gud og det onde
Hmmmm..... mærkelig lignelse. Hvad kan den betyde? Et bud kunne tage sit udgangspunkt i udsagnet: "Hvorfor er der så meget ondt i verden? Hvorfor gør Gud ikke noget for at standse det onde?"
Da Gud skabte verden og mennesket, så plantede han kun noget godt - som manden, der plantede en mark med god sæd. Men fjenden kom og såede noget ondt, noget ukrudt. Djævelene kom og såede spørgsmålet: Har Gud virkelig sagt? Djævelen kom og satte et alternativt op til den gode hvede, nemlig syndens ukrudt. Og vi mennesker valgte syndens ukrudt. Mennesket syndede sig ind i en helt ny eksistens - nemlig som syndere, der er elsket af Gud. Elskede, der gjorde sig fortjent til Guds vrede. Gud kunne derfor ikke bare gå rundt og fjerne det onde, for pludselig er det sammenfiltret med det gode. Også inde i os. "Det gode jeg vil, det gør jeg ikke, og det onde jeg ikke vil det gør jeg" - siger den kristne Paulus. Gik Gud ned og fjernede det onde, ville han også ødelægge det elskede.
Men der kommer en dag - en høstdag, hvor alt det onde skal fjernes med en kirugs præcision. Og der vil han fjerne alt det onde - og det onde, og de onde, der har båret syndens frugt, vil blive taget og brændt. Imens det gode skal samles i Guds himmelske lader. Altså: Dommedag, med den dobbelte udgang, himmel og helvede.
Helvedet - stedet, hvor mennesket uden Gud får sin vilje
Det kan nok få en masse op af stolen - fortabelsens mulighed. Jeg har lige hentet en kop kaffe og C.S. Lewis´ bog "The problem of Pain", hvor han skriver:
Hvorfor gør Gud ikke noget?
"Hvorfor er der så meget ondt i verden? Hvorfor gør Gud ikke noget for at standse det onde?" Det var vores indgangsspørgsmål. Der er så meget ondt i verden fordi Guds fjende har ønsket at ødelægge Guds skaberværk, og fordi Guds skaberværk var med på idéen. Gud gør ikke noget nu, da det vil ødelægge det elskede, det med en evighed i sig.
Men der kommet et tidspunkt, hvor alt det onde bliver fjernet - og hvor alt det onde bliver tilintetgjort. Og hvor alt det gode bliver samlet hjemme hos Gud. Så fra at være et spørgsmål af teoretisk karakter, nemlig "Gud og det onde" (theodice-problemet, som det hedder på teologisk), så ender det altså i et spørgsmål til mig. For det her handler ikke om min kone, min søn, Nero, Hitler eller Judas. Det handler om mig! Er der god frugt fra mig, eller er det ukrudt?
God søndag.
De højhellige kirkefædre (eller.... ja, eller de halvgamle nisser) har heller ikke valgt hvilken tekst det skal være, men givet os præster den valgfrihed, at vi kan vælge mellem to evangelietekster. Der burde være frit tekstvalg hver søndag... men vi får altså en luns fra tid til anden af frihed - og altså også i dag. Hvilken skal jeg så vælge? Jeg vælger teksten fra Matthæus 13,24-30.
Marken og den ødelæggende fjende
Det er en lignelse, der handler om en mand, der såede god sæd i sin mark, men en fjende kom og såede ukrudt. Og da kornet kom frem kom også ukrudtet frem. Arbejderne undrer sig, og spørger om de skal gå ind i marken for at fjerne ukrudtet... men "niks... dårlig idé" siger ejeren "for så vadder I jo ind og ødelægger også godt korn og kommer til at rive noget godt op også. Lad os vente til det bliver høsttid, for så kan høstfolkene først tage ukrudtet fra - det skal brændes - imens kornet bliver lagt i laden".
Gud og det onde
Hmmmm..... mærkelig lignelse. Hvad kan den betyde? Et bud kunne tage sit udgangspunkt i udsagnet: "Hvorfor er der så meget ondt i verden? Hvorfor gør Gud ikke noget for at standse det onde?"
Da Gud skabte verden og mennesket, så plantede han kun noget godt - som manden, der plantede en mark med god sæd. Men fjenden kom og såede noget ondt, noget ukrudt. Djævelene kom og såede spørgsmålet: Har Gud virkelig sagt? Djævelen kom og satte et alternativt op til den gode hvede, nemlig syndens ukrudt. Og vi mennesker valgte syndens ukrudt. Mennesket syndede sig ind i en helt ny eksistens - nemlig som syndere, der er elsket af Gud. Elskede, der gjorde sig fortjent til Guds vrede. Gud kunne derfor ikke bare gå rundt og fjerne det onde, for pludselig er det sammenfiltret med det gode. Også inde i os. "Det gode jeg vil, det gør jeg ikke, og det onde jeg ikke vil det gør jeg" - siger den kristne Paulus. Gik Gud ned og fjernede det onde, ville han også ødelægge det elskede.
Men der kommer en dag - en høstdag, hvor alt det onde skal fjernes med en kirugs præcision. Og der vil han fjerne alt det onde - og det onde, og de onde, der har båret syndens frugt, vil blive taget og brændt. Imens det gode skal samles i Guds himmelske lader. Altså: Dommedag, med den dobbelte udgang, himmel og helvede.
Helvedet - stedet, hvor mennesket uden Gud får sin vilje
Det kan nok få en masse op af stolen - fortabelsens mulighed. Jeg har lige hentet en kop kaffe og C.S. Lewis´ bog "The problem of Pain", hvor han skriver:
Helvede - det sted, hvor Gud lader folk som ikke ønsker Gud, lader dem være i fred. Som C.S. Lewis siger et andet sted: "Døren til Helvede har kun ét håndtag, og det vender indad", altså Helvedet lukkes indefra."In the long run the answer to all those who object to the doctrine of hell, is
itself a question: "What are you asking God to do?" To wip out their past sins
and, at all costs, to give them a fresh start, smoothing every difficulty and
offering every miraculous help? But He has done that so, on Calcary. To forgive
them? They will not be forgiven? To leave them alone? Alas, I am afraid that is
what he does" (s. 102).
Hvorfor gør Gud ikke noget?
"Hvorfor er der så meget ondt i verden? Hvorfor gør Gud ikke noget for at standse det onde?" Det var vores indgangsspørgsmål. Der er så meget ondt i verden fordi Guds fjende har ønsket at ødelægge Guds skaberværk, og fordi Guds skaberværk var med på idéen. Gud gør ikke noget nu, da det vil ødelægge det elskede, det med en evighed i sig.
Men der kommet et tidspunkt, hvor alt det onde bliver fjernet - og hvor alt det onde bliver tilintetgjort. Og hvor alt det gode bliver samlet hjemme hos Gud. Så fra at være et spørgsmål af teoretisk karakter, nemlig "Gud og det onde" (theodice-problemet, som det hedder på teologisk), så ender det altså i et spørgsmål til mig. For det her handler ikke om min kone, min søn, Nero, Hitler eller Judas. Det handler om mig! Er der god frugt fra mig, eller er det ukrudt?
God søndag.
lørdag, november 15, 2008
Betroede midler?
Det er længe siden, at der er kommet en fatwa her fra Horne Præstegård... så det gør der nu. Mine damer og herrer - velkommen til Fatwaen "Betroede midler".
Jeg var i sidste weekend på besøg i det jeg kalder "hjem", nemlig i de to vestjydske sogne Hanning og Finderup, hvor jeg startede op som præst med et års-vikariat. En skøn tid og et skønt sogn.
Hanning og Finderup
Sognene er ikke særligt store, Finnerup var endda "kun" et anneks-sogn til Hanning og til sammen var der kun omkring 900 indbyggere i sognet - så på den måde kan man jo sige, at de var over-forkælet med at skulle have deres egen præst. Der var naturligvis også 25% bistandsforpligtelse til en større by (Videbæk) for at udligne dette. Men folk gjorde virkelig brug af deres kirker - der gik ikke en søndag uden at der var i hvert fald 100 mennesker til de to gudstjenester. Der var et kirkeliv, der slår mange andre, jeg har kendt til. Der er to missionshuse, to forsamlingshus og en flot og ny spejderbygning.
Jeg var i sidste weekend på besøg i det jeg kalder "hjem", nemlig i de to vestjydske sogne Hanning og Finderup, hvor jeg startede op som præst med et års-vikariat. En skøn tid og et skønt sogn.
Hanning og Finderup
Sognene er ikke særligt store, Finnerup var endda "kun" et anneks-sogn til Hanning og til sammen var der kun omkring 900 indbyggere i sognet - så på den måde kan man jo sige, at de var over-forkælet med at skulle have deres egen præst. Der var naturligvis også 25% bistandsforpligtelse til en større by (Videbæk) for at udligne dette. Men folk gjorde virkelig brug af deres kirker - der gik ikke en søndag uden at der var i hvert fald 100 mennesker til de to gudstjenester. Der var et kirkeliv, der slår mange andre, jeg har kendt til. Der er to missionshuse, to forsamlingshus og en flot og ny spejderbygning.
Nye tider
Men da præsten rejste følte biskoppen sig forpligtet på at gøre noget ved denne uregelmæssighed, så hun besluttede sig for at lægge sognet sammen med to andre små sogne, så det kunne blive det for enhver ansøger så attraktive mål: Et firesognspastorat (Bølling, Sædding, Hanning og Finderup). Ud fra en rent matematisk tilgang, så var det da også mest fornuftigt, for så fik man slået to små sogne sammen til en ordentlig størrelse, og man kunne oprette en præstestilling for at afhjælpe en hårdt trængt præst i Hvide Sande. Præstestillingen i Videbæk blev opjusteret, så nu passede pengene.
Men så stopper den gode historie også - for folk holder nu op med at bruge deres kirke, fordi gudstjenestefrekvensen falder, og fordi "det er jo Bølling-præsten og ikke vores" (stakkels mand, der på den måde bliver påduttet en menighed uden deres vilje). Der er en ny og spændende valgmenighed i Skjern, som trækker endnu mere. Hvor mon man så lægger sine kræfter - dér i sognet i missionshusene, foredragsforeningen, spejderne... eller dér, hvor man nu pludselig har sit åndelige ståsted i Skjern? Så et velfungerende sogn er nu sat i en nedadgående retning.
Præstegården
For at skabe et sammenhold i sognene sælger man de to gamle præstegårde (hvoraf den i Bølling er en virkelig flot og charmerende firlænget gård), for at bygge et arkitekttegnet hus midt i Rækker Mølle, der cirka er midt i sognene med skolen, købmand, bank og en gang også et bryggeri. Placeringen af huset er ikke vildt god: Klodse op af skolen, op af hovedfærdslesåren i byen og lige melem to andre huse, så præstens privatliv er nok ikke længere så privat (men hvorfor skulle han da også have det - har han da noget at skjule?). Nå, men prisen burde man måske skjule, for den er 7,2 millioner. Når kirken bygger bliver det altid meget dyrere end hvad vi andre ville have gjort - her blandt andet udmøntet sig i en tagkonmstruktion, der ikke er flottere end andre, men bare meget dyrere pga. de mange arbejdstimer.
Naturligvis får man også noget for salg af præstegårdene, men det er ikke noget, der kommer deropad - man fik lidt over en million for den i Hanning.
Et regnestykke, der ikke gå op
Lad os så lave et regnestykke. Hvis vi siger, at de fik lidt det samme for den i Bølling, som er flottere, men som er noget mere afsidesliggende... jamen så har vi omkring 5 millioner tilbage at gøre godt for. Det er hvad en præst koster i cirka 12 år (alt afhængig af hvor lang den præst er oppe i lønrækkerne, men det vil nok typisk være et sted, hvor man begynder som præst). Og man skulle bruge en halv præst i Hanning-Finderup, så det vil sige, at man kunne få pengene til at række 20-25 år med 50% bistandsforpligtelse i Videbæk. Derved ville man også få en mere spændende stilling, hvor man er knyttet til et bysogn, og kan aflaste med begravelser, som man ikke har ret mange af på landet (altså den by-land-dækning, som man stræber efter mange andre steder).
De røde tal i regnskabet
Så regnestykket begynder pludselig at få ret røde tal, hvis man ikke tænker i kasser. Man får et uatraktivt embede i Hanning-Finderup-Bølling-Sædding, hvor man har et firesognspastorat med en faldende kirkegang, men med forventninter om en meget aktiv præst hvert deres sted. Og vælger man at bo på landet, så vil man gerne have sådan en af de flotte gamle præstegårde med den store have og med de åbne vidder omkring, men her får man så en bypræstegård midt i en landsby. Og det i en tid, hvor netop ydrekantsområderne begynder at få svært ved at få ansøgere - i år har er været 3-4 genopslag af præstestillinger... og det har jeg aldrig set før.
Moralen
Ja, hvad er moralen i denne historie? "Man kan ikke tjene både Gud og mammon" siger et gammelt ord fra kirkens herre... naturligvis skal der være ordentlig omtanke af de betroede midler, som kirken stilles til rådighed. "Mere kirke for pengene" sagde Bertel Haarder, da han var kirkeminister. Men har man fået det her? Mere kirke for pengene? Man har ødelagt et blomstrende kirkeliv og fået en splinterny præstegård fremfor to charmerende gamle præstegårde (Hanning Præstegård var måske ikke den mest charmerende, men den havde nogle gode klatretræer!).
Måske skal man nogle gange ikke bare tænke i forskellige kasser i Folkekirken, men tænke en helhed - i en økonomi i stedet for lønningskassen og bygningskassen. Måske skal man ikke kun tænke i antal medlemmer af Folkekirken, men også regne ud hvor mange, der rent faktisk gør brug af kirkerne og lade det være et tal, der faktisk også spiller en rolle.
onsdag, november 05, 2008
Hvad skal jeg sige?
Jeg lader DRs hjemmeside fortælle hele historien....
Køreskoleelev endte i sø
En nordjysk køreskoleelev fik sig en kold dukkert, da hun kiksede en manøvre og endt i en sø.
Ved 18-tiden i går var en 42-årig kvindellig elev fra Svenstrup-kanten ude at øve på glatbanen på køreteknisk anlæg ved Støvring, der ligger ud til motorvej E 45. Ved en manøvre kom hun formentlig til at træde på speederen i stedet for bremsen, oplyser vagtchefen hos Nordjyllands Politi.
Hun kørte over en vold, gennem et sikkerhedshegn og ned i en lille sø. Vandet fra søen bruges som reservoir til at overrisle øvelsesbanen.
Bilen kom under vand, men kvinden blev hurtigt hjulpet ud. Hun var afkølet, men kunne efter en tur forbi skadestuen tage hjem.
- se billedet af bilen i søen: Klik her.
Køreskoleelev endte i sø
En nordjysk køreskoleelev fik sig en kold dukkert, da hun kiksede en manøvre og endt i en sø.
Ved 18-tiden i går var en 42-årig kvindellig elev fra Svenstrup-kanten ude at øve på glatbanen på køreteknisk anlæg ved Støvring, der ligger ud til motorvej E 45. Ved en manøvre kom hun formentlig til at træde på speederen i stedet for bremsen, oplyser vagtchefen hos Nordjyllands Politi.
Hun kørte over en vold, gennem et sikkerhedshegn og ned i en lille sø. Vandet fra søen bruges som reservoir til at overrisle øvelsesbanen.
Bilen kom under vand, men kvinden blev hurtigt hjulpet ud. Hun var afkølet, men kunne efter en tur forbi skadestuen tage hjem.
- se billedet af bilen i søen: Klik her.
tirsdag, november 04, 2008
Der er forskel på McCain og McCain...
Det er faktisk rigtig morsomt, at der er en producent af frysevarer, der hedder McCain og altså det samme som en amerikansk præsidentkandidat. De er ikke så store og kendte herhjemme i Danmark, men i Tyskland er de rimeligt langt fremme. Nu er det jo ikke så sjovt at være "verbunden" med en, der efter alt sandsynlighed taber valget, så det skal derfor understreges på deres hjemmeside, http://www.mccain.dk/. Det rigtig sjove ved det er dog selve teksten, der er et sammensurium af dansk, engelsk og tysk. De fjerner det nok fra hjemmesiden, så jeg har tilladt mig at forevige det her:
Senator John McCain er den republikanske presidentskandidat for USA 2008.
Vi er McCain Foods, en global producent af dybfrosne fødevarer, og vi tilbyder produkter med en optimale næringsværdi profil uden at gå på kompromis med smag og nydelse. Vi deler det samme navn, men det er der, hvor sammenligningen slutter.Since starten i 1957 er McCain Foods en familieejet canadisk virksomhed, som ikke er relateret til senatoren. Hvis du ser senatorens navn verbundet med vores mærke eller produkt, forsikrer vi, at det er en parodi og intet andet. Vi er i fødevarebranchen og ikke i politik!
mandag, november 03, 2008
Billeder af Anemones grav
I går var der Allehelgens Dag - og det er tidspunktet, hvor mange besøger deres grave. Vi havde i år også en grav at besøge her i Horne. Judiths forældre havde hjemmelavet krans og lys med - der er der blevet disse billeder ud af: Tryk her.
lørdag, november 01, 2008
Søndagstanker - 5
Allehelgens dag og Allesjæles dag... to dage, der er smeltet sammen nu, og man hører så godt som kun om den ene, nemlig Allesjæles dag. Dagen, hvor vi tænker tilbage på dem, som vi har mistet i det forgangne år - de mennesker, som var salt og lys for os i vores liv, men nu ikke længere er levende hos os... andet end i vores minder.
I aften skal der her i Horne Kirke nævnes to med tilknytning til os: Vores lille datter, Anemone, og Judiths mormor. Den ene et stærkt menneske, der glædede sig til at komme hjem til sin mand. Den anden også et stærkt menneske, tror vi da, hun fik bare aldrig rigtig chancen for at vise os det. Ikke fuldt ud.
Begge frelst af en Gud, som vi ikke altid forstår, men som vi stoler på... også, selv om der kan komme dage, hvor vi heller ikke tør det. Hvem er der ellers? Hvad er der ellers, hvis ikke en almægtig Gud... kun kaos og ondskab.
God søndag!
I aften skal der her i Horne Kirke nævnes to med tilknytning til os: Vores lille datter, Anemone, og Judiths mormor. Den ene et stærkt menneske, der glædede sig til at komme hjem til sin mand. Den anden også et stærkt menneske, tror vi da, hun fik bare aldrig rigtig chancen for at vise os det. Ikke fuldt ud.
Begge frelst af en Gud, som vi ikke altid forstår, men som vi stoler på... også, selv om der kan komme dage, hvor vi heller ikke tør det. Hvem er der ellers? Hvad er der ellers, hvis ikke en almægtig Gud... kun kaos og ondskab.
God søndag!
fredag, oktober 17, 2008
Ladt tilbage
Jeg er netop i gang med at læse første bind i bestseller-serien "Ladt tilbage" om hvad der måske kunne ske i det øjeblik, hvor Jesus kommer igen.
Det er måske ikke ligefrem verdenslitteratur (selv om den er solgt i fantastiske mængder), men det er alligevel ikke en bog, man kan læse, uden at blive påvirket. For det vil jo ske - om ikke lige på den måde, som der står her i denne roman - men Jesus vil komme. Folk vil forsvinde - de kristne forsvinder - væk! . "Den nat skal to mænd ligge på samme seng; den ene skal tages med, og den anden lades tilbage. To kvinder skal male på den samme kværn; den ene skal tages med, og den anden lades tilbage. To mænd skal være ude på marken; den ene skal tages med, og den anden lades tilbage "(Lukas 17,34-36).
Åh - jeg vil ønske, at vi ALLE må være klar. Her er Larry Normans sang sunget af DC-Talk:
Det er måske ikke ligefrem verdenslitteratur (selv om den er solgt i fantastiske mængder), men det er alligevel ikke en bog, man kan læse, uden at blive påvirket. For det vil jo ske - om ikke lige på den måde, som der står her i denne roman - men Jesus vil komme. Folk vil forsvinde - de kristne forsvinder - væk! . "Den nat skal to mænd ligge på samme seng; den ene skal tages med, og den anden lades tilbage. To kvinder skal male på den samme kværn; den ene skal tages med, og den anden lades tilbage. To mænd skal være ude på marken; den ene skal tages med, og den anden lades tilbage "(Lukas 17,34-36).
Åh - jeg vil ønske, at vi ALLE må være klar. Her er Larry Normans sang sunget af DC-Talk:
torsdag, oktober 16, 2008
Holstebro var alligevel for lille
Jeg kan ikke se noget i ballet - det er naturligvis flot, at folk kan danse og hoppe rundt på den måde, men jeg gider nu ikke betale penge for at komme ind og se det. Ja, måske ikke engang bruge tid på det, men det er da altså nogle der gør. Sikkert folk i nogle samfundslag højere oppe end dér, hvor jeg er lige nu.
Nå, men det er vist noget med at balletdanser Peter Schaufuss flytter fra Holstebro, efter at der i en lang årrække har været lidt gnister mellem ham og kommunen. Jeg har altid smågrinet af, at et så lille sted og proventielt sted som Holstebro kunne være hjemsted for noget så elitært som ballet og det på et højt niveau. Det var da lidt flot af Peter Schaufuss, tænkte jeg.
Meen - Holstebro er måske allligevel ikke egnet til det, for nu flytter han til Odense. Og det er der folk, der er rigtig glade for - f.eks. en bagermester Erik Jakobsen, der nu vil gå ind i politik.
Han og en af hans venner holder en kæmpe fest, når Schaufuss flytter. Hans ven, en værtshusejer Karsten Kristensen siger: "Vi gør det ikke for at genere ham, selv om vi synes, han har trukket os rundt i manegen. Men jeg håber, der er mange, der vil skrige af grin. Så får vi da for én gangs skyld også noget folkeligt ud af Schaufuss" (læs mere på DRs hjemmeside).
Jeg kan nu ikke lade være med at tænke, netop at Hostebro ikke var stor nok til at bære en stor kunstner som Schaufuss - en kunstner, der som så mange andre kunstnere vel har lidt nøkker og er besværlige at omgåes. Der skal sikkert være meget plads og albuerum, før sådan en størrelse kan finde sig hjemme - der skal en storby til. Lad os se, om Odense er stor nok.
Og igen... det interesserer mig jo ikke det store, så hellere en tur hen i videobutikken og leje en video og købe lidt godt til ganen!!
Nå, men det er vist noget med at balletdanser Peter Schaufuss flytter fra Holstebro, efter at der i en lang årrække har været lidt gnister mellem ham og kommunen. Jeg har altid smågrinet af, at et så lille sted og proventielt sted som Holstebro kunne være hjemsted for noget så elitært som ballet og det på et højt niveau. Det var da lidt flot af Peter Schaufuss, tænkte jeg.
Meen - Holstebro er måske allligevel ikke egnet til det, for nu flytter han til Odense. Og det er der folk, der er rigtig glade for - f.eks. en bagermester Erik Jakobsen, der nu vil gå ind i politik.
Han og en af hans venner holder en kæmpe fest, når Schaufuss flytter. Hans ven, en værtshusejer Karsten Kristensen siger: "Vi gør det ikke for at genere ham, selv om vi synes, han har trukket os rundt i manegen. Men jeg håber, der er mange, der vil skrige af grin. Så får vi da for én gangs skyld også noget folkeligt ud af Schaufuss" (læs mere på DRs hjemmeside).
Jeg kan nu ikke lade være med at tænke, netop at Hostebro ikke var stor nok til at bære en stor kunstner som Schaufuss - en kunstner, der som så mange andre kunstnere vel har lidt nøkker og er besværlige at omgåes. Der skal sikkert være meget plads og albuerum, før sådan en størrelse kan finde sig hjemme - der skal en storby til. Lad os se, om Odense er stor nok.
Og igen... det interesserer mig jo ikke det store, så hellere en tur hen i videobutikken og leje en video og købe lidt godt til ganen!!
søndag, oktober 12, 2008
Søndagstanker - 4
Jeg tror rent faktisk ikke, at jeg har prædiket over denne tekst nogensinde - enten på grund af friweekend eller fordi Alle Helgens dag med sin egen læsning lå på denne søndag.
Temaet for teksten (Lukas 13,1-9) er hvorvidt der er en sammenhæng mellem det, vi gør, og det der rammer os af onde ting. Hvad har jeg gjort for at skulle blive syg? Hvad har jeg gjort...?
Det er ikke bare såkaldte religiøse mennesker, der tænker sådan, nej - også "almindelige" mennesker. Det sidder så dybt i os - at spørgsmålet automatisk dukker op. Men er der en sammenhæng? Nej, siger Jesus, og nævner to eksempler på ulykker på hans egen tid: En flok jøder dræbt af romerne og en flok, der døde efter at have fået et tårn ned over sig. Nej - der er ikke nogen sammenhæng, MEN - siger Jesus - hvis vi ikke omvender os, vil strafn ramme os. "men hvis I ikke omvender jer, skal I alle omkomme ligesom de".
Jesus slutter af med en lignelse om en mand, der er utilfreds med sit figentræ, der ikke giver frugter. Nu vil han hukke det om: "Hug det om! Hvorfor skal det stå og tage plads op til ingen nytte?". Det ender dog med at han ikke hugger det om alligevel, men venter - og giver det endnu en chance - havemanden vil pleje det og give det gødning, for at det dog må give figner næste år.
Og hvad betyder så det? Jo, Jesus begynder med at advarer om hvad der vil ske, hvis vi ikke omvender os til ham: Vi vil dø. Der vil komme en dommedag. Men det sker ikke i dag - i dag er nådens tid. I dag er Gud tålmodig, og giver os endnu en chance for at komme til ham. I dag kan vi komme til Jesus.
Temaet for teksten (Lukas 13,1-9) er hvorvidt der er en sammenhæng mellem det, vi gør, og det der rammer os af onde ting. Hvad har jeg gjort for at skulle blive syg? Hvad har jeg gjort...?
Det er ikke bare såkaldte religiøse mennesker, der tænker sådan, nej - også "almindelige" mennesker. Det sidder så dybt i os - at spørgsmålet automatisk dukker op. Men er der en sammenhæng? Nej, siger Jesus, og nævner to eksempler på ulykker på hans egen tid: En flok jøder dræbt af romerne og en flok, der døde efter at have fået et tårn ned over sig. Nej - der er ikke nogen sammenhæng, MEN - siger Jesus - hvis vi ikke omvender os, vil strafn ramme os. "men hvis I ikke omvender jer, skal I alle omkomme ligesom de".
Jesus slutter af med en lignelse om en mand, der er utilfreds med sit figentræ, der ikke giver frugter. Nu vil han hukke det om: "Hug det om! Hvorfor skal det stå og tage plads op til ingen nytte?". Det ender dog med at han ikke hugger det om alligevel, men venter - og giver det endnu en chance - havemanden vil pleje det og give det gødning, for at det dog må give figner næste år.
Og hvad betyder så det? Jo, Jesus begynder med at advarer om hvad der vil ske, hvis vi ikke omvender os til ham: Vi vil dø. Der vil komme en dommedag. Men det sker ikke i dag - i dag er nådens tid. I dag er Gud tålmodig, og giver os endnu en chance for at komme til ham. I dag kan vi komme til Jesus.
onsdag, oktober 08, 2008
Afskedssangen, der ikke blev sunget
Judith gik rundt og nynnede på en melodi i morges... det er vist en eller anden børnesang, men da jeg er i mit nostalgiske humør for tiden røg mine tanker tilbage til en gammel sang. En afskedssang, som vi altid sang på Vestre Skole i Odense, når en fra klassen havde deres sidste dag i klassen og flyttede skole.
Først nu, hvor jeg så mange år tænker tilbage på den sang, slår det mig, at det egentlig er lidt tankevækkende, at en klasse har indøvet en afskedssang - som man kan udenad endda over 20 år efter. Blev den da sunget så meget - var der så mange, der forlod klassen? Jeg husker, at vi sang den en del.
Den blev dog ikke sunget, da jeg skiftede skole (tror jeg da i hvert fald ikke) - hold da op, hvor jeg hadede Vestre Skole, men det er et traume, jeg kan indvie jeg i en anden gang. Da jeg gik ud af skolen skete det rent faktisk fra den ene dag til den anden. Min mor ringede bare op til kontoret, hvor sekretæren tog imod beskeden og meldte mig ud.... kan stadigvæk huske den sekretær. Sad der på sin pind hver eneste dag, og hver eneste gang man sagde tak til hende svarede hun "åh - jeg be´r". Jeg havde altid lyst til at svare - at hun måtte da undskylde, at jeg forstyrrede hende, hvis hun sad og bad.
Jeg kan stadigvæk huske, hvor forbløffet jeg var over, at bare krævede en telefonopringning, og så var jeg befriet fra Vestre Skole. En eneste telefonopringning - ingen møder. Ingen lange forklaringer. Ingen diskussioner om hvorvidt det nu også var godt og tilladeligt at jeg flyttede skole. Nej - bare en eneste telefonopringning, og så var jeg ude. Den telefonopringning skulle være foretaget mange år før... men sådan var det nu ikke. Det gode var, at den blev foretaget.
Fra den ene dag til den anden var jeg ude af skolen. Ude af klassen - uden at komme forbi for at sige farvel. Det var bare slut - som at vende en hånd. Slut! Ja, jeg kunne faktisk lige så godt være flyttet væk, for som jeg husker det, stoppede jeg også med at lege med dem fra klassen, selv om nogle af dem boede meget tæt på skolen. Jeg fik nye venner på den anden skole - fik en anden horisont. Vores liv var skilt fra hinanden ved hjælp af en eneste telefonopringning. Slut.
Der blev derfor ikke sunget afskedssang for mig - såvidt jeg ved. Ingen "Og vi håber, at vi ses igen en anden gang". Måske tiltaler den slags "afskeder" mig rimelig meget - som at vende en hånd, den ene dag er man dér og den næste er man væk. Men lige nu er der vist ingen afskedsstund lige for døren. Det er da herligt bare at have tid sammen med kone, barn og vov-hund.
God dag - og tak for din tid.
Farvel og tak for denne gang
og vi håber at vi ses igen en anden gang (gentages 1 gang)
På geeeeensyn, på geeeensyn
og vi håber at vi ses igen en anden gang (gentages 1 gang).
Først nu, hvor jeg så mange år tænker tilbage på den sang, slår det mig, at det egentlig er lidt tankevækkende, at en klasse har indøvet en afskedssang - som man kan udenad endda over 20 år efter. Blev den da sunget så meget - var der så mange, der forlod klassen? Jeg husker, at vi sang den en del.
Den blev dog ikke sunget, da jeg skiftede skole (tror jeg da i hvert fald ikke) - hold da op, hvor jeg hadede Vestre Skole, men det er et traume, jeg kan indvie jeg i en anden gang. Da jeg gik ud af skolen skete det rent faktisk fra den ene dag til den anden. Min mor ringede bare op til kontoret, hvor sekretæren tog imod beskeden og meldte mig ud.... kan stadigvæk huske den sekretær. Sad der på sin pind hver eneste dag, og hver eneste gang man sagde tak til hende svarede hun "åh - jeg be´r". Jeg havde altid lyst til at svare - at hun måtte da undskylde, at jeg forstyrrede hende, hvis hun sad og bad.
Jeg kan stadigvæk huske, hvor forbløffet jeg var over, at bare krævede en telefonopringning, og så var jeg befriet fra Vestre Skole. En eneste telefonopringning - ingen møder. Ingen lange forklaringer. Ingen diskussioner om hvorvidt det nu også var godt og tilladeligt at jeg flyttede skole. Nej - bare en eneste telefonopringning, og så var jeg ude. Den telefonopringning skulle være foretaget mange år før... men sådan var det nu ikke. Det gode var, at den blev foretaget.
Fra den ene dag til den anden var jeg ude af skolen. Ude af klassen - uden at komme forbi for at sige farvel. Det var bare slut - som at vende en hånd. Slut! Ja, jeg kunne faktisk lige så godt være flyttet væk, for som jeg husker det, stoppede jeg også med at lege med dem fra klassen, selv om nogle af dem boede meget tæt på skolen. Jeg fik nye venner på den anden skole - fik en anden horisont. Vores liv var skilt fra hinanden ved hjælp af en eneste telefonopringning. Slut.
Der blev derfor ikke sunget afskedssang for mig - såvidt jeg ved. Ingen "Og vi håber, at vi ses igen en anden gang". Måske tiltaler den slags "afskeder" mig rimelig meget - som at vende en hånd, den ene dag er man dér og den næste er man væk. Men lige nu er der vist ingen afskedsstund lige for døren. Det er da herligt bare at have tid sammen med kone, barn og vov-hund.
God dag - og tak for din tid.
tirsdag, oktober 07, 2008
Råbjerg
I går var vi en tur i Råbjerg - i retningen af Skagen. En skønt sted, hvor man kan få lov til at gå i den majestætiske natur i lang tid uden at møde et menneske - kun fra tid til anden flyver der en rovfugl over os, eller man kommer til at forstyrer en flok vagtler.
Det er bare et dejligt og skønt sted, hvor vi snat har gået nogle gange - men indtil videre altså uden at blive træt af det.
En ting jeg dog er træt af er at jeg først nu, da jeg er kommet hjem, læser, at sangeren og verdenstenoren Aksel Schiøtz ligger begravet på den kirkegård. Øv - dt ville jeg nu gerne have vidst. Nå, men så har jeg joet ærinde på kirkegården næste gangvi kommer til Råbjerg.
Men en anden kendt, der har tilknytning til området, er Jens Otto Krag, der havde sommerhus i Skiveren. Det var her han flyttede hen efter sin skilsmisse med Helle Virkner og også her han døde. Er der nogle, der ved hvor det sommerhus er? - hvis det da stadigvæk eksisterer.
Det er bare et dejligt og skønt sted, hvor vi snat har gået nogle gange - men indtil videre altså uden at blive træt af det.
En ting jeg dog er træt af er at jeg først nu, da jeg er kommet hjem, læser, at sangeren og verdenstenoren Aksel Schiøtz ligger begravet på den kirkegård. Øv - dt ville jeg nu gerne have vidst. Nå, men så har jeg joet ærinde på kirkegården næste gangvi kommer til Råbjerg.
Men en anden kendt, der har tilknytning til området, er Jens Otto Krag, der havde sommerhus i Skiveren. Det var her han flyttede hen efter sin skilsmisse med Helle Virkner og også her han døde. Er der nogle, der ved hvor det sommerhus er? - hvis det da stadigvæk eksisterer.
søndag, oktober 05, 2008
Søndagstanker - 3
I den forgangne uge var sidste frist for aflevering af kandidatlister til menighedsrådene landet over. Nogle steder bliver der kampvalg, fordi der er flere, der vil sidde i menighedsråd end der er pladser. Nogle steder går antallet af kandidater op med antallet af pladser i menighedsråd - der bliver så "aftalevalg", eller "fredsvalg", som det også kaldes. Meeen, så er der også den mulighed, at der ikke kommer nogle kandidater til menighedsrådet. Sådan var tilfældet i hvert fald i Horne Sogn - Asdal havde fundet deres, men Horne "af alle steder" (sådan sagde folk" ude i byen) kunne altså ikke finde nogen... eller, der kom en enkelt (og tak for det). Først klokken 18.00 på dagen, hvor der sidste frist var, lå der en liste klar.
Jeg må indrømme, at jeg ikke helt forstår, at der ikke var nogle, der ville gå ind i det arbejde, og påvirke kirken. Er det fordi kirken ikke er værd at beskæftige sig med, så man bare lader den sejle sin egen sø? Jeg kan naturligvis ikke love præstevalg i den kommende periode, men der er valg af biskop her i stiftet - og det er menighedsrødderne, der sidder på den afgørende stemme dér.
Nå, men vi får vel den biskop, som vi fortjener... og spørgsmålet er om vi er tjent med det.
Grunden til at jeg skriver dette er dagens tekst - arbejdet i vingården. Den handler blandt andet om to sønner, der bliver spurgt af deres far, om de ikke vil gå ud i marken og arbejde. Den ene siger nej, men går alligevel derud. Den anden siger ja, men går alligvel ikke derud.
Kan I høre hvor jeg vil hen? Ja, jeg vil gerne have en god og spændende kirke - men nej, jeg går ikke ind og gør en indsats i menighedsrådet. Vi vil i vores kirke meget gerne have børnearbejde. Gør vi noget ved det – eller er det bare tomme ønsker? Inden for de sidste 3 år er der lukket tre børneklubber i Horne-Asdal Sogn… to af dem, fordi der ikke var ledere til at tage over. Den ene endda med børn, som ellers ikke har kontakt med kirken.Vi vil gerne… teksten siger: Den ene søn svarede: ”Ja, Herre, men gik ikke derud”.
Når Gud i dag siger "gå ud i min vingård og arbejd i dag!", så sig ja - og gå. Bliv ikke siddende i kirken i den søde fornemmelse af at have dit på det tørrer - men gå.
Sig ja - og gå i dag. Vent ikke til i morgen, eller i overmorgen. At vente sløver, ødelægger den første begejstring og inspiration og hvis gerningen overhovedet bliver gjort vil det oftest føles som tvang. Så gå i dag.
Sig ja - og gå i dag ud i vingården og arbejd. Gå ikke derhen og sid på stengærdet og kritiser. Der er nok af kritikere i kirke, der nok ved hvordan tingene skal foregår, men som ikke rør en finger og egentlig aldrig er tilfredse.
Gå hen og arbejd - så du kan bærer frugt og give Gud den ærer, der tilkommer ham. For uanset hvad – så er det ”Herrens værk – det er underfuldt for vore øjne”.
Og så må vi bare gøre det, der er tilbage at gøre for os, der ikke går ind i rådet: Nemlig takke for de 8 mennesker, der dog har sagt ja til at gå ind i rådet og som er gået ind. Bede for dem i deres arbejde, så de må få visdom til det. Og så også stå klar til at hjælpe dem, når de har brug for hjælp.
God søndag - håber I må få en god uge.
Jeg må indrømme, at jeg ikke helt forstår, at der ikke var nogle, der ville gå ind i det arbejde, og påvirke kirken. Er det fordi kirken ikke er værd at beskæftige sig med, så man bare lader den sejle sin egen sø? Jeg kan naturligvis ikke love præstevalg i den kommende periode, men der er valg af biskop her i stiftet - og det er menighedsrødderne, der sidder på den afgørende stemme dér.
Nå, men vi får vel den biskop, som vi fortjener... og spørgsmålet er om vi er tjent med det.
Grunden til at jeg skriver dette er dagens tekst - arbejdet i vingården. Den handler blandt andet om to sønner, der bliver spurgt af deres far, om de ikke vil gå ud i marken og arbejde. Den ene siger nej, men går alligevel derud. Den anden siger ja, men går alligvel ikke derud.
Kan I høre hvor jeg vil hen? Ja, jeg vil gerne have en god og spændende kirke - men nej, jeg går ikke ind og gør en indsats i menighedsrådet. Vi vil i vores kirke meget gerne have børnearbejde. Gør vi noget ved det – eller er det bare tomme ønsker? Inden for de sidste 3 år er der lukket tre børneklubber i Horne-Asdal Sogn… to af dem, fordi der ikke var ledere til at tage over. Den ene endda med børn, som ellers ikke har kontakt med kirken.Vi vil gerne… teksten siger: Den ene søn svarede: ”Ja, Herre, men gik ikke derud”.
Når Gud i dag siger "gå ud i min vingård og arbejd i dag!", så sig ja - og gå. Bliv ikke siddende i kirken i den søde fornemmelse af at have dit på det tørrer - men gå.
Sig ja - og gå i dag. Vent ikke til i morgen, eller i overmorgen. At vente sløver, ødelægger den første begejstring og inspiration og hvis gerningen overhovedet bliver gjort vil det oftest føles som tvang. Så gå i dag.
Sig ja - og gå i dag ud i vingården og arbejd. Gå ikke derhen og sid på stengærdet og kritiser. Der er nok af kritikere i kirke, der nok ved hvordan tingene skal foregår, men som ikke rør en finger og egentlig aldrig er tilfredse.
Gå hen og arbejd - så du kan bærer frugt og give Gud den ærer, der tilkommer ham. For uanset hvad – så er det ”Herrens værk – det er underfuldt for vore øjne”.
Og så må vi bare gøre det, der er tilbage at gøre for os, der ikke går ind i rådet: Nemlig takke for de 8 mennesker, der dog har sagt ja til at gå ind i rådet og som er gået ind. Bede for dem i deres arbejde, så de må få visdom til det. Og så også stå klar til at hjælpe dem, når de har brug for hjælp.
God søndag - håber I må få en god uge.
tirsdag, september 30, 2008
Opmærksomhed fra Patrick K. W. Chan!!
I går fik jeg ikke bare en mail fra min gode ven Patrick K. W. Chan (som jeg ikke kender), nej, jeg fik to! Ja, og det var endda ikke bare en mail, nej, det var en opmærksomhed. Kan være I kender ham... jeg gør ikke. Har egentlig en fornemmelse af, at brevet er oversat af en computer, for vel forstår man budskabet, men det er noget kringlet skrevet... men hvad siger I? Er det her vejen frem til millionerne for mig?
Jeg er Mr. Patrick KW Chan administrerende direktør & Chief Financial Officer for Hang Seng Bank Ltd, Hong Kong. Jeg har en lukrativ forretning forslag af fælles interesse til at dele med dig, det indebærer overførsel af en stor sum penge. Jeg fik din henvisning i min søgen efter en, der passer til min foreslåede forretningsforbindelsen. Hvis du er interesseret i at arbejde med mig kontakte mig via min private e-mail (chanpathk@yahoo.
com.hk) for at få yderligere oplysninger
Din tidligst svar på dette brev vil blive værdsat.
Med venlig hilsen,
Mr. Patrick Chan
Jeg er Mr. Patrick KW Chan administrerende direktør & Chief Financial Officer for Hang Seng Bank Ltd, Hong Kong. Jeg har en lukrativ forretning forslag af fælles interesse til at dele med dig, det indebærer overførsel af en stor sum penge. Jeg fik din henvisning i min søgen efter en, der passer til min foreslåede forretningsforbindelsen. Hvis du er interesseret i at arbejde med mig kontakte mig via min private e-mail (chanpathk@yahoo.
com.hk) for at få yderligere oplysninger
Din tidligst svar på dette brev vil blive værdsat.
Med venlig hilsen,
Mr. Patrick Chan
søndag, september 28, 2008
Søndagstanker - 2
Så er det igen blevet søndag... og dagens tekst er fra Johannes Evangeliet (Joh 1,35-51), vel det evangelium, jeg allerbedst kan lide. Det er så dybt, så flot skrevet og det er ikke for intet, at Johannes kaldes for kærlighedens apostel, for hele skriftet er båret af en kærlighed til Jesus. Det skinner igennem i hvert eneste kapitel.
I dag skal der prædikes om Jesu kaldelse af nogle disciple. Hvordan Andreas møder sin bror, Simon, og udbryder "Vi har mødt Messias". Åh, hvor ville jeg dog gerne have noget af samme iver for efter at fortælle, at: "Jeg har mødt Messias - jeg har mødt Guds søn - jeg har mødt verdens frelser". I stedet for, at det skal være noget privat, noget som vi knap nok snakker om, så skal det være noget som vi er glade for - stolte af. "Jeg har mødt Messias".
Jeg ved ikke, men jo mere jeg tænker på hvem Jesus er og hvad han har gjort og sagt, så... ja, så føler jeg mig faktisk stolt over at kende ham. Kan man være stolt af Jesus? Ja, ikke!! Kan man andet.
Kan I huske denne....?
God søndag!!
I dag skal der prædikes om Jesu kaldelse af nogle disciple. Hvordan Andreas møder sin bror, Simon, og udbryder "Vi har mødt Messias". Åh, hvor ville jeg dog gerne have noget af samme iver for efter at fortælle, at: "Jeg har mødt Messias - jeg har mødt Guds søn - jeg har mødt verdens frelser". I stedet for, at det skal være noget privat, noget som vi knap nok snakker om, så skal det være noget som vi er glade for - stolte af. "Jeg har mødt Messias".
Jeg ved ikke, men jo mere jeg tænker på hvem Jesus er og hvad han har gjort og sagt, så... ja, så føler jeg mig faktisk stolt over at kende ham. Kan man være stolt af Jesus? Ja, ikke!! Kan man andet.
Kan I huske denne....?
God søndag!!
søndag, september 21, 2008
Søndagstanker
Hvor er jeg glad for at jeg ikke skal prædike i dag. Tænk at sidde i går efter at have indstuderet sin prædiken – som hundredvis af danske præster har gjort – og så se i nyhederne fra Islamabad. Endnu et terror-anslag! Kan man så stille sig op på prædikestolen og prædike som om intet var hændt? Nu er salmerne valgt, hængt op på nummertavlerne og gennem-øvet af kirkesanger og organist, og man har skrevet en efter forholdene rimelig hæderlig prædiken – og så sker det her. Er vi først nået hen efter 48 timer inden første gudstjeneste, så er løbet kørt for ændringer.
På den måde er Folkekirken også et ret stift system – uden ret stor mulighed for sidste-øjeblik-spontanitet. F.eks. var en af salmerne ved Morgenandagten ved Københavns Domkirke på dagen for besættelsen i 1940, det var en takkesalme. En takkesalme, der takkede Gud, der denne nat havde værnet for alle farer. Hvilket må beviseligt siges ikke at have været tilfældet nationalt set.
Nå, men tilbage til 2008. I et oplæg den 24. juli i år kom en række muslimske lande igen med beskrivelsen af islam som ”fredens og tolerancens religion” der ”bekræfter moderation og balance og afviser enhver form for ekstremisme og terrorisme” (gengiv efter Berlingske Tidendes kultursektion s. 4, 18. september 2008). Gårsdagens begivenhed viser, at enten er ikke alle enige i denne agenda og beskrivelse af islam, eller også er det blot endemålet for islam, imens vejen dertil nok kan byde på en til flere selvmordsbomber.
Og midt i blodsudgydelser og meterdybe krater efter selvmordsbomber, så siger Jesus: ”Jeg er det sande vintræ” (Johs 15,1-11). Hvordan vi skal blive i Jesus – holde hans bud og dermed blive i den guddommelige kærlighed.
Hvor hurtigt kan vi slippe den forbindelse, når et sådant angreb fra islam sætter ind – det skal hævnes. Eller straffes, som det hedder i en mere demokratisk ånd, men den bagvedliggende følelse er den samme.
Hævn – et eller andet sted i Istanbul sidder der en række mennesker og griner og jubler i takt med at dødstallene opjusteres.
Hævn… nedværdigelse. På teksttv stod der i morges ”danske muslimer lægger afstand til bombe”. Yah-right! Det skal I jo sige!
Hvor er det ærgerligt, at man er ”the god guys”, der ikke bare kan gøre det samme. Lige et missil i retningen af et muslimsk bedehus. Sådan… tak for sidst.
Hævn! Eller finde resterne af selvmordsbombemanden fra i går (om der er nogle – eller så fabrikere dem) og så stå og tis ud over dem. Vanære et for dem nærmest helligt klenodie fra en modig martyr.
HÆVN!... men det er bare det, at hævn og kærlighed ikke passer godt sammen. ”Bliv i min kærlighed”.
”Jamen jeg ønsker ikke hævn! – Retfærdighed ikke hævn”. Det er dejligt om du vitterligt har den følelse – når den så bare ikke er et tegn på ligegyldighed. For naturligvis kan vi distancere os fra hændelsen (hvis vi ikke har mistet en diplomat) … distancere os i takt med antal kilometer til Islamabad, men det er jo heller ikke et særligt stærkt tegn på kærlighed. I kærligheden ligger også en medleven i andres ulykke.
Gud hjælp os til at vi må blive i den guddommelige kærlighed – og giv os at bære frugt i kærlighed. Også overfor disse mennesker, der på den måde er forblindet af had og falsk religion. Jesus er verdens frelser – og han ønsker ikke hellige krigere, der går ud med missiler og præfabrikerede matyrrester som pissoir… nej, han ønsker at vi skal gøre det stikmodsatte af det, der forventes af os nu. Og hvad det så er? Noget af det kunne være, at bede – ”bed for dem, der forfølger dig”. Bed for landet Pakistan. Bed for de mennesker, der nu, selv om de er uskyldige, sikkert bliver sat i arrest under forhold, som selv vi ikke vil byde sigtede. For nu skal den nye præsident vise sine kræfter i den første ud af mange magtkampe.
Bed for muslimer i det hele taget – at de må finde Jesus ikke bare som en profet, men som verdens frelser – deres frelser.
Hvad skal vi gøre som kristne? Ja, hvad muligheder har du dér hvor du bor – se dig omkring, og lev så det modsat af hadets og hævnens religion.
På den måde er Folkekirken også et ret stift system – uden ret stor mulighed for sidste-øjeblik-spontanitet. F.eks. var en af salmerne ved Morgenandagten ved Københavns Domkirke på dagen for besættelsen i 1940, det var en takkesalme. En takkesalme, der takkede Gud, der denne nat havde værnet for alle farer. Hvilket må beviseligt siges ikke at have været tilfældet nationalt set.
Nå, men tilbage til 2008. I et oplæg den 24. juli i år kom en række muslimske lande igen med beskrivelsen af islam som ”fredens og tolerancens religion” der ”bekræfter moderation og balance og afviser enhver form for ekstremisme og terrorisme” (gengiv efter Berlingske Tidendes kultursektion s. 4, 18. september 2008). Gårsdagens begivenhed viser, at enten er ikke alle enige i denne agenda og beskrivelse af islam, eller også er det blot endemålet for islam, imens vejen dertil nok kan byde på en til flere selvmordsbomber.
Og midt i blodsudgydelser og meterdybe krater efter selvmordsbomber, så siger Jesus: ”Jeg er det sande vintræ” (Johs 15,1-11). Hvordan vi skal blive i Jesus – holde hans bud og dermed blive i den guddommelige kærlighed.
Hvor hurtigt kan vi slippe den forbindelse, når et sådant angreb fra islam sætter ind – det skal hævnes. Eller straffes, som det hedder i en mere demokratisk ånd, men den bagvedliggende følelse er den samme.
Hævn – et eller andet sted i Istanbul sidder der en række mennesker og griner og jubler i takt med at dødstallene opjusteres.
Hævn… nedværdigelse. På teksttv stod der i morges ”danske muslimer lægger afstand til bombe”. Yah-right! Det skal I jo sige!
Hvor er det ærgerligt, at man er ”the god guys”, der ikke bare kan gøre det samme. Lige et missil i retningen af et muslimsk bedehus. Sådan… tak for sidst.
Hævn! Eller finde resterne af selvmordsbombemanden fra i går (om der er nogle – eller så fabrikere dem) og så stå og tis ud over dem. Vanære et for dem nærmest helligt klenodie fra en modig martyr.
HÆVN!... men det er bare det, at hævn og kærlighed ikke passer godt sammen. ”Bliv i min kærlighed”.
”Jamen jeg ønsker ikke hævn! – Retfærdighed ikke hævn”. Det er dejligt om du vitterligt har den følelse – når den så bare ikke er et tegn på ligegyldighed. For naturligvis kan vi distancere os fra hændelsen (hvis vi ikke har mistet en diplomat) … distancere os i takt med antal kilometer til Islamabad, men det er jo heller ikke et særligt stærkt tegn på kærlighed. I kærligheden ligger også en medleven i andres ulykke.
Gud hjælp os til at vi må blive i den guddommelige kærlighed – og giv os at bære frugt i kærlighed. Også overfor disse mennesker, der på den måde er forblindet af had og falsk religion. Jesus er verdens frelser – og han ønsker ikke hellige krigere, der går ud med missiler og præfabrikerede matyrrester som pissoir… nej, han ønsker at vi skal gøre det stikmodsatte af det, der forventes af os nu. Og hvad det så er? Noget af det kunne være, at bede – ”bed for dem, der forfølger dig”. Bed for landet Pakistan. Bed for de mennesker, der nu, selv om de er uskyldige, sikkert bliver sat i arrest under forhold, som selv vi ikke vil byde sigtede. For nu skal den nye præsident vise sine kræfter i den første ud af mange magtkampe.
Bed for muslimer i det hele taget – at de må finde Jesus ikke bare som en profet, men som verdens frelser – deres frelser.
Hvad skal vi gøre som kristne? Ja, hvad muligheder har du dér hvor du bor – se dig omkring, og lev så det modsat af hadets og hævnens religion.
onsdag, september 17, 2008
Lys for ende af tunnelen...
Det er MEGET sjældent, at jeg læser den halvgulne del af Jyllandsposten - nemlig finansdelen. GAAB! Nå, men der var lidt om det finaniselle krise ("som vi naturligvis ikke om betragte eller behandle som en krise, for så går det jo først rigtigt den anden ej" siger de kloge økonomer, imens de er på vej ned for at sælge deres, imens tid er).
Nå - men jeg stødte så på dette citat af den tyske finansminister Peer Steinbrück , som jeg gerne vil bringe videre:
Nå - men jeg stødte så på dette citat af den tyske finansminister Peer Steinbrück , som jeg gerne vil bringe videre:
"Alle, der gennem de seneste uger har sagt, at der var lys for enden af
tunnelen, må være blevet overrasket over at konstatere, at det var et
lokomotiv, der var på vej lige imod dem".
tirsdag, september 16, 2008
Pigen, der legede med ilden
Selv om jeg havde lovet mig selv, at jeg ikke ville læse den, så kunne jeg ikke dy mig, da jeg fandt den til 69 kroner i Kvickly. Stieg Larssons "Pigen, der legede med ilden". Nu er der cirka 150 sider tilbage, og jeg synes egentlig, at det er spild af tid at læse den. Selv om jeg ikke brød mig om del et af triologien, så synes jeg dog, at der var et vist drive i den... det er der ikke i denne her. Man skulle frem til side 222 før, der virkelig skete noget.
Nå - jeg glæder mig til at få den læst færdig, for jeg har en anden, der allerede er købt, og som synes bedre skrevet... og som også har en gulerod foran mig, nemlig at jeg ikke tror jeg kan lære noget af den... og det er vel ikke så ringe endda. Hvilken bog er det? Ja, det gider jeg ikke fortælle endnu, du må vente til jeg gider fortælle det.. he he - for jeg er jo så utrolig vigtig, at det betyder noget for dig, at vide det.
Godnat.. jeg er vist lidt overtræt - har heller ikke sovet middagssøvn i dag, og sov kun til klokken 8.00!! Så hvordan jeg holder mig vågen her på dette fremskredne tidspunkt på en sådan udmattende dag, hvor største anstrengelse var en tur i Føtex, ja, det er mig en gåde.
Nå - jeg glæder mig til at få den læst færdig, for jeg har en anden, der allerede er købt, og som synes bedre skrevet... og som også har en gulerod foran mig, nemlig at jeg ikke tror jeg kan lære noget af den... og det er vel ikke så ringe endda. Hvilken bog er det? Ja, det gider jeg ikke fortælle endnu, du må vente til jeg gider fortælle det.. he he - for jeg er jo så utrolig vigtig, at det betyder noget for dig, at vide det.
Godnat.. jeg er vist lidt overtræt - har heller ikke sovet middagssøvn i dag, og sov kun til klokken 8.00!! Så hvordan jeg holder mig vågen her på dette fremskredne tidspunkt på en sådan udmattende dag, hvor største anstrengelse var en tur i Føtex, ja, det er mig en gåde.
søndag, september 14, 2008
Rørt
Nu er der endelig tid til at få ryddet op i de poser, som vi havde med fra sygehuset. Ved siden af elektroniske dimsedutter til overvågningsudstyret og kransekager (som ser ud til stadigvæk at være spiselige) finder jeg også den plastiklomme, hvor vi har gemt de hilsner og breve, vi har fået. Hold da op, hvor er der mange... hilsner i forbindelse med fødslen, hilsner i forbindelse med Anemones død og begravelse, hilsner i forbindelse med at vi kom hjem... det er simpelthen rørende at bladre igennem dem. Hvor føler jeg mig lille - og heldig.
lørdag, september 13, 2008
Lørdag aften - gaab!
"En buddhistisk munk uden navn, der er ekspert i kampsport, rejser rundt på Jorden for at beskytte en gammel skriftrulle, som rummer hemmeligheden om evigt liv" - sådan lyder det eneste på de to danske tv-kanaler, som er bare lidt interessant eller spændende. Og det er ærligt talt foruroligende kedeligt! Og så er der også en musikquiz for hele familien... undskyld, men hørte jeg lyden af kæber, der gaber af led!?
Der kommer jo aldrig noget fredag-lørdag-søndag, der er værd at bruge tid på. Godt at man ikke er tvunget til at tænde for fjernsynet - så hellere sidde og tælle stavefejl i Hirtshals-Bindslev-avisen ;-)
Men fortsat god weekend... find et godt spil frem og lav et aktivt modspil til fjernsynet!$
Der kommer jo aldrig noget fredag-lørdag-søndag, der er værd at bruge tid på. Godt at man ikke er tvunget til at tænde for fjernsynet - så hellere sidde og tælle stavefejl i Hirtshals-Bindslev-avisen ;-)
Men fortsat god weekend... find et godt spil frem og lav et aktivt modspil til fjernsynet!$
tirsdag, september 02, 2008
Pandekager til morgenmad
Så er det dag to i min barselsorlov... der har været nogle ting, som skulle ordnes på kontoret, som kun jeg kunne, men nu er der efterhånden ved at være styr på det.
Men hvor var det lækkertl at jeg kunne sove længe - gå en tur med hunden i ro og mag og komme hjem og lave en ordentlig portion pandekager til morgenmad. Mums - og så sidde udenfor i morgensolen og spise morgenmad, og være ligelgad med at telefonen ringer, for det er ikke til mig, den ringer. Sikke et liv!
Men hvor var det lækkertl at jeg kunne sove længe - gå en tur med hunden i ro og mag og komme hjem og lave en ordentlig portion pandekager til morgenmad. Mums - og så sidde udenfor i morgensolen og spise morgenmad, og være ligelgad med at telefonen ringer, for det er ikke til mig, den ringer. Sikke et liv!
søndag, august 31, 2008
Mærkeligt
Hvor er det mærkeligt - jeg har lige hængt min præstekjole ind i skabet, hvor den skal hænge til begyndelsen af næste år. Hvor er det dog mærkeligt! Jeg begyndte at være præst den 11. søndag efter trinitatis i 2002 altsåt for 6 år siden. Nærmest hver eneste søndag har jeg hoppet i den sorte kjole efter at have forberedt en gudstjeneste, som jeg skulle have sammen med en menighed enten her i Horne-Asdal eller i Hanning og Finderup. Og nu er det slut - vi trykker på pause-knappen. MEGET MÆRKELIG følelse, gad vide om jeg egner mig til at være hjemmegående far?!
Jeg tror nu det er rigtigt sundt for vores familie, at jeg gør det... og glæder mig til at være sammen så meget med min lille dejlige søn.
Jeg tror nu det er rigtigt sundt for vores familie, at jeg gør det... og glæder mig til at være sammen så meget med min lille dejlige søn.
lørdag, august 30, 2008
Woody Allan
Det er da humor det her.... Jeg var på jagt efter teksten til en Jakob Haugaard-sang, hvor han synger "Jeg ved Woody Allan gør med briller, de dugger tit, når han er til fest". Ja, hvem kan ikke lige få brug for sådan en tekst?! Men i stedet for en parodi på skuespilleren og instruktøren Woody Allen, fandt jeg hjemmesiden for uddannet møbelsnedker Allan Kristiansen... og hans firma hedder? Jeps - rigtigt gættet! Woody Allan! Det er da bare morsomt!! Besøg hans hjemmeside her - tryk her... eller her.
Men ikke her! JEG MENER DET!!!! Hvis du trykker dér er det din egen skyld at du spilder en masse tid! Nu er du advaret!
Men ikke her! JEG MENER DET!!!! Hvis du trykker dér er det din egen skyld at du spilder en masse tid! Nu er du advaret!
tirsdag, august 26, 2008
Middelmådighed (del 2)
I april skrev jeg om at teambuilderens "bedstefar", Meredith Beldin, kom med bemærkningen om, at man ikke skulle koncentrerer sig om sine dårlige sider, men bruge sine kræfter på de stærke sider. Det andet ville bare føre til middelmådighed, men hvis man brugte tid på at opelske de gode sider af en, så ville de virkelig kunne udvikle sig til noget godt.
Det bliver bekræftet i dagens forside på DR.dk, hvor man under overskriften "Gør det du er bedst til - og lev længere" behandler emnet. Læs artiklen her. Det er ud fra tanken, at man skal gøre op med at have fokus på det negative. Videnskabeligt bygger det på en Martin Seligmann,
Det bliver bekræftet i dagens forside på DR.dk, hvor man under overskriften "Gør det du er bedst til - og lev længere" behandler emnet. Læs artiklen her. Det er ud fra tanken, at man skal gøre op med at have fokus på det negative. Videnskabeligt bygger det på en Martin Seligmann,
"gjorde op med psykologernes normale fokus på at behandle folks psykiskeNå - du kan selv læse artikelen på DRs hjemmeside.
problemer i håbet om at bringe patienterne tilbage på et middel-niveau af
tilfredshed. Seligman mente, at det var endnu vigtigere at finde ud af, hvorfor
nogle mennesker er lykkelige. På den måde kunne man nemlig forebygge
depressioner i overhovedet at udvikle sig"
fredag, august 22, 2008
Brænding
For lidt siden var jeg henne hos vore gode venner, fam. Miller. Ja, der skete nu ikke så meget - der var kun en enkelt japaner vågen, men jeg fik taget lidt billeder af ham og hans arbejde med at fyre op i ovnen, hvor der laves flot keramisk kunst. I flere dage har der været fyret op, og der er vagt på hele natten, så temperaturen holdes på et bestemt punkt.
Her er en lille video af skorstenen - tryk her for at se et par billeder.
torsdag, august 21, 2008
Godhedens overskud
En god ven, der har boet en årrække i Japan, fortalte mig i går om en meget speciel skik, de har i Japan. Hvis der er en, der gør noget godt for dig herhjemme, så mere eller mindre bevidst, føler man, at man skal gengælde denne person det gode han/hun har gjort mod mig. Man føler, at man skylder det.
Han fortalte, at sådan er det ikke i Japan. Når der var en, der gjorde noget godt mod dig, så skulle du gengælde dette gode, men ikke nødvendigvis give det gode tilbage, men sende det videre til andre... som måske har mere brug for det. Det er bare nødvendigt, at du giver det gode videre, som du har mærket - det er ligegyldigt hvem det så er.
Det synes jeg faktisk er en rigtig dejlig tanke på den måde at sende "overskud" videre rundt i verden.
Han fortalte, at sådan er det ikke i Japan. Når der var en, der gjorde noget godt mod dig, så skulle du gengælde dette gode, men ikke nødvendigvis give det gode tilbage, men sende det videre til andre... som måske har mere brug for det. Det er bare nødvendigt, at du giver det gode videre, som du har mærket - det er ligegyldigt hvem det så er.
Det synes jeg faktisk er en rigtig dejlig tanke på den måde at sende "overskud" videre rundt i verden.
mandag, august 18, 2008
Nordiske unge forstår ikke
Jeg lærte aldrig at bremse ordentligt, da jeg var på ski-instruktion i Norge, inden jeg kastede mig ud på de skå brædre. Jeg elskede Fleksness, da de kørte i fjernsynet, men nu, hvor de er på youtube ser jeg det ikke så tit pga. manglende undertekster.
Jeg kunne måske fortsætte, men stopper her... for grunden til at jeg har haft og har disse problemer skyldes min manglende evne til at forstå norsk og svensk. Jeg er ked af at sige det, men jeg er bedre til tysk og engelsk end jeg er til at forstå disse to sprog. Men jeg er åbenbart ikke den eneste, der har svært ved det. Jeg læser i hvert fald på DRs hjemmeside, at det har andre nordiske unge også (læs her). I Ungdommens nordiske Fællesråd snakker de engelsk, når de er sammen til møder, fordi de ikke forstår hinandens eget sprog. Det er undervisningsminister Bertel Haarder utilfreds med og truer med at smække pengekasse i, hvis det fortsætter. "Det er helt udelukket, at de kan tale engelsk på deres møder. Det er i strid med hele det nordiske samarbejdes ide. Og det er også i strid med sprogdeklarationen".
Well... formanden for Ungdommens nordiske Fællessråd skyder den tilbage til Bertel selv: "Som undervisningsminister er det blandt andet hans ansvar, fordi nabosprogundervisningen ikke er blevet styrket i skolerne".
Så tag den... jeg har heller ikke læst noget svensk eller norsk, da jeg gik i skole... jo, det skulle vist lige være et enkelt digt af Bjørnstjerne Bjørnson om Odelsgutten... eller hvad den nu hed.
Nå - det korte af det lange er dog, at jeg føler mig lidt glad over, at det ikke BARE er mig, der er dum, men at vi er flere... og vi bliver flere og flere! Så foren eder, i nordiske sprogaber.
Jeg kunne måske fortsætte, men stopper her... for grunden til at jeg har haft og har disse problemer skyldes min manglende evne til at forstå norsk og svensk. Jeg er ked af at sige det, men jeg er bedre til tysk og engelsk end jeg er til at forstå disse to sprog. Men jeg er åbenbart ikke den eneste, der har svært ved det. Jeg læser i hvert fald på DRs hjemmeside, at det har andre nordiske unge også (læs her). I Ungdommens nordiske Fællesråd snakker de engelsk, når de er sammen til møder, fordi de ikke forstår hinandens eget sprog. Det er undervisningsminister Bertel Haarder utilfreds med og truer med at smække pengekasse i, hvis det fortsætter. "Det er helt udelukket, at de kan tale engelsk på deres møder. Det er i strid med hele det nordiske samarbejdes ide. Og det er også i strid med sprogdeklarationen".
Well... formanden for Ungdommens nordiske Fællessråd skyder den tilbage til Bertel selv: "Som undervisningsminister er det blandt andet hans ansvar, fordi nabosprogundervisningen ikke er blevet styrket i skolerne".
Så tag den... jeg har heller ikke læst noget svensk eller norsk, da jeg gik i skole... jo, det skulle vist lige være et enkelt digt af Bjørnstjerne Bjørnson om Odelsgutten... eller hvad den nu hed.
Nå - det korte af det lange er dog, at jeg føler mig lidt glad over, at det ikke BARE er mig, der er dum, men at vi er flere... og vi bliver flere og flere! Så foren eder, i nordiske sprogaber.
Otto Leisner...
Så er Otto Leisner død... 91 år nåede han at blive.
Jeg ved godt det er tåbeligt, men jeg kan ikke lade være med at blive en smule ked af det. Med ham er en del af ens barnedom og fortid lagt i graven.
Det kan godt være, at hans form for underholdning nok ikke ville gå i dag, men alligevel, så ville vi jo ikke have været den foruden den gang... og han hører sammen med en masse af de andre store navne fra fortiden til dem, der ikke vil blive overgået. Der er ingen som Otto Leisner og vil heller ikke være det.
Jeg ved godt det er tåbeligt, men jeg kan ikke lade være med at blive en smule ked af det. Med ham er en del af ens barnedom og fortid lagt i graven.
Det kan godt være, at hans form for underholdning nok ikke ville gå i dag, men alligevel, så ville vi jo ikke have været den foruden den gang... og han hører sammen med en masse af de andre store navne fra fortiden til dem, der ikke vil blive overgået. Der er ingen som Otto Leisner og vil heller ikke være det.
onsdag, august 06, 2008
Tilbage på arbejdet...
Så er jeg atter tilbage på arbejdet efter en god ferie. Jeg har brugt en del tid indtil videre på at forberede min orlov, der begynder den 1. september. Hold da op, hvor skal der gennemtænkes meget og skrives ned, så det er så nemt som muligt for vikaren bare at overtage arbejdet.
Men der skal også skrives en prædiken til på søndag - og det er jo den vanskelige tekst om bespottelse af Helligånden. Den dødsensfarlige synd, som der ikke er tilgivelse for. Jeg har en idé til et svar på hvad det er for en synd, men jeg er ikke tilfreds med det svar... gad vide om jeg bliver det inden jeg står på prædikestolen på søndag?!
Men der skal også skrives en prædiken til på søndag - og det er jo den vanskelige tekst om bespottelse af Helligånden. Den dødsensfarlige synd, som der ikke er tilgivelse for. Jeg har en idé til et svar på hvad det er for en synd, men jeg er ikke tilfreds med det svar... gad vide om jeg bliver det inden jeg står på prædikestolen på søndag?!
fredag, august 01, 2008
Snyltehvepse-angreb
Igen i år er der et massivt "angreb" af snyltehvepse - små fluer, der ligner hvepse. De er overalt her i gårdspladsen ved præstegården... og der er mange af dem, som disse billeder af et par ispinde kan bevidne. Og så er de så dovne, så man ikke bare kan vifte dem væk, for så bliver de bare siddende. Om det så er på indersiden af ens briller! Så det eneste sted, hvor man kan sidde nogenlunde i fred, er indenfor! Og så bliver det heller ikke meget bedre af at vore kloak lugter... ha ha... sikke dog en sommerdag.
Håber I også nyder det ude i landet. Det skulle jo være slutnin
gen på hedebølgen i denne omgang. Og i næste uge skal jeg måske ind og se den nye Batman-film med en god ven... det glæder jeg mig til. Så skal der købes popcorn.
gen på hedebølgen i denne omgang. Og i næste uge skal jeg måske ind og se den nye Batman-film med en god ven... det glæder jeg mig til. Så skal der købes popcorn.Solformørkelse
ØV ØV ØV!!! jeg havde glædet mig til at se solformørkelsen i dag... næste gang sådan en sker er i 2015. Men jeg glemte det... På det tidspunkt, hvor der var solformørkelse, var jeg i gang med at skifte Josva. Jeg synes, der var mørkt på badeværelset, så jeg tændte lyset. Det synes Judith var lidt mærkeligt, for det plejer vi da ikke at gøre... Hun havde også bemærket, at der var lidt møkere end der plejer, men det er måske fordi der var overskyet. Det passede egentlig også på en måde... det var bare ikke overskyet, men overmånet :-)
Nå... der er jo heller ikke længe til 2015.
Nå... der er jo heller ikke længe til 2015.
torsdag, juli 31, 2008
Sommertanker om en prædikentekst
To mænd skulle bygge hvert deres hus - den ene var klog og den anden var en tåbe. Tåben byggede sit hus på sand, imens den kloge byggede på klippen. Sådan fortæller Jesus i den lignelse, som jeg sidst holdt prædiken over, inden jeg smuttede påå sommerferie (teksten kan findes her: Matthæus 7, 24-27).
Den store forskel mellem de to huse kom frem, da uvejret brød løs: "Og skybruddet kom, og floderne steg, og stormene suste og ramte det hus. " Den kloges hus blev stående, imens tåbens hus faldt "Og det faldt, og dets fald var stort".
Teksten her er blevet ved med at køre rundt i baghovedet på mig hele sommerferien indtil nu, og en god måde at få slået sådanne tanker til ro på, er at skrive dem ned... så det sker her.
Gå i dybden og nå højt
Den første tanke kan formuleres i en sætning: Gå først i dybden, før du kan nå op i højden.
Der er nogle, der ser ud til at have let ved visse ting. Det kan være det at spille på et instrument, det at lære noget, det at holde taler... det ser så let ud - de bruger næsten ingen tid på det. Jeg kunne nok forestille mig, at der er lærere her på efterskolen i Horne, der er stået over for de to slags elever: Nogle, der skal kæmpe vildt for det, og nogle, de næsten ikke gør noget for det, men bare kan det. Men spørgsmålet er, om dem, der bare kan det, ikke også før har gjort en kæmpe indsats for at nå dertil. At bag det, der ser legende let ud, dér har der faktisk været et stort forarbejde.
Når man skal bygge en skyskraber, så er det ikke nok bare at tænke opad, men man skal også tænke i dybden - der skal være et ordentlig fundament, der går langt ned, for at holde resten af den høje bygning stabil. F.eks. den skyskraber, der er lige nu er verdens højeste, nemlig Taipei 101. Den har 101 etager over jorden, imens den har 5 underjordiske etager. Håndværkerne er først begyndt at bygge nedad, før de begyndte at bygge opad.
Sådan også ellers: Man er nødt til at gå i dybden - øve, læse, arbejde med baggrundsmaterialet - før man kan svinge sig opad og ordentligt praktisere det, man gerne vil. Øv - desværre er det sådan!!
Og jeg tror også det er på samme måde med "den åndelige verden" (et irriterende ord, men jeg bruger det her i mangel af bedre). Vi kan nok udpege folk, som vi gerne vil ligne, fordi de har en stærk tro, en sund tro - de ved så meget om Bibelen og kan komme med meningsfyldte forklaringer til de meste. Det ser ud som om de åndeligt talt er langt over os - er flere etager nærmere den syvende himmel end os andre. Og hvor vil vi gerne derop! Deres hemmelighed? De er først gået i dybden! De er først gravet ned i kristendommens fundament, nemlig Guds ord. Guds ord, som er klippen, som vi skal handle efter og bygge på, hvis vi åndeligt talt vil opad.
Der findes ingen åndelige "kæmper" uden at de først er vokset nedad og har slået rødder i klippen. Der findes ingen åndelige "kæmper", der ikke vokser sig stor ved at gøre sig lille, og knæle foran deres frelser i bøn. Vi skal begynde nedefra - og dér vokse opad.
Hvem er tåben?
Der er klart en forskel mellem de to mænd - forskellen består på en måde på to forskellige planer. Vi har ikke bare den kloge og den dumme mand - nej, vi har den kloge og så har vi tåben. Hvorfor den forskel i ordvalg? Det ville jo have givet en noget mere strømlinet fortælling, om man bare kunne sige den kloge og den dumme.
Præsten siger derfor: Det er ikke et tilfælde? Hvem er denne tåbe? Og ja, jeg stiller naturligvis spørgsmålet, fordi jeg har et bud på hvem denne tåbe kan være.
I Salme 14 i Det gamle Testamente står der om tåberne: Tåberne siger ved sig selv:»Gud er ikke til!«.
Så tåben er den, der siger, at Gud ikke er til. Det er der mange der siger... men når det så kommer til stykket, så tror de alligevel på et eller andet "mellem himmel og jord". Der er f.eks. kun ganske få ateister i et fly med motorproblemer.
Men at sige og at mene, at der ingen Gud er, er tåbeligt - man er en tåbe. Og det passer jo også meget godt - den, der ikke tror, at der er en Gud, vil jo heller ikke bygge på hans ord. Vil ikke gå i dybden i det, men vil med egne kræfter bygge sit liv op i højden... og så også opleve, at det hele skvatter sammen i det øjeblik, at livets uvejr rammer ind over ens liv.
Tåben siger - der er ingen Gud. Men den kloge bygger sit hus, sit liv på klippen. "Og skybruddet kom, og floderne steg, og stormene suste og ramte det hus. Men det faldt ikke, for dets grund var lagt påå klippen."
mandag, juli 28, 2008
Årets Tversted-is
Så blev det tid til årets Tversted Is - fra Det blå Ishus i Tversted.... en Kæmpe Kalle, naturligvis!! MUMS!!! Og så nød vi solnedgangen... hvor var det bare smukt.
lørdag, juli 26, 2008
Fættertræf
Asbjørn - fætter til vores Josva, er netop nu på besøg sammen med resten af min svigerfamilie. Lyder uhyggeligt, men det er faktisk rigtig hyggeligt.
De to er egentlig jævnaldrende - Josva skulle være født den 27. marts, og Asbjørn blev født den 1. april, så de er udviklingsmæssigt næsten lige gamle. MEN de har åbenbart ikke helt den samme humor, som denne video viser. Josva har vist arvet hans fars fladpannede humor!!
De to er egentlig jævnaldrende - Josva skulle være født den 27. marts, og Asbjørn blev født den 1. april, så de er udviklingsmæssigt næsten lige gamle. MEN de har åbenbart ikke helt den samme humor, som denne video viser. Josva har vist arvet hans fars fladpannede humor!!
fredag, juli 25, 2008
Sommer i Danmark - og jeg har ferie!
Vi er netop i nat kommet til Horne fra et par dejlige dage i det fynske... nu er vi i præstegården og får i dag huset fyldt med Judiths familie. Det bliver også bare hyggeligt - og flaget er allerede kommet til tops og skal være det alle de dage, hvor vi har besøg. For det skal da fejres.
Ja, og så er det jo også blevet sommer igen... og jeg har en uge tilbage af min ferie. Det er vel ikke ringe.
Ja, og så er det jo også blevet sommer igen... og jeg har en uge tilbage af min ferie. Det er vel ikke ringe.
lørdag, juli 19, 2008
Odense Boldklub
Sidder netop og er ved at se noget så sjældent som en fodboldkamp - det er nok fordi, at alternativet enten er Robin Hat eller at vaske op og støvsuge...
Men så er der jo altid lidt fodboldkamp, hvor OB spiller mod en eller anden klub, der hedder Villa... sjovt navn i grunden!
Det er faktisk hyggeligt at se direkte fjernsyn fra ens hjemby, Odense, for det er dér de spiller. Jeg har godt nok løbet.... eller travet rundt om den fodboldbane, for det var dér vi havde gymnastiktimer i gymnasiet. Det var kun lige blevet forår, så skulle vi ud og spille et eller andet derude. Og opvarmningen var to omgange! Puha.. kan stadigvæk huske, hvor hårdt det var. Og så var det endda kun begyndelsen - for derefter skulle man spille forbold eller lave højdespring eller et eller andet boldspil. Det var ikke rigtig mig, men det kan man måske også se på min kropsbygning :-)
Men tilbage til OB... som barn kan jeg huske de blå-hvide-farver bare var det fedeste man kunne få. Når man fik et knæk-sugerør til børnefødselsdag, så var der rift om dem, der var blå og hvide.... "for det er OB-sugerør, og de er de bedste". "OB er de bedste - dem, kan ingen tæske".
Men nu får vi ser om de kan tæske villaen - lige nu står der 1-1 og begge mål er scoret af villaen, det var selvmål. Hold da op... tænk, hvis man går videre pga. et selvmål. Ha! Men Judith siger, at OB rent faktisk spiller bedst - men det er lige meget, for uanset hvad så er OB de bedste - og dem kan ingen tæske.
Men så er der jo altid lidt fodboldkamp, hvor OB spiller mod en eller anden klub, der hedder Villa... sjovt navn i grunden!
Det er faktisk hyggeligt at se direkte fjernsyn fra ens hjemby, Odense, for det er dér de spiller. Jeg har godt nok løbet.... eller travet rundt om den fodboldbane, for det var dér vi havde gymnastiktimer i gymnasiet. Det var kun lige blevet forår, så skulle vi ud og spille et eller andet derude. Og opvarmningen var to omgange! Puha.. kan stadigvæk huske, hvor hårdt det var. Og så var det endda kun begyndelsen - for derefter skulle man spille forbold eller lave højdespring eller et eller andet boldspil. Det var ikke rigtig mig, men det kan man måske også se på min kropsbygning :-)
Men tilbage til OB... som barn kan jeg huske de blå-hvide-farver bare var det fedeste man kunne få. Når man fik et knæk-sugerør til børnefødselsdag, så var der rift om dem, der var blå og hvide.... "for det er OB-sugerør, og de er de bedste". "OB er de bedste - dem, kan ingen tæske".
Men nu får vi ser om de kan tæske villaen - lige nu står der 1-1 og begge mål er scoret af villaen, det var selvmål. Hold da op... tænk, hvis man går videre pga. et selvmål. Ha! Men Judith siger, at OB rent faktisk spiller bedst - men det er lige meget, for uanset hvad så er OB de bedste - og dem kan ingen tæske.
onsdag, juli 16, 2008
Overoptimist
Jeg er i dagens Kristeligt Dagblad blevet kaldt overoptimist.Ja, altså ikke personligt, men de holdninger jeg har, bliver kaldt overoptimistiske.
En stor del af danskerne glæder sig nemlig til pensionstilværelsen, hvor de skal rejse og lave de ting, som de ikke havde mulighed for, da de var på arbejdsmarkedet. Anna Amilon fra sociaforskningsinstituttet siger, at det er alt for optimistisk.
"I gennemsnit bruger folk nemlig langt færre penge, end de har planlagt, og det er formentlig udtryk for, at de faktisk ikke er så raske og rørige som forventet". (Du kan læse hele artiklen her)
Hmm... det kan der jo nok være noget om. Hvis jeg nu går på pension som 65 årig... hvis jeg strækker den og bliver på arbejdsmarkedet så længe, så er der 32 år tilbage. Der kan jo nok nå at komme visse skavanker og fysiske dårligdomme til på den tid...
Men hvad så med den lange rejse, som kunne være så spændende - en tur rundt i Kina og Australien og i den del af verden. Eller at bo en årrække i Berlin og opleve virkelig storby-stemning. Lære at spille saxofon af punkerne ved berlinermurens ingenmandsland.
Det kan være, at man ikke skulle vente til man blev 65 - men det er jo ikke muligt nu. Man har jo arbejde, der skal passes, og der er ikke nok overskud til at lægge penge til side til at hive et år ud af kalenderen. Det hedder jo så smukt carpe diem... grib dagen, mulighederne... men der er jo altså de penge... se her.
En stor del af danskerne glæder sig nemlig til pensionstilværelsen, hvor de skal rejse og lave de ting, som de ikke havde mulighed for, da de var på arbejdsmarkedet. Anna Amilon fra sociaforskningsinstituttet siger, at det er alt for optimistisk.
"I gennemsnit bruger folk nemlig langt færre penge, end de har planlagt, og det er formentlig udtryk for, at de faktisk ikke er så raske og rørige som forventet". (Du kan læse hele artiklen her)
Hmm... det kan der jo nok være noget om. Hvis jeg nu går på pension som 65 årig... hvis jeg strækker den og bliver på arbejdsmarkedet så længe, så er der 32 år tilbage. Der kan jo nok nå at komme visse skavanker og fysiske dårligdomme til på den tid...
Men hvad så med den lange rejse, som kunne være så spændende - en tur rundt i Kina og Australien og i den del af verden. Eller at bo en årrække i Berlin og opleve virkelig storby-stemning. Lære at spille saxofon af punkerne ved berlinermurens ingenmandsland.
Det kan være, at man ikke skulle vente til man blev 65 - men det er jo ikke muligt nu. Man har jo arbejde, der skal passes, og der er ikke nok overskud til at lægge penge til side til at hive et år ud af kalenderen. Det hedder jo så smukt carpe diem... grib dagen, mulighederne... men der er jo altså de penge... se her.
tirsdag, juli 08, 2008
Jesus og Coca-Cola
I 1886 præsenterede dr. John Pemberton for første gang Coca-Cola i verdenshistorien. Han omdelte de første eksemplarer ved at gå ned til den lokale butik for at sælge den dér.
Efter mere end 100 år viser undersøgelser, at 97% af verdens befolkning har hørt om Coca-Cola. 72% har set en Coca-Cola-dåse. 51% af verdens befolkning har smagt en Coca-Cola. Alt dette skyldes det faktum, at firmaet for år tilbage gav sig selv det mål, at alle på jorden skulle smage deres produkt.
1,7 milliarder mennesker har ikke adgang til de gode nyheder om Jesus Kristus. Og der er nogle mennesker, der også har regnet ud, at 17 millioner mennesker dør hvert år uden nogensinde at have hørt navnet Jesus.
Hvad gør vi?
Efter mere end 100 år viser undersøgelser, at 97% af verdens befolkning har hørt om Coca-Cola. 72% har set en Coca-Cola-dåse. 51% af verdens befolkning har smagt en Coca-Cola. Alt dette skyldes det faktum, at firmaet for år tilbage gav sig selv det mål, at alle på jorden skulle smage deres produkt.
1,7 milliarder mennesker har ikke adgang til de gode nyheder om Jesus Kristus. Og der er nogle mennesker, der også har regnet ud, at 17 millioner mennesker dør hvert år uden nogensinde at have hørt navnet Jesus.
Hvad gør vi?
torsdag, juli 03, 2008
En sommeraften på Hellehøj - 2008
Solen bagte ned fra en næsten skyfri himmel, da omkring 450 mennesker sidste onsdag samledes til den snart traditionsrige sommeraften på Hellehøj.
I år ledte nogle dygtige blæsere fra Sindal Brassband musikken til gudstjenesten, der havde emnet ”At være skabt specielt”. Sognepræst Kim Legarth prædikede om ikke at sammenligne os med hinanden – det var slet ikke fair, da vi alle jo er skabt netop som vi er og er noget for os selv. ” Prøv en gang at se på din tommelfinger. Se nøje på den. Hvis vi nu siger, at der er 6 milliarder mennesker i verden, så er der faktisk ikke en eneste tommelfinger, der ligner den du ser på lige nu. Ikke en eneste”. Og han fortsatte: ”Jeg tror vi er skabt af Gud. Hvis Gud ikke engang gav nogen af os ens tommelfingre, så gav han os ikke noget, der overhovedet er ens. Du er en unik og enestående person – der er ikke en person i hele verden, der er lige som dig.”
Efter gudstjenesten havde Børge Eriksen lokket 69 af sine sangere fra det store Hirtshals-kor Club 99 med sig ud på Hellehøj, hvor de med smittede med deres sangglæde og deres positive livsmod. Og derpå godt ladet op til fest og farver bød Asdal og Omegns folkedansere op til dans, imens de mere magelige sad og kiggede på, og også listede over til grillen og hentede sig en pølse eller to.
Det var en af de aftner, som man kun kan gå fra i godt humør, klar til en god sommer… for vejret viste sig jo virkelig fra sin bedste side. ”Naturligvis bliver det godt vejr næste år også – første onsdag i juli 2009” sluttede præsten, imens folkedanserne gjorde sig klar.
mandag, juni 30, 2008
Sommerferien
Hvor er det dog dejligt sommerligt at lukke ens hjemmeside ned hele juli. Skønt! Hvis nu alle andre hjemmesider gjorde det samme, og folk så lige tog en slapper ude ved grillen... så ville verden se helt anderledes ud. I hvert fald i den vestlige verden.
God sommer. Jeg kommer sikkert til alligevel lige at skrive lidt i min dagbog her, men jeg vil skamme mig hver gang.
God sommer. Jeg kommer sikkert til alligevel lige at skrive lidt i min dagbog her, men jeg vil skamme mig hver gang.
lørdag, juni 28, 2008
Livet er da herligt
Hvor er livet da herligt at leve - når man har tid til rigtig at nyde det. Indenfor i det lidt køligere hus, ligger Josva nu og sover dejlig og mæt. Han er nu bare rigtig skøn. Men stakkels ham - jeg har et billede af mig selv netop på den alder, og der er faktisk mange lighedspunkter. Nå, han kan vel vokse fra sådanne skavanker!
Vi sidder lige netop nu ude på vores terrasse og nyder solen og varmen og spiser nogle af de boller, som jeg bagte i morges. Hmmm... herligt! Og der er også sneget sig en enkelt is ud af fryseren, men det overlevede den ikke længe.
Vovsen ligger ude på græsplænen og er dejset om, og ude over marken foran præstegården flyver en rovfugl rundt og skriger sit rovfugleskrig. den føler sig nok truet af den gamle traktor, der kører rundt på marken og slår græs.
Og så bliver det ikke ringere af, at vide, at prædikenen til i morgen er helt klar, og at også prædikenen til børne- og juniorlejren også er færdig. Ikke at jeg lige nu har lyst til at tage afsted - for det kommer til at tage det meste af eftermiddagen. Den eneste eftermiddag i lang tid, hvor der ellers ikke var arbejde. Men det var der så alligevel :-) Nå, det bliver dejligt være dernede.
Jeg har kastet mig over en ny bog om Kaj Munk, som netop er udkommet. Den er rigtig spændende, for den gennemgår nogle af de vigtige af hans skuespil. Også nogle af dem, der ikke er særligt kendt, men som vi Kaj Munk-nørder sætter højt. Der er en masse dygtige mennesker, der skriver indslag - og giver spændende nye vinkler på forfatterskabet.
Og så fik jeg bogen foræret, mod at skrive en anmeldelse inden den 1. september. det er jo en herlig sommerbeskæftigelse!
Vi sidder lige netop nu ude på vores terrasse og nyder solen og varmen og spiser nogle af de boller, som jeg bagte i morges. Hmmm... herligt! Og der er også sneget sig en enkelt is ud af fryseren, men det overlevede den ikke længe.
Vovsen ligger ude på græsplænen og er dejset om, og ude over marken foran præstegården flyver en rovfugl rundt og skriger sit rovfugleskrig. den føler sig nok truet af den gamle traktor, der kører rundt på marken og slår græs.
Og så bliver det ikke ringere af, at vide, at prædikenen til i morgen er helt klar, og at også prædikenen til børne- og juniorlejren også er færdig. Ikke at jeg lige nu har lyst til at tage afsted - for det kommer til at tage det meste af eftermiddagen. Den eneste eftermiddag i lang tid, hvor der ellers ikke var arbejde. Men det var der så alligevel :-) Nå, det bliver dejligt være dernede.
Jeg har kastet mig over en ny bog om Kaj Munk, som netop er udkommet. Den er rigtig spændende, for den gennemgår nogle af de vigtige af hans skuespil. Også nogle af dem, der ikke er særligt kendt, men som vi Kaj Munk-nørder sætter højt. Der er en masse dygtige mennesker, der skriver indslag - og giver spændende nye vinkler på forfatterskabet.
Og så fik jeg bogen foræret, mod at skrive en anmeldelse inden den 1. september. det er jo en herlig sommerbeskæftigelse!
Leonard Cohen i Århus - del 2
Hmmmm... hvor kunne jeg dog godt tænke mig at komme til Århus den 7. juli og høre Leonard Cohen synge. Det er virkelig alle tiders mulighed - mit livs eneste mulighed for at høre denne dybe stemme og "møde" den legendariske sanger.
MEEEN.... jeg ved jo hvor bøvlet det er at komme til Århus, og det koster så også 775 kroner. Og med min mangel på spidse albuer, så ender jeg helt nede bageved og ser ikke en pind.
Nå... men jeg går stadigvæk og grupler, og vil naturligvis ikke komme afsted, men lysten er der.
MEEEN.... jeg ved jo hvor bøvlet det er at komme til Århus, og det koster så også 775 kroner. Og med min mangel på spidse albuer, så ender jeg helt nede bageved og ser ikke en pind.
Nå... men jeg går stadigvæk og grupler, og vil naturligvis ikke komme afsted, men lysten er der.
onsdag, juni 25, 2008
Dødsfald
Mærkeligt, at man kan gå lidt rundt med en lidt bedrøvelig stemning over dette "dødsfald"... ja, jeg ved ikke engang om man kan kalde det et dødsfald. Men min sidste scalar-fisk er død. Jeg købte den sammen med fire andre lige efter jeg havde købt mit akvarium i 2000 - det vil sige, at fisken er omtrent 7-8 år gammel. Jeg fejrede den i år 2006 med dette indlæg på min blog (se her) - hvor I også kan se et andet mere livsbekræftende billede af fisken, der aldrig nåede at få et navn.Jeg har egentligt været lidt træt af den - fordi den opførte sig irriterende. Sammen med hans gamle kæreste - såvidt jeg husker var fisken her en hun - pinte og plagede den nogle af de andre fisk. Det betød i hvert fald døden for 1-2 af dens artsfæller. Den var altid den snedige, der holdt sig lidt udenfor, men som nok kunne slå til og være træls, når det syntes at være påkrævet. Og så søgte den ellers om bag ryggen på en af dens kærester.
Den nåede at få nogle omgange æg, men det blev aldrig rigtig til noget - hun formåede ikke at holde vandet omkring dem frisk nok, så de fleste gik til - og resten spiste hun. Sådan.
Jeg har hele tiden været lidt træt af de scalarer - fordi de var så aggressive og så dominerende i akvariet. Men det er egentlig mærkeligt med fisken, at når den nu er væk, så savner jeg den egentlig lidt. Nok mest fordi den har fulgt mig rigtig lang tid - og i forskellige faser i mit liv. Som lærer på en efterskole, som teologistuderende i Århus, som præstevikar i Hanning og Finderup og så her til slut som sognepræst i Horne og Asdal. Den var med hele vejen - købt i Veri Centeret i Århus og lige om lidt vil den finde sit sidste hvilested ude i en busk i præstegårdshaven. Og jeg må hellere til at gøre det snart - de andre fisk er begyndt at vise interesse for den - så den kunne nok snart ende som fiskeføde... og det vil ikke være færdigt.
Møg-kommune!
For det først: Jeg er for store enheder, hvis det bare fungerer. Jeg synes f.eks. det kunne være lidt mere spændende at droppe kommunerne og så centralisere magten i armtsrådene (eller hvad de nu hedder). Det vil være lidt sejt.
For det andet: Jeg er ikke lokalpatriotisk for Hirtshals-området, selv om jeg bor her. Mit hjerte banker stadigvæk for Odense, og jeg holder med fodboldklubben OB også selv om ikke kan navnet på en eneste af deres spillere eller navnet på deres træner. Jeg er odenseaner.
MEN... på trods af alt dette, så må jeg erkende, at jeg endnu ikke har fundet en eneste god ting ved at Hirtshals kommune og andre kommuner er blevet lagt under Hjørring Kommune. Her er tre trælse historier:
1.
For nogen tid siden kom det frem, at man ville droppe bybusserne i Hjørring fordi de var for dyre. Og det første jeg tænkte: Er der overhovedet bybusser i Hjørring? Jeg smågrinte lidt, for det må da være en joke. Og hvis der var bybusser, så er de da fuldstændig overflødige. Nå, men forslaget blev taget af bordet, og det skulle så financeres ved at vejene omkring i kommunen skulle nedprioriteres. For hvad? For at folk i en lille provinsby kunne have deres bybusser, som der ikke er brug for - i forhold til at flertallet af kommunens borgere skulle leve med lidt flere slidte veje og dårligt vedligeholdte broer. Hrmff...
Jeg ved godt, at vi skal opprioritere den kollektive trafik og skaffe os af med den undøvendige biltrafik, men det er altså svært, når man bor på landet.
2.
Der er også sket en ændring i renovationsvæsenet, for at få samlet al skraldindsamlingen et sted og sommerhusejere, skal så også være med i den ordning. En af vores venner bor ret isoleret i forhold til naboer - den nærmeste nabo og køer og et eller andet pelsdyr. Han kan så ikke få lov til at få et privat selskab til at hente hans affald en gang om måneden i en store container. Det var politisk besluttet, og det skete for at man ikke skulle genere naboerne med lugtgene. Så det blev en fordyrelse i forhold til den gamle ordning.
3.
Den sidste ting i denne omgang handler om Boel-testen. En test, som småbørn bliver prøvet med for at checke om de nu også kan høre og reagerer hensigtsmæssigt. Men den er også blevet droppet i Hjørring Kommune, men bibeholdt i vore andre nabokommuner.
Jeg havde glædet mig helt vildt til den boeltest - det har i lang tid været det eneste, jeg har vidst om baby-pleje og -undersøgelser. Og så skal Josva ikke have en Boel-test. Jeg er harmdirrende! Møg-kommune!
For det andet: Jeg er ikke lokalpatriotisk for Hirtshals-området, selv om jeg bor her. Mit hjerte banker stadigvæk for Odense, og jeg holder med fodboldklubben OB også selv om ikke kan navnet på en eneste af deres spillere eller navnet på deres træner. Jeg er odenseaner.
MEN... på trods af alt dette, så må jeg erkende, at jeg endnu ikke har fundet en eneste god ting ved at Hirtshals kommune og andre kommuner er blevet lagt under Hjørring Kommune. Her er tre trælse historier:
1.
For nogen tid siden kom det frem, at man ville droppe bybusserne i Hjørring fordi de var for dyre. Og det første jeg tænkte: Er der overhovedet bybusser i Hjørring? Jeg smågrinte lidt, for det må da være en joke. Og hvis der var bybusser, så er de da fuldstændig overflødige. Nå, men forslaget blev taget af bordet, og det skulle så financeres ved at vejene omkring i kommunen skulle nedprioriteres. For hvad? For at folk i en lille provinsby kunne have deres bybusser, som der ikke er brug for - i forhold til at flertallet af kommunens borgere skulle leve med lidt flere slidte veje og dårligt vedligeholdte broer. Hrmff...
Jeg ved godt, at vi skal opprioritere den kollektive trafik og skaffe os af med den undøvendige biltrafik, men det er altså svært, når man bor på landet.
2.
Der er også sket en ændring i renovationsvæsenet, for at få samlet al skraldindsamlingen et sted og sommerhusejere, skal så også være med i den ordning. En af vores venner bor ret isoleret i forhold til naboer - den nærmeste nabo og køer og et eller andet pelsdyr. Han kan så ikke få lov til at få et privat selskab til at hente hans affald en gang om måneden i en store container. Det var politisk besluttet, og det skete for at man ikke skulle genere naboerne med lugtgene. Så det blev en fordyrelse i forhold til den gamle ordning.
3.
Den sidste ting i denne omgang handler om Boel-testen. En test, som småbørn bliver prøvet med for at checke om de nu også kan høre og reagerer hensigtsmæssigt. Men den er også blevet droppet i Hjørring Kommune, men bibeholdt i vore andre nabokommuner.
Jeg havde glædet mig helt vildt til den boeltest - det har i lang tid været det eneste, jeg har vidst om baby-pleje og -undersøgelser. Og så skal Josva ikke have en Boel-test. Jeg er harmdirrende! Møg-kommune!
mandag, juni 16, 2008
Så er jeg merkonom
Tak for hilsenen! Nu er jeg så merkonom - aner oprigtig ikke hvad det kan bruges til. Har vist mest taget uddannelsen i stedet for en eller anden fritidsting om aftenen (dans eller bridge-spil). Men nu er jeg merkonom.
Eksamen gik ikke så godt som jeg havde håbet - jeg fik et 7-tal. De greb min opgave an på en helt anden måde end jeg havde forberedt.
Men hvad skidt - jeg har fået en masse gode redskaber og viden ved at arbejde med mit emne (motivation af frivillige), så det er da ikke så ringe. Der er nok en del frivillige organisationer, der kan bruge mig til at holde en aften om det emne. Så sig bare til.
Eksamen gik ikke så godt som jeg havde håbet - jeg fik et 7-tal. De greb min opgave an på en helt anden måde end jeg havde forberedt.
Men hvad skidt - jeg har fået en masse gode redskaber og viden ved at arbejde med mit emne (motivation af frivillige), så det er da ikke så ringe. Der er nok en del frivillige organisationer, der kan bruge mig til at holde en aften om det emne. Så sig bare til.
søndag, juni 15, 2008
Merkonom
Så... i morgen er min sidste eksamen i merkonom-uddannelsen i denne omgang - jeg skal op i Human resources klokken 9.00, og hvis jeg består, så kan jeg kalde mig selv merkonom... hvad det så end betyder :-)
Men det vil sige, at jeg lige skal kigge lidt i lidt bøger i dag - jeg skal op og "forsvare" en opgave, som jeg har skrevet... eller eksamen er med udgangspunkt i den opgave. Så det bliver spændende hvilken vej jeg får drejet eksamen.
Men det vil sige, at jeg lige skal kigge lidt i lidt bøger i dag - jeg skal op og "forsvare" en opgave, som jeg har skrevet... eller eksamen er med udgangspunkt i den opgave. Så det bliver spændende hvilken vej jeg får drejet eksamen.
onsdag, juni 11, 2008
En mor-søn-snak
Jeg kan ikke lige lade være med at smide denne her op på nettet. Judith og Josva fik sig her for en times tid siden en rigtig god snak:
Så kom blæsten
Det er egentlig lidt øv, at blæsten er kommet tilbage til Vendsyssel igen. Jeg kan nok tåle et lille ophold i det gode vejr, som vi har oplevet den sidste lange tid, for det skal nok blive godt vejr igen engang. Nej, det der er træls, det er at nu bliver alle træerne sveden af i blæsten. Resten af sommeren skal vi se på blade og træer, der ser forhutlede ud. Og det er da ærgerligt.
Men det var ikke kun blade, der faldt af træerne. Se denne lille film:
Men det var ikke kun blade, der faldt af træerne. Se denne lille film:
mandag, juni 09, 2008
Den var faktisk rigtig god!!
Jeg var jo i lørdags inde for at se den nye Indiana Jones film - og som den trofaste læser af min blog ved, så var jeg noget skeptisk overfor filmen. For ville den nu ødelægge de gamle film og drømmen om eventyret, eller ville den tilføje nye højder til universet. Jeg vil først slå fast, at jeg ikke afslører noget om filmens indhold, så læs du blot videre - her er ingen spoilers!
Jeg må først sige, at min skræk blev gjort til skamme, for det var faktisk en rigtig god film - god underholdning fra først til næsten sidst (det skal jeg nok komme ind på). Der var et glimt i øjet, og de kække Indiana Jones-bemærkninger var der også plads til.
Jeg er helt vild med filmens kammeraføring - der er virkelig arbejdet med at få de spændende vinkler. Wau - de kan et eller andet med vinkler de Hollywood-guys :-)
Jeg kan varmt anbefale en tur i biffen - den skal vist ses dér for at få ordentlig fornøjelse af lydeffekterne og ikke mindst de kække kammeravinkler.
Historien er en typisk Indiana Jones-historie, hvor Indy lige så langsomt udruller en historisk epoke og mysterium for os. DOG... og her kommer det største anklagepunkt mod filmen: Jeg synes der er et brud de sidste fem minutter, hvor jeg tænkte, at her var vi ovre i et andet slags univers. Her var det ikke det mystiske overnaturlige, men der gik lige lidt star-wars i Harrison Ford (han er jo også kendt for sin rolle som Han Solo i de sidste tre Star-wars film). Jeg er vild med Star Wars, MEN hver ting til sin tid. De burde havde overladt lidt mere til fantasien i stedet for at udpensle det hele. Som en blog skrev på nettet, så så man ikke Gud i "Jagten på den forsvundne skat", man så ikke Jesus i Indiana Jones og Det sidste korstog... så her til sidst gik vi over og så mere end vi plejer at måtte se.
Men måske er den nye generation af biografgængere ikke opflasket med antydningens kunst, men de skal måske have det hele skåret ud i pap.
Nå - det er ikke min mening at det negative skal fylde så meget, som det gør her, for det er jo kun til sidst i filmen, at dette sker. Jeg ved endnu ikke hvordan den film placerer sig i forhold til de øvrige film (altså ikke kronologisk, men kvalitetsmæssigt), filmen skal først rigtig bundfælde sig, før jeg kan afgøre det.
Filmen giver lidt flere vinkler til Indy - og rent kærlighedsmæssigt afsluttes filmenringen fra første film på et nærmest smuk måde, hvor den hårdtslående og hårdtslået Indy måske finder ro i den sande kærlighed. Men forhåbentlig falder han ikke helt til ro, for hvem skal så tager over?
Så kort og godt: Frisk mod - op og ind i biffen.
Jeg må først sige, at min skræk blev gjort til skamme, for det var faktisk en rigtig god film - god underholdning fra først til næsten sidst (det skal jeg nok komme ind på). Der var et glimt i øjet, og de kække Indiana Jones-bemærkninger var der også plads til.
Jeg er helt vild med filmens kammeraføring - der er virkelig arbejdet med at få de spændende vinkler. Wau - de kan et eller andet med vinkler de Hollywood-guys :-)
Jeg kan varmt anbefale en tur i biffen - den skal vist ses dér for at få ordentlig fornøjelse af lydeffekterne og ikke mindst de kække kammeravinkler.
Historien er en typisk Indiana Jones-historie, hvor Indy lige så langsomt udruller en historisk epoke og mysterium for os. DOG... og her kommer det største anklagepunkt mod filmen: Jeg synes der er et brud de sidste fem minutter, hvor jeg tænkte, at her var vi ovre i et andet slags univers. Her var det ikke det mystiske overnaturlige, men der gik lige lidt star-wars i Harrison Ford (han er jo også kendt for sin rolle som Han Solo i de sidste tre Star-wars film). Jeg er vild med Star Wars, MEN hver ting til sin tid. De burde havde overladt lidt mere til fantasien i stedet for at udpensle det hele. Som en blog skrev på nettet, så så man ikke Gud i "Jagten på den forsvundne skat", man så ikke Jesus i Indiana Jones og Det sidste korstog... så her til sidst gik vi over og så mere end vi plejer at måtte se.
Men måske er den nye generation af biografgængere ikke opflasket med antydningens kunst, men de skal måske have det hele skåret ud i pap.
Nå - det er ikke min mening at det negative skal fylde så meget, som det gør her, for det er jo kun til sidst i filmen, at dette sker. Jeg ved endnu ikke hvordan den film placerer sig i forhold til de øvrige film (altså ikke kronologisk, men kvalitetsmæssigt), filmen skal først rigtig bundfælde sig, før jeg kan afgøre det.
Filmen giver lidt flere vinkler til Indy - og rent kærlighedsmæssigt afsluttes filmenringen fra første film på et nærmest smuk måde, hvor den hårdtslående og hårdtslået Indy måske finder ro i den sande kærlighed. Men forhåbentlig falder han ikke helt til ro, for hvem skal så tager over?
Så kort og godt: Frisk mod - op og ind i biffen.
lørdag, juni 07, 2008
Indiana Jones
Trods en mere end udtalt skepsis over den nye Indiana Jones-film, så begiver jeg mig nu med gode venner ind i Hjørring Biograf for at se den nye film. Jeg er naturligvis meget spændt! Der er ikke ret mange, der er inde og se den -da vi bookede os ind var der 10-12-stykker foruden os :-) Enten er det fordi det er en dårlig film, eller også er det bare for varmt til en bio-tur... ja, eller også er det bare Hjørring :-O
Jeg vender tilbage med en udførelig kommentar senere, når jeg er tilbage igen.
Jeg vender tilbage med en udførelig kommentar senere, når jeg er tilbage igen.
fredag, juni 06, 2008
Sommerservice
Som en ekstra sommerservice kan man nu nyde den flotte udsigt fra kontoret på Horne Præstegård. Tryk her og følg med i vejret.
mandag, juni 02, 2008
Med far på arbejde....
Det er ikke altid lige opkvikkende at være med far på arbejde... men så er det jo godt at man kan tage sig en lille en på øjet.
Hyggelig sommereftermiddag
Vi havde en rigtig hyggelig sommereftermiddag i præstegårdshaven, hvor der kom 23 fra menigheden.Jeg smider lidt flere billeder op på sognenes hjemmesider, når vi når ind i næste uge. Der er lige lidt for meget gang i den i denne uge til at jeg kan gøre det nu. Men lige et enkelt billede skal I da have (billedet er stort, så klik kun på det, hvis I virkelig vil i detaljer).
fredag, maj 30, 2008
SPONTAN SOMMERHYGGE
Det ser ud til at blive kanon godt vejr her i weekenden.... så på søndag den 1. juni vil vi meget gerne se så mange som har lyst, til en kop kaffe og en varm lækker vaffel.
Det "begynder" klokken 14.30, men kom, når det passer dig.
Har du et havespil (crocket, kongespil eller noget, der ligner), så tag det med. Så spred endelig de gode "nyheder", så vi får en hyggeligt eftermiddag i gode venners selskab.
Det "begynder" klokken 14.30, men kom, når det passer dig.
Har du et havespil (crocket, kongespil eller noget, der ligner), så tag det med. Så spred endelig de gode "nyheder", så vi får en hyggeligt eftermiddag i gode venners selskab.
Så det var i Horne Præstegård (Tornbyvej 14) søndag den 1. juni fra klokken 14.30.
onsdag, maj 28, 2008
Kageeksperten Kim - del 2
Det skete sidste år (tryk her) - og det skete også i år!! Jeg blev spurgt om jeg ville være dommer i spejdernes kagekonkurence på lørdag klokken 13.00 på Det grønne Hjørne.
Jeg glæder mig! Sidste år var der rigtig mange gode kager, og jeg kunne spise lige så meget jeg nu ville.... he he... det bliver bare godt. Judith er helt grøn af misundelse ("hvad med mig")....
Nå, men jeg vil være ærlig i mit embede som dommer. Og jeg takker for æren.
Jeg glæder mig! Sidste år var der rigtig mange gode kager, og jeg kunne spise lige så meget jeg nu ville.... he he... det bliver bare godt. Judith er helt grøn af misundelse ("hvad med mig")....
Nå, men jeg vil være ærlig i mit embede som dommer. Og jeg takker for æren.
fredag, maj 23, 2008
torsdag, maj 22, 2008
Indiana Jones 4
Hvem har ikke siddet og set Indiana Jones kæmpe om pagtens ark? Eller den hellige gral? Eller kaste sig væk fra en knusende rullende sten lige i sidste øjeblik? Der er ingen bedre film end disse tre - det er virkelig klassikere... og så sker det helt store, nemlig at der kommer en fjerde film. Men tør vi se den? Der er jo så mange forventninger til den - og store dele af det er måske egentlig bare det at være barn igen og se filmen på en barns måde at se film på... og det kan filmen ikke genskabe uanset hvor god filmen er.
Det var jo lidt ligesom den sidste Olsenbandefilm - vi så den jo, men synes næsten det var synd for de gode gamle folkekære skuespillere. Vi havde jo fantastiske forventninger - og det er jo lidt det sammen her. Og den gang blev vi skuffet!
Vil vi blive skuffet nu? Er det ikke en barndomspligt at se filmen? Hvis den lever op til de gamle film, vil vi blive helt høje, når vi går ud af biogafen... hvis den ikke lever op til de gamle film, vil vi blive mere end skuffet! Så spørgsmålet er: Tør vi se filmen - eller tør vi lade være? Jeg tøver med at se den.
Det var jo lidt ligesom den sidste Olsenbandefilm - vi så den jo, men synes næsten det var synd for de gode gamle folkekære skuespillere. Vi havde jo fantastiske forventninger - og det er jo lidt det sammen her. Og den gang blev vi skuffet!
Vil vi blive skuffet nu? Er det ikke en barndomspligt at se filmen? Hvis den lever op til de gamle film, vil vi blive helt høje, når vi går ud af biogafen... hvis den ikke lever op til de gamle film, vil vi blive mere end skuffet! Så spørgsmålet er: Tør vi se filmen - eller tør vi lade være? Jeg tøver med at se den.
søndag, maj 11, 2008
Fremstilling - del 2
Sikke dog en herlig dag, hvor lille Josva blev fremstillet i Horne Kirke i en fuld kirke og ved en festlig pinsegudstjeneste. Her er et billede af Josva med de stolte forældre efter gudstjenesten. I mellem os ses Josvas dåbslys og familiens dåbskjole, som han er den 35, der har været i - både far og farfar.
fredag, maj 09, 2008
Plejehjemsgudstjeneste
I går var jeg på plejehjemmet Havbakken i Tornby for at holde gudstjeneste med dem. Det er længe siden jeg har været dér på grund af barselsorlov etc. så der var meget at snakke om over kaffen. Blandt andet havde jeg et billede med af Josva, som røg rundt til stor beundring... det var hyggeligt.
En af dem havde endda fundet et arbejde, der lige passede til Judith, "men jeg kunne jo ikke søge den for hende", som hun sagde.
Det var rigtig hyggeligt - og vi fik smågrinet lidt af situationen med strejken i køkkenet, som betød, at vi sad med plastikkopper og paptallerkner og kagen "Ja, jeg tror ikke den er hjemmelavet" sagde jeg, og snuppede lige en vaffel til.
Der er en rigtig god stemning ved sådan en gudstjeneste - og så de frie rammer, som gør at man jo kan tage tingene som det kommer... og man kan lige ændre en salme, hvis man hører nogle "hviske" sammen: Det er godt nok længe siden vi har sunget...
Men ellers er det skønt vejr - nærmest sommer. Fuglene synger og Josva er lige blevet puttet... nu skal der støvsuges og vaskes gulv.
En af dem havde endda fundet et arbejde, der lige passede til Judith, "men jeg kunne jo ikke søge den for hende", som hun sagde.
Det var rigtig hyggeligt - og vi fik smågrinet lidt af situationen med strejken i køkkenet, som betød, at vi sad med plastikkopper og paptallerkner og kagen "Ja, jeg tror ikke den er hjemmelavet" sagde jeg, og snuppede lige en vaffel til.
Der er en rigtig god stemning ved sådan en gudstjeneste - og så de frie rammer, som gør at man jo kan tage tingene som det kommer... og man kan lige ændre en salme, hvis man hører nogle "hviske" sammen: Det er godt nok længe siden vi har sunget...
Men ellers er det skønt vejr - nærmest sommer. Fuglene synger og Josva er lige blevet puttet... nu skal der støvsuges og vaskes gulv.
tirsdag, maj 06, 2008
Fremstilling
På søndag skal der være fest i Horne Præstegård, for der skal lille Josva fremstilles i Horne Kirke. Det bliver virkelig en skøn dag - også vejret ser ud til at være med os.
Så hvis du er i området, så kig endelig indenfor i Horne Kirke klokken 10.30 til pinsegudstjeneste og fremstilling.
Så hvis du er i området, så kig endelig indenfor i Horne Kirke klokken 10.30 til pinsegudstjeneste og fremstilling.
onsdag, april 30, 2008
Kristi Himmelfartsdag
Jeg skal til Odense for at være med til mit gudbarns konfirmation... men er på banen igen på søndag i Asdal Kirke klokken 11.00. Det bliver godt.
Denne lille film er hentet fra en film, som viser hvordan Jesu himmelfartsdag kunne have foregået.
Denne lille film er hentet fra en film, som viser hvordan Jesu himmelfartsdag kunne have foregået.
fredag, april 25, 2008
Opråb til Horne-folk
Som I ved er der strejke rundt omkring i landet - der er også folk i vores menighed, der mærker strejken på egen krop. Jeg tænker på Bente og William og deres lille datter Julie.
Prøv læs på deres hjemmeside (tryk her) og overvej om du måske kunne hjælpe på en eller anden måde. Jeg ved, at enhver hjælp vil blive modtaget med kyshånd. Hvor vil det være skønt om vi indenfor vores kirke har resourcer til at kunne hjælpe hinanden.
Måske du også selv har problemer med at få enderne til at nå sammen... så prøv kontakt hinanden, og se om I ikke kan hjælpe hinanden.
Prøv læs på deres hjemmeside (tryk her) og overvej om du måske kunne hjælpe på en eller anden måde. Jeg ved, at enhver hjælp vil blive modtaget med kyshånd. Hvor vil det være skønt om vi indenfor vores kirke har resourcer til at kunne hjælpe hinanden.
Måske du også selv har problemer med at få enderne til at nå sammen... så prøv kontakt hinanden, og se om I ikke kan hjælpe hinanden.
torsdag, april 24, 2008
MF-strejke
Det ser ud som om politikerne i Folketinget gerne vil have mere i løn snart. De skal have 22,9 % mere i løn. Normalt får de det samme i løn som en borgermester i en mellemstor kommune, men efter kommunalreformen får de pludselig mere i løn. Så derfor ønsket om dette lønhop.
Spørgsmålet er: Hvor langt vil de gå? Vil de strejke? Og i så fald: Vil vi overhovedet opdage den strejke?
Spørgsmålet er: Hvor langt vil de gå? Vil de strejke? Og i så fald: Vil vi overhovedet opdage den strejke?
ALU-1 2008 i Oksbøl
I går var jeg afsted som feltpræst til Oksbøl, hvor jeg var så hvordan Hjemmeværnet var ved at træne de kommende tropper, der skal til Kosovo og Afghanistan. Se denne lille foto-historie:
mandag, april 21, 2008
Fætter-kusine-træf
I går var vi på vores første længere tur med Josva - til Århus. Det gik faktisk rigtig godt. Dér fik vi set Josvas fætter, Asbjørn, der er født den 1. april. I korrigeret alder er de nærmest jævnalderende.lørdag, april 19, 2008
Konfirmationsord
I morgen skal jeg have det sidste hold konfirmander i Horne og Asdal - og naturligvis får de også et bibelord med sig som deres konfirmationsord.
Jeg bruger meget tid på at finde frem til et ord, som måske kunne sige dem et eller andet, men det er faktisk svært. Jeg har op til flere gange givet noget af de aller stærkeste vers i Bibelen til nogle konfimander, men sådan lige i øjeblikket så det ud til, at de ikke lige fattede dybden i det. Måske gjorde de det - måske ikke... og finder de det frem om føje år, kan det jo være, at de så forstår det. Jeg har i hvert fald i år forsøgt at skrive lidt kommentar til hver eneste af versene i deres Nye Testamente. Måske det kan hjælpe lidt på vej.
Jeg kan huske, at jeg var meget glad for mit konfirmationsord den gang - mener jeg da! Det er i hvert fald et ord, jeg er enormt glad for i dag - det er Paulus, der skriver: "Strid troens gode strid, grib det evige liv, som du er kaldet til". Wau.... sikke dog en opfordring. Sikke dog en overskrift på en præstegerning, ikke?
Nå - jeg bliver altid ramt af to følelser, når konfirmationen nærmer sig: 1) Rørstrømsk nostalgi. 2) Misundelse over, at rigtig mange af dem skal hjem og have tarteletter (mums).
Jeg bruger meget tid på at finde frem til et ord, som måske kunne sige dem et eller andet, men det er faktisk svært. Jeg har op til flere gange givet noget af de aller stærkeste vers i Bibelen til nogle konfimander, men sådan lige i øjeblikket så det ud til, at de ikke lige fattede dybden i det. Måske gjorde de det - måske ikke... og finder de det frem om føje år, kan det jo være, at de så forstår det. Jeg har i hvert fald i år forsøgt at skrive lidt kommentar til hver eneste af versene i deres Nye Testamente. Måske det kan hjælpe lidt på vej.
Jeg kan huske, at jeg var meget glad for mit konfirmationsord den gang - mener jeg da! Det er i hvert fald et ord, jeg er enormt glad for i dag - det er Paulus, der skriver: "Strid troens gode strid, grib det evige liv, som du er kaldet til". Wau.... sikke dog en opfordring. Sikke dog en overskrift på en præstegerning, ikke?
Nå - jeg bliver altid ramt af to følelser, når konfirmationen nærmer sig: 1) Rørstrømsk nostalgi. 2) Misundelse over, at rigtig mange af dem skal hjem og have tarteletter (mums).
Abonner på:
Opslag (Atom)