tirsdag, juli 08, 2008

Jesus og Coca-Cola

I 1886 præsenterede dr. John Pemberton for første gang Coca-Cola i verdenshistorien. Han omdelte de første eksemplarer ved at gå ned til den lokale butik for at sælge den dér.
Efter mere end 100 år viser undersøgelser, at 97% af verdens befolkning har hørt om Coca-Cola. 72% har set en Coca-Cola-dåse. 51% af verdens befolkning har smagt en Coca-Cola. Alt dette skyldes det faktum, at firmaet for år tilbage gav sig selv det mål, at alle på jorden skulle smage deres produkt.

1,7 milliarder mennesker har ikke adgang til de gode nyheder om Jesus Kristus. Og der er nogle mennesker, der også har regnet ud, at 17 millioner mennesker dør hvert år uden nogensinde at have hørt navnet Jesus.

Hvad gør vi?

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

God aften Kim,

ja, hvad gør vi, som er kristne? Det er en drilsk ting det der med at dele budskabet om Gud med andre. Fordi f.eks. så har jeg netop fået en Facebook profil, og derpå står der lidt om min kristne tro. Og jeg har bare været så loren ved at acceptere venner (kontakter) på min profil, folk som jeg har kendt førhen, og som kendte mig som en der ikke troede på andre end mig selv.

Får de et chok, synes de jeg er en taber med hang til fantasivenner (Gud), eller hvad tænker de, når de går ind på min profil, når jeg har klikket dem ind på vennelisten?

Og hvis jeg ikke engang kan stå ved min tro på Gud, her i Danmark hvor det er smertefrit og trusselsfrit for i hvert fald jeg selv, at være kristen, - jamen hvordan kan man så tro, at forfulgte kristne kan stå ved deres tro og endda udbrede den til andre mennesker omkring dem?

Men det kan de jo. Få kristne er så store vidnesbyrd som de forfulgte kristne i verdens diktaturer og antikristne lande.

Men jeg har i dag valgt at føje en håndfuld bekendte (fra skoletiden) til min venneliste, og så må det jo briste eller bære. Jeg vil meget nødig skabe større afstand til troen for de mennesker, der ikke mener at kende nogen gud/Gud, men jeg har tænkt, at jeg godt kan stå igennem at blive til grin. Jeg vil godt være en Guds "klovn", som den præst der konfirmerede mig i sin tid, kaldte sig (pga. pibekraven på præstetøjet).

Men let er det altså bare ikke, vel.

Kh Tanja

Anonym sagde ...

PS. EJJJJ...Jeg har netop læst din prædiken efter at have lagt første kommentar på din dagbog. Du er også inde på det med de forfulgte kristne, martyrerne. Det var alligevel ret pudsigt, at vi lige tænkte på det samme. :-)

God sommerferie. Nu skal du få ro i øjnene.!

Kh Tanja