Jeg er i dagens Kristeligt Dagblad blevet kaldt overoptimist.Ja, altså ikke personligt, men de holdninger jeg har, bliver kaldt overoptimistiske.
En stor del af danskerne glæder sig nemlig til pensionstilværelsen, hvor de skal rejse og lave de ting, som de ikke havde mulighed for, da de var på arbejdsmarkedet. Anna Amilon fra sociaforskningsinstituttet siger, at det er alt for optimistisk.
"I gennemsnit bruger folk nemlig langt færre penge, end de har planlagt, og det er formentlig udtryk for, at de faktisk ikke er så raske og rørige som forventet". (Du kan læse hele artiklen her)
Hmm... det kan der jo nok være noget om. Hvis jeg nu går på pension som 65 årig... hvis jeg strækker den og bliver på arbejdsmarkedet så længe, så er der 32 år tilbage. Der kan jo nok nå at komme visse skavanker og fysiske dårligdomme til på den tid...
Men hvad så med den lange rejse, som kunne være så spændende - en tur rundt i Kina og Australien og i den del af verden. Eller at bo en årrække i Berlin og opleve virkelig storby-stemning. Lære at spille saxofon af punkerne ved berlinermurens ingenmandsland.
Det kan være, at man ikke skulle vente til man blev 65 - men det er jo ikke muligt nu. Man har jo arbejde, der skal passes, og der er ikke nok overskud til at lægge penge til side til at hive et år ud af kalenderen. Det hedder jo så smukt carpe diem... grib dagen, mulighederne... men der er jo altså de penge... se her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar