lørdag, juni 03, 2006

Tillykke

To af vores rigtig gode venner har fået en lille dreng i går - tillykke til jer - og Guds velsignelse over den bette. Vi glæder os til at se ham.
En lille historie til H:
Parret havde fået deres førstefødte hjem, og konen ville inddrage manden i
bleskiftet:
- Kom og skift bleen, det er din tur.
- Jeg har travlt, jeg skal nok gøre det næste gang, svarede manden
nervøst.
Da barnet skulle skiftes næste gang, prøvede konen igen:
- Kom så, så er det dig der skifter.
Men manden forsvarede sig igen:
- Jeg mente ikke næste ble, men næste barn!

9 kommentarer:

Anonym sagde ...

TAK for hilsenen og velsignelsen.
Jeg kan blot tilføje - til almindelig, folkelig oplysning - at min kone denne gang sagde det samme, som hun gjorde mens hun endnu var gravid med vores første barn, nemlig, at "dette er vores uigenkaldeligt næste barn!".
Men bleer bliver da skiftet af både mor og far.

H

Kim sagde ...

Kære H
Mange tak for din hilsen! Spændende tanke, at din kone allerede under graviditeten med jeres FØRSTE barn mente at (og jeg citerer "dette er vores uigenkaldeligt NÆSTE barn" (min forstørrelse at ordet næste).
Kræver ordet næste ikke at der er noget før - in casu: et andet barn. Men i konteksten vises der hen til et barn, der er det første barn - og dette barn er altså det næste barn. Der må - hvis jeg forstår sætningen korrekt - være et barn før det første barn.

Men under alle omstændigheder er jeg da glad for at høre, at I begge skifter ble.

Anonym sagde ...

Nu er du jo blot en kende pedantisk, min kære pastor!

Hin dag, da Jesus blev sulten og samtidig ville glæde sine disciple med et måltid, kaldte han det rigtignok den næste nadver.Han vidste på daværende tidspunkt ikke, at den næste skulle blive den sidste; ikke den næstsidste; men næste og sidste.

På samme vis kan man jo hævde, at min kære kone mente, at det første barn ville blive det næstsidste; eller måske hun referede til Luk 13,30.

.... eller måske hun blot referede til, at vi i forvejen havde en kat!

H

Anonym sagde ...

Og, jeg ved, at der mangler et par bogstaver hist og her... mest E'er og R'er... det er sent, og bleskiftene har været hyppige...

Jeg har copy/pasted en samling tegn, som du kan tilføje ved behov.


A a Ä ä B b C c D d E e F f G g H h I i J j K k L l M m N n O o Ö ö P p Q q R r S s T t U u Ü ü V v W w X x Y y Z z Æ æ Ø ø Å å
. , ; : - ' ´ ` ? ! "" % & / \ = ( ) [ ] @ £ $ § < >
½ 1 2 3 4 5 6 7 8 9 0

___________________________________________________________
Sæt evt. overskydende eller fejlslagne tegn ind på linjen.

Kim sagde ...

Kære H
Mange tak for din fine teologiske udredning, som dog har visse svagheder. Dels taler Jesus aldrig om "næste nadver" nogensinde og dels synes jeg ikke at Luk 13,30 giver særlig god mening i denne sammenhæng.
En teologisk gennemgang af "næste"-stederne i Jesu mund ligger langt tættere op af min første anke mod dit indlæg.
"Når de forfølger jer i én by, så flygt til den næste" (Matt 10,23)
"Næste dag, da de gik fra Betania, blev Jesus sulten" (Mark 11,12)
"Næste dag tog han to denarer frem" (Luk 10,35)
"Måske bærer det så frugt næste år" (Luk 13,9)
"Så kom den næste og sagde: Herre, her er dit pund; jeg har haft det liggende i et tørklæde. " (Luk 19,20)
Blot for at nævne et par ikke identiske stykker.
Men jeg bøjer mig for inddragelsen af jeres kat. "eller måske hun blot referede til, at vi i forvejen havde en kat!"

Nu forstår jeg en dybere mening i udsagnet. Mange tak.

Venlig hilsen
- din webpastor (Børge)

Anonym sagde ...

Ja, jeg bliver nu nødt til at henvise til ODS - Ordbog over det danske sprog.

Her står:
I. Næste, en. ['næsd∂] flt. (nu næppe br.) -r [...] (glda. næstæ (2Mos.20.16. og 21.14(GldaBib.)), jf. æda. næstæ, nærmeste arving(er); substantivisk anv. af III. næste; ligesom ty. der nächste, oht. nahisto osv. brugt til gengivelse af lat. proximus. [...]

Efter nærmere pedantisk granskning og grundig forskning, er jeg nået frem til, at min kone benyttede ordet 'næste' i forbindelse med, at hun endnu bar vor førstefødte, i dets (ordets, altså!) oprindlige betydning 'næstæ, nærmeste arving'.

Og det var jo vitterligt det, der var tale om, vor nærmeste arving.

Jeg skal så beklage, at jeg i mit første indlæg glemte et vigtigt semikolon.

Der skulle naturligvis have stået:
"dette er vores uigenkaldeligt næste; barn!".

Et lidt udråbsagtigt udtryk, men typisk min kone; sådan at begejstres over en nær arving og, at der er tale om et barn!!

H

Kim sagde ...

På denne måde - en af mine grunde til udsagnet straks faldt mig for brystet, skyldes også, at jeg ikke kunne høre din gemalindes måde at udtrykke sig på i udsagnet. Men placeres et ganske lille semikolon kan jeg nærmest straks genkalde mig din gemalindes røst og begejstring.
Suma sumarum - endnu en fejltagelse og endnu et point til undertegnede.
Deres ærbødige
webpastor, Børge

Hans Wendelboe sagde ...
Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.
Hans Wendelboe sagde ...

Som et plaster på såret, har jeg nu oprettet min egen blog.
Det er min næste; kone meget imod, da hun ikke bryder sig om, at pastoren og andre skal snage i private billeder og tanker, men nu skulle det altså alligevel ske... så det har faktisk været en hårdere fødsel end de to andre...