Fredag skal jeg ud og tale under overskriften "Judas´ prædiken" - det er en tale, jeg fik bakset sammen længe før talen om "Judas evangeliet " tog til i styrke. Derfor har jeg tilføjet dette lille stykke:
Jeg vil her i aften ikke bruge så meget krudt på "Judas-evangeliet - I ved her for nylig dukkede et gammelt dokument op, der giver os en helt anden beskrivelse af Judas. At han slet ikke var forræderen Judas, men den Judas, der bare gjorde det, Jesus ville, nemlig fik ham udleveret til jøderne, så han kunne dø på korset.
Jeg har i denne uge har lejlighed til at læse Judasevangeliet igennem og jeg må nok erkende, at det føles lidt ligesom "Kejserens nye klæder" - det er virkelig et mediestunt, for medierne har fundet ud af at der er penge i det religiøse. Der har været talt så meget om det i medierne og så læser man det igennem - og tænker "er der ikke mere i det?". Det er virkelig spændende at læse om det - for det giver en indsigt i en tidlig misforståelse af evangeliet og giver indsigt i en anden religion (vil jeg vove at påstå).
Men set ud fra en præsts stilling, så blev jeg ret skuffet. Jeg havde regnet med at blive mere udfordret - at her skulle være et eller andet, der kunne ryste mig, men nej... det er simpelthen for langt væk det kristne budskab til at det kan være en udfordring.
Naturligvis er Judas-evangeliet ikke skrevet af Judas, for han døde omkring år 30, hvor Judas-evangeliet først er skrevet i år 150. Det er skrevet af folk, der troede at kroppen var noget syndigt skidt, der ikke måtte ødelægge den dyrebare ånd. Jesus siger til Judas "du vil ofre det menneske, som er min klædedragt". Ånden har ikke noget at gøre med kroppen, så derfor skulle Jesu krop ofres. Der er langt fra Bibelen, der taler om at Gud så på det skabte og så at det var godt". Gudsbilledet er et andet.
Billedet af Jesus er også anderledes. Han præsenteres som en mand, der griner rigtig meget af sine disciple, for de er godt nok langt ud!! Den første gang har griner af dem er på et tidspunkt, hvor de er ved at bede bordbøn - og disciplene undrer sig naturligvis, for hvorfor griner Jesus af dem. "Jeg ler ikke af jer. I gør ikke det af jeres egen vilje, men fordi det er på denne måde, jeres Gud vil blive prist".
Jesus har ikke et intimt far-søn-forhold som i Bibelen, men han taler altid om "jeres" Gud og lægger dermed distance til ham. Den Jesus, der træder frem i Judas-evangeliet er ikke en, der kunne finde på at lære sine disciple at bede "Fadervor", for Gud er som skaberen og opretholderen af jorden er ond. Så når du beder Fadervor viser du klart, at Judas Evangeliet ikke har noget på sig. Det er et interessant dokument, men så heller ikke længere.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar