Det er ikke et suk over søndagens prædiken - for den er skrevet. Nej, det er et suk over mandagens prædiken... 2. pinsedag. Jeg kan simpelthen ikke få has på den - jeg har en enkelt tanke, som jeg ikke rigtig kan udfolde, så det giver mening at kalde den en prædiken.
Pinse er en svær tid at være prædikant i folkekirken i - for de tekster, vi får udleveret til at prædike over, handler så lidt om pinse, så det næsten gør ondt. Teksten til mandag handler om at spise Jesu legeme, som livets brød... det eneste, der for mig at se, handler om Helligånden er sætningen "Alle skal være oplært af Gud". Er det mon dér, man skal sætte ind med en prædiken? At Helligånden er at "alle skal være oplært af Gud"? At Helligåndens komme var en transformering af os mennesker, så vi får et andet hjerte og en ny ånd i vores indre?
Jeg giver den idé en halv time... så skal jeg forberede gudstjenesten i morgen...
Men for at vise, at jeg stadigvæk er i godt humør: Dagens anden vittighed - hentet fra en præst på nettet, så den er ganske lødig:
Tre kvinder dør sammen i en ulykke og kommer i himlen. Da de ankommer, siger Skt. Peter: "Vi har kun én regel her i himlen ... træd ikke på ænderne."
Så kommer de ind i himlen, og der er simpelt hen ænder over det hele. Det er næsten umuligt ikke at træde på en and, og selvom de gør deres bedste for at undgå dem, kommer den første kvinde ved et uheld til at træde på én. Herefter kommer Skt. Peter med den grimmeste mand, hun nogensinde har set. Skt. Peter lænker dem sammen og siger "Din straf for at træde på en and er at tilbringe evigheden lænket til denne grimme mand!"
Næste dag træder den anden kvinde uheldigvis på en and, og Skt. Peter, som ser alt, fører straks en anden ekstremt grim mand frem. Han lænker dem sammen med den samme kommentar som til den første kvinde.
Den tredje kvinde som har set alt dette, og som ikke ønsker at blive lænket sammen med en grim mand for evigt, er meget, MEGET omhyggelig med, hvor hun træder.
Det lykkedes hende i flere måneder at undgå at træde på ænderne, og en dag kommer Skt. Peter hen til hende med den smukkeste mand, hun nogensinde havde set. En ung Adonis, intet mindre. Skt. Peter lænker dem sammen uden at sige et ord. Kvinden bemærker: "Gad vide hvad jeg har gjort for at fortjene at blive lænket sammen med dig for evigt."
Fyren svarer: "Ja, det ved jeg ikke, men JEG trådte på en and!"
Ingen kommentarer:
Send en kommentar