Søndagstanker - 6

Denne søndag er virkelig en slags bonus-søndag, for det er meget sjældent, at der overhovedet er en 26. søndag efter trinitatis. Ja, det er så sjældent, at de højhellige kirkefædre (eller halvgamle nisser - alt efter synsvinklen), som har valgt teksterne, at de slet ikke har gedet at vælge tekster til denne tid, men bare har henvist til en lige sjælden søndag: 5. søndag efter helligtrekonger. Egentlig noget rod, for temamæssigt er der vel forskel på trinitatis og helligtrekonger... men nå ja, det er jo nok bare os teologer, der er mærkelige, at vi går op i sådan noget. Det det gælder om er at Guds ord skal forkyndes og Jesu navn æres og vejen til frelsen tegnes op, så der slet ikke føles at være noget alternativ.

De højhellige kirkefædre (eller.... ja, eller de halvgamle nisser) har heller ikke valgt hvilken tekst det skal være, men givet os præster den valgfrihed, at vi kan vælge mellem to evangelietekster. Der burde være frit tekstvalg hver søndag... men vi får altså en luns fra tid til anden af frihed - og altså også i dag. Hvilken skal jeg så vælge? Jeg vælger teksten fra Matthæus 13,24-30.

Marken og den ødelæggende fjende
Det er en lignelse, der handler om en mand, der såede god sæd i sin mark, men en fjende kom og såede ukrudt. Og da kornet kom frem kom også ukrudtet frem. Arbejderne undrer sig, og spørger om de skal gå ind i marken for at fjerne ukrudtet... men "niks... dårlig idé" siger ejeren "for så vadder I jo ind og ødelægger også godt korn og kommer til at rive noget godt op også. Lad os vente til det bliver høsttid, for så kan høstfolkene først tage ukrudtet fra - det skal brændes - imens kornet bliver lagt i laden".

Gud og det onde
Hmmmm..... mærkelig lignelse. Hvad kan den betyde? Et bud kunne tage sit udgangspunkt i udsagnet: "Hvorfor er der så meget ondt i verden? Hvorfor gør Gud ikke noget for at standse det onde?"
Da Gud skabte verden og mennesket, så plantede han kun noget godt - som manden, der plantede en mark med god sæd. Men fjenden kom og såede noget ondt, noget ukrudt. Djævelene kom og såede spørgsmålet: Har Gud virkelig sagt? Djævelen kom og satte et alternativt op til den gode hvede, nemlig syndens ukrudt. Og vi mennesker valgte syndens ukrudt. Mennesket syndede sig ind i en helt ny eksistens - nemlig som syndere, der er elsket af Gud. Elskede, der gjorde sig fortjent til Guds vrede. Gud kunne derfor ikke bare gå rundt og fjerne det onde, for pludselig er det sammenfiltret med det gode. Også inde i os. "Det gode jeg vil, det gør jeg ikke, og det onde jeg ikke vil det gør jeg" - siger den kristne Paulus. Gik Gud ned og fjernede det onde, ville han også ødelægge det elskede.

Men der kommer en dag - en høstdag, hvor alt det onde skal fjernes med en kirugs præcision. Og der vil han fjerne alt det onde - og det onde, og de onde, der har båret syndens frugt, vil blive taget og brændt. Imens det gode skal samles i Guds himmelske lader. Altså: Dommedag, med den dobbelte udgang, himmel og helvede.

Helvedet - stedet, hvor mennesket uden Gud får sin vilje
Det kan nok få en masse op af stolen - fortabelsens mulighed. Jeg har lige hentet en kop kaffe og C.S. Lewis´ bog "The problem of Pain", hvor han skriver:

"In the long run the answer to all those who object to the doctrine of hell, is
itself a question: "What are you asking God to do?" To wip out their past sins
and, at all costs, to give them a fresh start, smoothing every difficulty and
offering every miraculous help? But He has done that so, on Calcary. To forgive
them? They will not be forgiven? To leave them alone? Alas, I am afraid that is
what he does" (s. 102).

Helvede - det sted, hvor Gud lader folk som ikke ønsker Gud, lader dem være i fred. Som C.S. Lewis siger et andet sted: "Døren til Helvede har kun ét håndtag, og det vender indad", altså Helvedet lukkes indefra.

Hvorfor gør Gud ikke noget?
"Hvorfor er der så meget ondt i verden? Hvorfor gør Gud ikke noget for at standse det onde?" Det var vores indgangsspørgsmål. Der er så meget ondt i verden fordi Guds fjende har ønsket at ødelægge Guds skaberværk, og fordi Guds skaberværk var med på idéen. Gud gør ikke noget nu, da det vil ødelægge det elskede, det med en evighed i sig.
Men der kommet et tidspunkt, hvor alt det onde bliver fjernet - og hvor alt det onde bliver tilintetgjort. Og hvor alt det gode bliver samlet hjemme hos Gud. Så fra at være et spørgsmål af teoretisk karakter, nemlig "Gud og det onde" (theodice-problemet, som det hedder på teologisk), så ender det altså i et spørgsmål til mig. For det her handler ikke om min kone, min søn, Nero, Hitler eller Judas. Det handler om mig! Er der god frugt fra mig, eller er det ukrudt?

God søndag.