Afskedssangen, der ikke blev sunget

Judith gik rundt og nynnede på en melodi i morges... det er vist en eller anden børnesang, men da jeg er i mit nostalgiske humør for tiden røg mine tanker tilbage til en gammel sang. En afskedssang, som vi altid sang på Vestre Skole i Odense, når en fra klassen havde deres sidste dag i klassen og flyttede skole.

Farvel og tak for denne gang
og vi håber at vi ses igen en anden gang (gentages 1 gang)
På geeeeensyn, på geeeensyn
og vi håber at vi ses igen en anden gang (gentages 1 gang).

Først nu, hvor jeg så mange år tænker tilbage på den sang, slår det mig, at det egentlig er lidt tankevækkende, at en klasse har indøvet en afskedssang - som man kan udenad endda over 20 år efter. Blev den da sunget så meget - var der så mange, der forlod klassen? Jeg husker, at vi sang den en del.

Den blev dog ikke sunget, da jeg skiftede skole (tror jeg da i hvert fald ikke) - hold da op, hvor jeg hadede Vestre Skole, men det er et traume, jeg kan indvie jeg i en anden gang. Da jeg gik ud af skolen skete det rent faktisk fra den ene dag til den anden. Min mor ringede bare op til kontoret, hvor sekretæren tog imod beskeden og meldte mig ud.... kan stadigvæk huske den sekretær. Sad der på sin pind hver eneste dag, og hver eneste gang man sagde tak til hende svarede hun "åh - jeg be´r". Jeg havde altid lyst til at svare - at hun måtte da undskylde, at jeg forstyrrede hende, hvis hun sad og bad.

Jeg kan stadigvæk huske, hvor forbløffet jeg var over, at bare krævede en telefonopringning, og så var jeg befriet fra Vestre Skole. En eneste telefonopringning - ingen møder. Ingen lange forklaringer. Ingen diskussioner om hvorvidt det nu også var godt og tilladeligt at jeg flyttede skole. Nej - bare en eneste telefonopringning, og så var jeg ude. Den telefonopringning skulle være foretaget mange år før... men sådan var det nu ikke. Det gode var, at den blev foretaget.

Fra den ene dag til den anden var jeg ude af skolen. Ude af klassen - uden at komme forbi for at sige farvel. Det var bare slut - som at vende en hånd. Slut! Ja, jeg kunne faktisk lige så godt være flyttet væk, for som jeg husker det, stoppede jeg også med at lege med dem fra klassen, selv om nogle af dem boede meget tæt på skolen. Jeg fik nye venner på den anden skole - fik en anden horisont. Vores liv var skilt fra hinanden ved hjælp af en eneste telefonopringning. Slut.

Der blev derfor ikke sunget afskedssang for mig - såvidt jeg ved. Ingen "Og vi håber, at vi ses igen en anden gang". Måske tiltaler den slags "afskeder" mig rimelig meget - som at vende en hånd, den ene dag er man dér og den næste er man væk. Men lige nu er der vist ingen afskedsstund lige for døren. Det er da herligt bare at have tid sammen med kone, barn og vov-hund.
God dag - og tak for din tid.