søndag, oktober 12, 2008

Søndagstanker - 4

Jeg tror rent faktisk ikke, at jeg har prædiket over denne tekst nogensinde - enten på grund af friweekend eller fordi Alle Helgens dag med sin egen læsning lå på denne søndag.
Temaet for teksten (Lukas 13,1-9) er hvorvidt der er en sammenhæng mellem det, vi gør, og det der rammer os af onde ting. Hvad har jeg gjort for at skulle blive syg? Hvad har jeg gjort...?

Det er ikke bare såkaldte religiøse mennesker, der tænker sådan, nej - også "almindelige" mennesker. Det sidder så dybt i os - at spørgsmålet automatisk dukker op. Men er der en sammenhæng? Nej, siger Jesus, og nævner to eksempler på ulykker på hans egen tid: En flok jøder dræbt af romerne og en flok, der døde efter at have fået et tårn ned over sig. Nej - der er ikke nogen sammenhæng, MEN - siger Jesus - hvis vi ikke omvender os, vil strafn ramme os. "men hvis I ikke omvender jer, skal I alle omkomme ligesom de".

Jesus slutter af med en lignelse om en mand, der er utilfreds med sit figentræ, der ikke giver frugter. Nu vil han hukke det om: "Hug det om! Hvorfor skal det stå og tage plads op til ingen nytte?". Det ender dog med at han ikke hugger det om alligevel, men venter - og giver det endnu en chance - havemanden vil pleje det og give det gødning, for at det dog må give figner næste år.

Og hvad betyder så det? Jo, Jesus begynder med at advarer om hvad der vil ske, hvis vi ikke omvender os til ham: Vi vil dø. Der vil komme en dommedag. Men det sker ikke i dag - i dag er nådens tid. I dag er Gud tålmodig, og giver os endnu en chance for at komme til ham. I dag kan vi komme til Jesus.


2 kommentarer:

Anonym sagde ...

JA. Mere af det Kim. Hvor var det smukke billeder fra koncerten med den kristne kunstner, var det måske Michael W. Smith.. Han er bare så salvet en musiker.

Nå, men det du lavede her minder om lovsangsaftener i Bethesda i Kbh., som jeg deltog i førhen. Vi var ca. 500 mennesker samlet på gulvet, og så priste vi Guds storhed og almægtighed med danske og engelske lovsange. Det er sådanne minder man bærer med sig for altid.

Tak Kim for dine tanker her.
KH Tanja

Kim Præst sagde ...

Hej Tanja
Tak for hilsenen!
Ja, Michael W. er virkelig benådet - var til koncert med ham i Herning lige før jeg kom her til Nordjylland - kendte ham ikke den gang. Men hvor var det dejligt at stå og skrige sin tak og lovsang ud til Gud sammen med en propfyldt messehal!!
Mer af det!! Man bliver glad af at sige tak!