Dødsfald

Mærkeligt, at man kan gå lidt rundt med en lidt bedrøvelig stemning over dette "dødsfald"... ja, jeg ved ikke engang om man kan kalde det et dødsfald. Men min sidste scalar-fisk er død. Jeg købte den sammen med fire andre lige efter jeg havde købt mit akvarium i 2000 - det vil sige, at fisken er omtrent 7-8 år gammel. Jeg fejrede den i år 2006 med dette indlæg på min blog (se her) - hvor I også kan se et andet mere livsbekræftende billede af fisken, der aldrig nåede at få et navn.

Jeg har egentligt været lidt træt af den - fordi den opførte sig irriterende. Sammen med hans gamle kæreste - såvidt jeg husker var fisken her en hun - pinte og plagede den nogle af de andre fisk. Det betød i hvert fald døden for 1-2 af dens artsfæller. Den var altid den snedige, der holdt sig lidt udenfor, men som nok kunne slå til og være træls, når det syntes at være påkrævet. Og så søgte den ellers om bag ryggen på en af dens kærester.

Den nåede at få nogle omgange æg, men det blev aldrig rigtig til noget - hun formåede ikke at holde vandet omkring dem frisk nok, så de fleste gik til - og resten spiste hun. Sådan.

Jeg har hele tiden været lidt træt af de scalarer - fordi de var så aggressive og så dominerende i akvariet. Men det er egentlig mærkeligt med fisken, at når den nu er væk, så savner jeg den egentlig lidt. Nok mest fordi den har fulgt mig rigtig lang tid - og i forskellige faser i mit liv. Som lærer på en efterskole, som teologistuderende i Århus, som præstevikar i Hanning og Finderup og så her til slut som sognepræst i Horne og Asdal. Den var med hele vejen - købt i Veri Centeret i Århus og lige om lidt vil den finde sit sidste hvilested ude i en busk i præstegårdshaven. Og jeg må hellere til at gøre det snart - de andre fisk er begyndt at vise interesse for den - så den kunne nok snart ende som fiskeføde... og det vil ikke være færdigt.