Jeg var jo i lørdags inde for at se den nye Indiana Jones film - og som den trofaste læser af min blog ved, så var jeg noget skeptisk overfor filmen. For ville den nu ødelægge de gamle film og drømmen om eventyret, eller ville den tilføje nye højder til universet. Jeg vil først slå fast, at jeg ikke afslører noget om filmens indhold, så læs du blot videre - her er ingen spoilers!
Jeg må først sige, at min skræk blev gjort til skamme, for det var faktisk en rigtig god film - god underholdning fra først til næsten sidst (det skal jeg nok komme ind på). Der var et glimt i øjet, og de kække Indiana Jones-bemærkninger var der også plads til.
Jeg er helt vild med filmens kammeraføring - der er virkelig arbejdet med at få de spændende vinkler. Wau - de kan et eller andet med vinkler de Hollywood-guys :-)
Jeg kan varmt anbefale en tur i biffen - den skal vist ses dér for at få ordentlig fornøjelse af lydeffekterne og ikke mindst de kække kammeravinkler.
Historien er en typisk Indiana Jones-historie, hvor Indy lige så langsomt udruller en historisk epoke og mysterium for os. DOG... og her kommer det største anklagepunkt mod filmen: Jeg synes der er et brud de sidste fem minutter, hvor jeg tænkte, at her var vi ovre i et andet slags univers. Her var det ikke det mystiske overnaturlige, men der gik lige lidt star-wars i Harrison Ford (han er jo også kendt for sin rolle som Han Solo i de sidste tre Star-wars film). Jeg er vild med Star Wars, MEN hver ting til sin tid. De burde havde overladt lidt mere til fantasien i stedet for at udpensle det hele. Som en blog skrev på nettet, så så man ikke Gud i "Jagten på den forsvundne skat", man så ikke Jesus i Indiana Jones og Det sidste korstog... så her til sidst gik vi over og så mere end vi plejer at måtte se.
Men måske er den nye generation af biografgængere ikke opflasket med antydningens kunst, men de skal måske have det hele skåret ud i pap.
Nå - det er ikke min mening at det negative skal fylde så meget, som det gør her, for det er jo kun til sidst i filmen, at dette sker. Jeg ved endnu ikke hvordan den film placerer sig i forhold til de øvrige film (altså ikke kronologisk, men kvalitetsmæssigt), filmen skal først rigtig bundfælde sig, før jeg kan afgøre det.
Filmen giver lidt flere vinkler til Indy - og rent kærlighedsmæssigt afsluttes filmenringen fra første film på et nærmest smuk måde, hvor den hårdtslående og hårdtslået Indy måske finder ro i den sande kærlighed. Men forhåbentlig falder han ikke helt til ro, for hvem skal så tager over?
Så kort og godt: Frisk mod - op og ind i biffen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar