Inden jeg går i seng, vil jeg lige delagtiggøre jer i et ikke-særligt-juleagtigt dilemma.
Vi har en rigtig god baby-alarm, så vi kan sidde i god ro og mag nede i stuen og høre, når Josva vågner og grædende kalder efter sin mor (det sker yderst sjældent, heldigvis). MEEEN de sidste par aftner har vi løbet forgæves - han havde åbenbart klaret tingene selv, og var faldet i søvn igen.
Men her i lørdags græde han pludselig som han aldrig har grædt før - det lød slet ikke som ham, ja, det lød faktisk så hjertensskærende, at vi smed alt i hænderne og løb derud, for der måtte da være et eller andet dyr nede ved ham, der plagede ham. Men da hans far med den dårlige kondi kom løbende derud, lå han sødt og sov... mystik.
Nu er det sådan, at den babyalarm har rigtig mange kanaler - af snirklede veje fandt jeg frem til, at det slet ikke havde været Josva, der græd, men en anden i området med en babyalarm. Og ganske rigtigt, selv om jeg slukkede Josvas babyalarm, så lyste den alligevel som om der var en anden i nærheden. Jeg valgte en anden kanal og dermed er det problem overstået....
MEEN det er her, at dilemmaet rejser sig, for hvad nu, hvis vi fik ikke bare en anelse om, at det barn, vi hørte, at det blev mishandlet.. ja, at vi faktisk var ganske overbevist om det? Hvad så? Vi sidder inde med en viden om et mishandlet barn, men har fået det ved at lytte til en sender, som de har indenfor deres hjems fire vægge (eller hvor mange de nu har af vægge). Hmmm.... tænk lige over den, makker!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar