Jeg havde parkeret bilen med Josva i - sat musiken til at spille hans favorit-sange og "jeg skynder mig, kommer lige om lidt". Jeg smuttede ind i butikken og købte hvad jeg nu skulle ... og kom så ud og gik over til bilen, åbnede døren, kiggede hen til Josva... der ikke var dér. "Mit barn er væk! Josva er væk!". Er han blevet kidnappet?
Et kæmpe-chok bredte sig i en brøkdel af et sekund ud i min krop... indtil jeg opdagede, at Josva ikke var den eneste, der var væk. Det var hans barnestol også - og Jonathans barnesæde var også væk! Men til gengæld var der blevet støvsuget og lagt nyt betræk på sædderne. Kort sagt: Jeg stod lænet halvt ind i en fremmed bil.
Kiggede en bil længere ned ad parkeringspladsen og dér var vores bil og i den sad Josva og sang med på "Til julebal i nisseland" i en bil, der stort set lignede den, jeg stod ved siden af her. En lille rød Nissan Micra, denne dog kun 3-dørs, ellers var farven fuldstændig ens.
Egentlig kunne jeg nok have tænkt mig at snakke med ejeren af denne bil - om ikke andet, så lige for grinets skyld, men jeg havde faktisk lidt småtravlt, så jeg smækkede døren i og gik over til min egen røde Nissan Micra.
Men puha... sikke en ubehagelig oplevelse! Hvor var jeg glad for at se Josva igen... og han fattede ikke hvad der var sket :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar