torsdag, november 01, 2007

Tibbets er død

Piloten, der kastede atombomben over Hiroshima, er død - 92 år. Man kan naturligvis ikke bebrejde ham personligt for bomben, for havde han ikke været med til at kaste den, så havde det været en anden. Han fulgte jo bare ordrer (ligesom KZ-vagterne også bare gjorde det).
Men uhyggeligt er det, at et par mænd kastede en bombe, der dræbte et sted imellem 70.000 og 100.000 mennesker og sårede et utal af andre. En mand.... en bombe.

Krig er af det onde - drab er af det onde uanset hvem, der så gør det. Må Gud tilgive os!!

4 kommentarer:

Unknown sagde ...

Har du nogensinde tænkt over, hvad alternativet var? Ellers kunne du jo læse Claus Wittenburgs kronik i Jyllands-Posten 04.08.07 med titlen "Den rationelle atombombe over Hiroshima". Selvfølgelig har politik noget med etik at gøre, og det er ok, at en præst udtaler sig om det. Men politik og krig har også noget med en del viden og rationalitet at gøre. Det forekommer mig, at du udtaler dig på et tyndt - læs: for tyndt - grundlag. Beklager at måtte sige det. Mvh.

Kim sagde ...

Hejsa
I orden at du mener det. Og man kan godt argumenterer for at smide en bombe og dræbe 70.000 og 100.000 mennesker mennesker - det kan man. Og det har Truman da sikkert også gjort - nu gjaldt det bare om at få banket Japan på plads og vist over for Stalin, at man lige var det foran ham.

Og i krig kan man ikke tænke etisk - der er det at dræbe eller blive dræbt. Men jeg synes lidt spørgsmålet hænger:
Men gad vide hvor længe ville der have gået inden Japan selv kapitulerede? Så ja, jeg har tænkt på hvad alernativet var, nemlig en overgivelse. Der var allerede forhandlinger i gang.

Det var et land, der havde tabt. Der var jo en grund til at de brugte militærflyene som torpedoer!

Og jeg tror ikke bare det helt var rationelt. Nu havde man arbejdet så hårdt på at få lavet den bombe, nu skulle den også bruges. Hitler var jo slået ud - så hvem var tilbage?
Krig er ikke kun rationelt og vidensbasseret - vi skal også hævne os. Og det er en følelse. Men heldigvis er vi mennesker ikke kun rationelle - eller desværre. For var det særligt rationelt at sønderbombe Dresden, eller var det følelser, at nu skal de xxx tyskere også selv lide, når vi har lidt?!

Krig er at dræbe, men 70.000 og 100.000 mennesker mennesker er altså ikke noget tyndt grundlag. Hver eneste af disse repræsenterer et liv, der blev udslukt. Men det er jo "de andre". Lige som tabstallene fra Irak og Afghanistan først og fremmest regnes op i vores tab.

Krig er at dræbe - sådan er det. Krig er det onde uanset om man forklæder det under at være rationelt eller ej.

Men jeg er jo kun en præst, der tænker etisk og egentlig kun burde tale om det, der ligger hensides fornuften.
God weekend
venlig hilsen
Kim

Unknown sagde ...

Kære webpastor.

Jeg savner, at du forholder dig til de fakta, som Wittenburg peger på.

Kim sagde ...

Hej Rogge
Ved ikke om du har set det, men jeg har lavet et nyt indlæg på min blog ang. Wittenburgs artikel.