Flere i kirke - hvad skal vi gøre?

Jeg sidder lige og læser i Kristeligt Dagblad og en af artiklerne handler om at 10 studerende fra Danmarks Designskole arbejder i denne uge på at markedsføre folkekirken - som der står arbejder de på et projekt "som skal lokke københavnerne tilbage i folkekirken". Det er nok ordet "lokke" jeg ikke rigtig bryder mig om. Skal danskerne virkelig lokkes ind i folkekirken igen? Der er noget negativt ved ordet "lokke", som jeg ikke bryder mig om. Når jeg sætter musefælden op, så forsøger jeg at lokke musen i sin dødsfælde med et stykke pølse. Man lokker vel til noget negativt - man bliver lokket på afveje, men kan man blive lokket på den rette vej igen? Muligvis tager jeg fejl rent sprogligt... men for mig at høre er der nogle negative mislyde i ordet.
Men hvad skal vi så? Hvis "lokke" er det samme som at skabe en kirke, som siger folk noget, så er det ok for mig. Hvis "lokke" er det samme som at "servere" det kristne budskab på en måde, så folk kan forstå, hvad det er vi præster står og fabler om, så er det ok for mig. Hvis "lokke" er det samme som at synliggøre Guds kraft og kærlighed, så er det ok for mig.
Men gider folk egentlig kirken? Vi har verdens bedste budskab - men har folk brug for det? Ja, naturligvis har folk brug for det, men ved de det selv? "Det går ufatteligt godt", men går det så godt, at vi ikke kan se, at vi ikke kan klare os selv, men at vi faktisk har brug for en Gud? Er det mon det, der skal til for at få folk til at se hen til kirken - ikke at det går ufatteligt godt, men at det begynder at gå lidt dårligere? Ikke at man kristendommen bare er en trøsterreligion, for dem det går dårligt for, men hvis velstanden nu har gjort os blinde, så vi ikke kan se Gud for vores egen Gud (musikanlæget, DVD-afspilleren, rødvinen, teaterturene). Er velstanden, vores pengepung og vores høje kultur ikke blevet den gulvkalv, som vi danser omkring? Vi mangler bare en Moses til at komme ned og smadre guldkalven for os - tvinge os til at knuse den og drikke den... bittert?