I lørdags havde jeg et bryllup i Videbæk i Vestjylland - nogle gode venner blev viet. Vi havde et dejligt bryllup, selv om vi havde lidt "startbesvær". Judith og jeg havde ikke fået vores invitation med til brylluppet (jeg skulle både vie dem og være med til festen), men da jeg havde vielsesanmeldelsen fra Videbæk Kirkekontor med var der jo ikke det store problem i det, for dér stod alt hvad vi skulle bruge.
Jeg ved så ikke om der har været aftalt et andet tidspunkt end det jeg i første omgang fik, men jeg sad i hvert fald i lørdags med en vielsesanmeldelse, hvor der stod at vielsen skulle begynde klokken 14.00 (det samme, som der står i min kalender). Men desværre regnede alle andre med, at vielsen skulle foregå klokken 13.00!
Så da vi var på vej afsted til kirke rullede der en bil ind på gårdspladsen dér hvor vi overnattede, at de ventede på os i kirken og havde gjort det en halv time! Øv øv!! Vi fik da en god dag alligeel, men det var da noget af en hektisk start.
Jeg ved ikke lige hvor det 14.00 er kommet ind henne. Det var en rigtig træls oplevelse!
Her på denne side vil du kunne læse lidt løst og fast fra min hånd. Ting jeg oplever, ting jeg går og tænker på - ting jeg er glad for og ting jer er sur over... Og eftersom det nok bare er mig, der læser her, så viser det også, at det er ligegyldige tanker, jeg gør mig. Men så er det i det mindste "ud af systemet".
mandag, august 22, 2005
øv øv øv
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar