Så er jeg kommet godt til Horne igen - jeg beklager, at jeg ikke har skrevet løbende til jer, men netværket på refugiet i Løgumkloster gik ned tirsdag eftermiddag, og så kunne jeg ikke længere komme i kontakt med omverdenen på denne måde.
På grund af forsinkelser - jeg ville være kommet 1 time og 40 minutter for sent hjem - kom jeg til Horne i en taxa betalt af DSB. Det var sjovt - de gange jeg har kørt Taxa kan tælles på to hænder! Da jeg kom hjem gik vi på restaurant - på Fyrklit for at fejre, at vi i mandags har været gift i 7 år. Det var rigtig godt- de havde mexikansk buffet, og det smagte bare namme-nam. Judith havde bestilt bord, så vi fik et tomands bord lige ved et vindue - det var rigtig dejligt!!
Men ellers er jeg egentlig ved at være glad or det kursus, jeg har været på. Der var nogle gode ting, jeg har lært, men så har jeg også snakket lidt præsterolle og konflikter igennem. Det var godt - også med tanke på at jeg gerne vil en masse med mit arbejde, men jeg kan jo ikke alt. Selv om det lyder lettere blasfemisk, så er præstearbejdet jo kun et 36-timers arbejde og ikke nødvendigvis det meget, som jeg vitterligt bruger på det hver eneste. Og hvad med alle de ting, jeg gerne vil - skal det ligge oveni det, jeg laver nu? Nej! En af oplægsholderne sagde guldsætningen, at "ingen udvilkling uden afvikling" - og det er rigtigt. Jeg må se at få afviklet nogle ting, eller også få det lagt over til nogle andre. Jeg er ansat som præst og ikke som alt det andet, der automatisk bliver lagt over på en. Det tror jeg er vigtigt at holde sig for øje, og det er vel egentlig også det folk forventer dybest set, at en præst laver præstearbejde. Eller tager jeg fejl!?
I morgen skal jeg så igen på prædikestolen - jeg skal have lavet prædikenen færdig. Jeg har lidt forskellige tanker, som jeg lige skal have indarbejdet - og så ellers få den skrevet helt færdig. Jeg har jo ikke haft tid hele ugen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar