”…nummer 345 i den gamle salmebog.”

For otte år siden gik jeg ind i kirkerne i Hanning og Finderup med en pakke under armen – som en slags happening ville vi vise, at vores kirke fik en gave: En ny salmebog. Da mit årsvikariat dér var færdig, begyndte jeg som sognepræst i Horne og Asdal. Dér havde man ikke den nye salmebog – man ville vente til div. stavefejl var blevet rettet (desværre fik man så en sending af den første udgave alligevel med alle fejlene intakte… øv). Men jeg fik altså lov til at introducere den nye salmebog i to kirker igen.

Så nu sidder jeg i min bil mellem de to kirker med den nye salmebog liggende på bilsædet ved siden af mig på vej fra den ene kirke til den næste mellem to gudstjenester om søndagen. Og så er det, at jeg hører sætningen ”… nummer 345 i den gamle salmebog”. Det er kordegnen i den pågældende søndags kirke, hvorfra højmessen transmitteres. Det er en service fra Danmarks Radio, så også dem, der ikke har købt sig en ny salmebog, kan følge med i den gamle udgave. Jeg aner ikke om de er nødvendigt at sige de to tal – men det må de kære mediefolk vel have undersøgt og fundet ud af, at det er.

Så den danske radio-gudstjenestefejrende menighed er altså delt i to: En med den gamle salmebog og en med den nye salmebog. Det er anden gang, at den danske menighed er delt op på den måde. Da man i 1800-tallet afskaffede den pietistiske salmebog fra Kingo og indførte en mere rationalistisk salmebog mere i pagt med tiden, så blev det til en decideret salmekrig blandt de stærke jyder i Horsens-området. De opvakte kristne kom til kirke med deres gamle salmebog og sang efter den, og de andre kirkegængere sang efter den nye salmebog. Så det har jo været noget at et virvar at styre for præsten, der så sikkert også har måtte vente, da salmerne i Kingos salmebog også var noget længere end i den nye salmebog. De andre skulle jo vente på at de vakte blev færdige med deres salme. Men det undgår man altså i Danmarks Radio ved at nævne de to numre.. selv om de jo nok er ligeglad med om man synger en anden salme hjemme i stuen – så interaktiv er højmessen i radioen endnu ikke.

Hvorfor?

Men spøg til side! Jeg kan ikke lade være med at tænke: Hvorfor køber man ikke en ny salmebog? Hvad er det der gør, at det er nødvendigt otte år efter udgivelsen stadigvæk at henvise til den gamle salmebog? Er folk blevet fattigere siden den gang den gamle salmebog var den nye salmebog – eller burde man også fortælle nummeret i den endnu ældre salmebog, sådan, at man faktisk skulle sige tre salmenumre: Et for den ny, et for den gamle og et for den ældre? At vi er for nærrige – og hvorfor bruge penge på en ny, når vi får numrene i den gamle foræret af Danmarks Radio?

Er det fordi vi endnu ikke har taget salmebogen til os?

Den vi nu engang har

Det er ikke fordi jeg er særlig begejstret for den nye salmebog – den er for lidt ny og nytænkende, men har dog enkelte perler af salmer. Enkelte salmer var bedre i den gamle også selv om der var ændret i dem – hvorfor skal vi synge om at ”fra himlen drypper fedme” … det er jo et negativt ord! Og hvorfor skal alle vers af Den store Mester kommer være med – når de mange mellemregninger, der før var skåret væk, gør salmen for ufokuseret?

Så jeg er faktisk ikke fortaler for den nye salmebog --- ikke længere i hvert fald. Men det er nu engang vores nye salmebog – den, vi bruger i Den danske Folkekirke. Og jeg synes, at man bør gå ud og anskaffe sig en – eller købe en til sin fattige bedstemor – om ikke andet, så for at vise samhørighed, at vi hører sammen og synger med en røst. Der er snart ikke meget andet, vi har tilfælles i Folkekirken, så lad dog ikke denne lille ting også skille os.

En måde at skubbe folk hen i boghandleren kunne jo være, at man lod være med at sige det ekstra nummer til gudstjenesterne. Så det ønske eller råd er hermed givet videre.