lørdag, juli 03, 2010

Forfærdeligt

En uopmærksom overhaling... nej, en tåbelig overhaling, som man ser så tit ude på landevejen, hvor man tænker "hold da op, det kunne være gået helt galt" - en sådan overhaling gik helt galt i dag ved Esbjerg.
To biler snittede hinanden ved en overhaling - få sekunder efter var 5 mennesker døde. Tre voksne og to børn.

Jeg har bare brug for at skrive det her - for det smerter virkelig! Jeg bliver så ked af at læse sådan noget. Liv er værdifuldt og skrøbeligt... det ene øjeblik latter og sjov i bilen, børn, der skændes som søskende kan gøre... og næste øjeblik død og lemlæstelse. Som ved et fingerknips.

Vi aner ikke om vi overlever dagen her - eller om vores allerkæreste overlever dagen her. Jeg aner ikke om jeg igen får lov til at holde min dreng i armene eller om jeg igen får et knus af min dejlige kone... Vi skal værdsætte hver eneste gang det sker - hver eneste morgen - hver eneste knus - hver eneste gang et barn viser os kærlighed og tillid.
Og så skal vi leve sådan med vores Gud, at vi kan åbne vore øjne hjemme i himmelen, hvis det pludselig en dag er os, der sidder i den bil.
Læs artiklen, der satte disse tanker i gang.

Ingen kommentarer: