Nu ved jeg ikke hvor mange pædofile, der er, og hvor stor risikoen er… men er ens barn blevet udsat for noget, så er det en pædofil for meget.
Hvordan passe på vores børn?
Men hvordan skal vi så passe på vores børn? – for vi kan ikke gå og passe på dem 24 timer i døgnet – og det vil de nok heller ikke have godt af. Vi er derfor nødt til at have tillid til de mennesker, som vi betror vores børn til om det så er i fritidsklubben, til spejder, musikskolen, ridning… eller kirken. Ja, det sidste skulle jo ikke være noget problem, men det har de sidste år jo desværre vist med al ønskelig tydelighed: Det er er problem.
Man kan jo så bare som folkekirkepræst læne sig tilbage og tænde præstepiben veltilfreds med et “nå ja, det er jo også den katolske kirke”… men det er jo heller ikke holdbart, for hvorfor skulle der ikke også være pædofile her hos os, måske endda iblandt os præster? Og er der, og udøver de deres trang på stakkels børn, så bør de have langt højere straf end andre, da de virkelig har misbrugt deres position og den tillid og også beskyttelse det giver (”for præsten gør da ikke sådan noget”).
Rutinecheck af præster
Der har derfor været fremsat det synspunkt, at vi præster rutinemæssigt skulle aflevere sådan en børneattest (altså en attest, der fortæller om man har været dømt for sexmisbrug af mindreårige). Egentlig har jeg intet imod at skulle aflevere sådan en attest, selv om der jo altid ligger lidt en mistænkliggørelse i at kræve det, men kan man få luet ud i præstestanden, så vi kan sige: Her er pædofilfrit-område, så skriver jeg da gerne under.
MEEN om så alle i Folkekirken underskriver sådan en anmodning om en børneattest, så viser den jo ikke, at der ikke er pædofile i kirken, men at der ikke er pædofile, der er blevet fanget og straffet. Vi lever jo heldigvis i et samfund, hvor man skal være skyldig, før man bliver dømt, men det betyder jo så også, at der kan være ustraffede pædofile i kirken. Som måske har gjort overgreb, der bare ikke er kommet frem… blevet bevist.
Falsk sikkerhedsfølelse
Hvad jeg vil med dette lille input er egentlig bare at råbe op: Pas på med at tro for meget på de børneattester. Det kan give en falsk sikkerhedsfornemmelse – tingene er ikke bare i orden, fordi ens attest er ren. Det ved vi naturligvis også godt, men på den anden side set, så lyder det næste i medierne som om det var en beskyttelse overfor børnene i sig selv.
Vi skal stadigvæk være vågne, være opmærksomme og så også lytte til de signaler, som vores børn udsender. Vi kunne jo også gå ind i det arbejde, som de har glæde af… det kunne give en tryghed, men også et engagement, som vores børn har godt af. De har fortjent det bedste her i livet – også at vi passer så godt på dem, og lever med i deres liv så meget som overhovedet muligt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar