torsdag, april 08, 2010

Ordvenderi - eller er der noget om snakken?

Synes det er interessant, at følge regeringen for tiden. Nu her i forbindelse med Dansk Folkepartis kritik af Lene Espersens familieferie på Mallorca, da siger undenrigsministeren:
»Jeg håber på, at Dansk Folkeparti vil nå til den erkendelse, at hvis vi skal bevare det borgerlige flertal i Danmark, så handler det om at overbevise danskerne om, at vi er de bedste til at levere politiske resultater«.

Det kan godt være, at jeg vender hendes ord... men gælder det mere om at overbevise danskerne om at regeringen kan levere politiske resultater end det drejer sig om at lade de politiske resultater overbevise i sig selv?

Venstre eller Danmarks ve og vel?
... når jeg nu er i gang, så var blev Per Stig Møller ved ministerrokaden spurgt om det ikke var dumt at skifte en erfaren rotte ud på undenrigsministerposten med et så forholdsvist ubeskrevet blad? Hvortil Stig Møller svarede (kort sagt, for jeg husker ikke den præcise formulering), at man fra partiet mente, at det var godt at have formanden på den post, for at stå bedre rustet til næste valg. Det kan godt være, at jeg vender ordene i en retning, de ikke var ment... men skal det ikke være Danmarks ve og vel, der først skal prioriteres i forhold til Venstres ve og vel?

"Han er rød!!!"
Kan I jo så kalde mig - og så afvise mine tanker her. Men nej, jeg er ikke rød. Lige nu er jeg faktisk lige glad med hvem, der sidder og tegner regeringen om det er rød eller blå og sådan har det været i mange år. Det er mig inderligt ligegyldigt, for på de områder, hvor jeg har mine hjertesager, der er der ikke forskel på hverken den ene lejr eller den anden. MEN jeg forventer at de mennesker, som har et mandat bag sig, gør deres arbejde samvittighedsfuldt både overfor dem selv og deres familie, men også overfor deres land. Det kan godt være, at Lene Espersen skulle have ferie sammen med sin familie for at lade op til sit arbejde og for at være mor og hustru... men hun skulle så også være klar til at ofre det, for sit mandat, hvis det virkelig var nødvendigt.
Når det et stykke hen ad vejen bliver forventet af sådan en bette præst og tjenestemand som mig, hvor meget så ikke i forhold til en minister? Ingen tvivl, nu er der jo gået politik i det ... men lad os for landets ve og vel håbe, at det var en god prioritering.

Ingen kommentarer: