Nu er min orlov/ferie snart ved at være færdig - og jeg er blevet bekræftet i det, som jeg frygtede: En præst kan ikke hive stikket ud og så blive i præstegården. "Jeg ved godt, at du har orlov, men jeg vil lige høre". "Jeg prøver lige denne email-adresse, selv om det er den private... for gider du ikke lige...". Jeg vil ikke komme med en kommentar til hvad jeg mener om det - det kan du selv gøre.
Men en ting, som slog mig, var, hvordan besøgstjenesten næsten ligger lidt og flyder, når den faste præst ikke er der. "Har du ikke lige tid til at kigge hen til....". Det har jeg lige to ting til.
1) Nemlig, at det bliver sagt til mig, og ikke min afløser. Nå ja -jeg er jo den præst, som folk kender - og det er faktisk enormt dejligt at have den tillid, men var det ikke også sådan i "gamle dage" med lægen. Hvor man havde en familielæge - og ikke kunne tænke sig at betro sig til en anden? Og det gør man da gladeligt nu - især hvis man da skal vente til vedkommende kommer fra 5 måneders orlov. Og er man imod kvindelige præster, så er der også en mandelig indenfor telefonisk rækkevidde. Det er ærgerligt for folk, at de ikke gør brug af, at vi præsteligt er så godt dækket ind i området her - hvem ved hvordan det, når præstemanglen virkelig slår igennem. Det sker efter optimistiske beregninger i år 2015 - og når en højde i 2030, hvor 570 præstestillinger ikke vil kunne besættes. Der kommer altså snart et tidspunkt, hvor vi også skal bruge nabopræsten - og i mange tilfæld vil man nok også dér finde et kristent menneske, man kan dele sine tanker med.
2) En anden ting, der slår mig, er: Kan folk ikke selv snakke mere. I stedet for at sende præsten afsted, så gå dog selv. "Jamen jeg er ikke præst, jeg kan ikke tale om tvivl og tro - jeg kan ikke tale om Bibelen", jo som kristen kan du. Og som et menneske, der sikkert har levet som en kristen i langt flere år end den unge præst i det hele taget har levet, så har du en åndelig modenhed, som nok kan hjælpe et medmenneske i nød. Det her handler ikke om dygtighed og paratviden - men om medmenneskelighed og kærlighed. Vi skal give dygtigheden kuglen for panden, og lade naturligheden tage over.
Nå - lidt tanker.... så vil jeg smutte ud og lave frokost. Josva og Judith er stået op af deres middagssøvn.
3 kommentarer:
Hej Kim
Nu har du godt nok ikke udbedt dig kommentarer til dit indlæg, men jeg "vover pelsen" alligevel:-)
Jeg vil så indledningsvis skrive, at jeg ikke har kontaktet dig el.lign. så jeg føler mig ikke "ramt" personligt af dit indlæg..
For mig er det ikke ligemeget, hvilken præst jeg henvender mig til. Det er selvfølgelig afhængigt af formålet, men hvis man har opbygget et tillidsforhold/fortrolighed med en præst, jamen, så er det jo ham/hende, man søger til, hvis behovet opstår. På det punkt tror jeg ikke, at man kan samenligne en præsts rolle med en læges.. men nu taler jeg jo også kun for egne vegne.
Jeg synes, at det er en skam, at folk ikke respekterer dit privatliv/orlov mere. Og hvis henvendelserne ikke er af "dybere" karakter, så synes jeg, at det er egoistisk at henvende sig til dig. Men... det er nok svært som præst at bryde op med det billede, som mange måske har, med at en præst altid er til rådighed. Og nu kender jeg dig slet ikke og ved ikke, hvor tydeligt du har "skiltet" med, da din orlov begyndte, at du ønskede ro - at folk skulle henvende sig til din afløser?
Jeg kunne have været en (men er det ikke), der havde sendt en mail om nogle (ligegyldige) spørgsmål uden at vide, at jeg forstyrrede midt i en orlov:-)
Nyd resten af din orlov - forhåbentlig uden for mange forstyrrelser:-)
Hilsen Rikke
Hej Rikke
Tak for kommentaren! Det var sandelig ikke meningen, at nogle skulle blive ramt af indlæget - det var bare en konstatering, at der kom afbræk i min orlov.
Og nej, du vil aldrig gå ind under kategorien "forstyrrelser", men altid være en kærkommen gæst in persona, pr. mail og i telefon.
Du har selvfølgelig ret i, at det har noget med tillid at gøre, hvem man snakker med. Men var det ikke også sådan den gang med lægen - sådan i "gamle dage"? At det var den samme læge - familielægen - der som den eneste duede og ham, som man altid gik til.
Sådan er det til dels stadig heroppe - man har sin faste læge i lægehuset, som man tager ind til, også selv om man skal vente i lang tid for at komme til. Den nyere kvindelige læge heroppe havde i lang tid næsten ingen, der ville ind til hende, idag, hvor hun er rigtig villidt, så er det ikke til at komme til.
Jeg tager altid praktikanten, for så er det lige ved, at man kan få en tid samme dag.
---
Jeg tror virkelig, at vi går en tid i møde, hvor vi er nødt til at se nabopræsten ligeså meget som vores præst som den lokale sognepræst. Måske burde afløserpræsten indsættes i den kirke, hvor der oftes er brug for ham. Netop for at skabe en samhørighed, at det er altså også vores præst i stedet for "Når præsten har fri, så har menigheden også fri" :-)
Og det er egentlig vildt, at der er et så højt præste beredskab 24 timer i døgnet - enhver præst har for det meste i baghovedet, at telefonen kan altså ringe om lidt, og så skal jeg måske afsted. Eller jeg skal svare på spørgsmål om en navneændring. Eller jeg skal fortælle, hvornår der er konfirmation om 4 år.
Det er da vildt. Og så er der nogle lande i verden, hvor de er flere tusind til en præst, fordi der simpelthen ikke er nok af os :-)
Nå - vi må tage snakken over en kop rødvin på et tidspunkt.
kærlig hilsen
Kim
Hej Kim
Tak for din kommentar:-)
Jeg mente heller ikke, at dit indlæg skulle opfattes som "rammende", men jeg reflekterede blot over det, at en præst altid er på.. Jeg selv er lærer, og kender lidt til den fornemmelse af, at andre mener, at jeg kan træffes når som helst om hvad som helst. Og jeg er slet ikke i tvivl om, at du som præst er hyppigere "brugt",end jeg er som lærer... Det er ikke det samme som, at folk ikke må ringe el.lign, men det er ingen skade til lige at tænke over, hvor vigtigt ens spørgsmål er i forhold til tidspunktet på dagen/ugen:-)
Nyd det herlige snevejr - for det sneer vel lige så meget i Horne som i Hjørring:-)
Hilsen Rikke
Send en kommentar